Forskel mellem versioner af "Schweiz"

71 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
Smårettelser
(Bestempt artikel på Fransk)
m (Smårettelser)
| fodnoter =
}}
'''Schweiz''' (indtil 2012 på dansk også stavet '''Svejts'''<ref>"Svejts" er med [[Retskrivningsordbogen]]s 2012-udgave ikke længere korrekt</ref>, [[Tysk (sprog){{lang-de|tysk]]: ''Die Schweiz''}}, [[Fransk (sprog){{lang-fr|fransk]]: ''La'' ''Suisse''}}, [[Italiensk (sprog){{lang-it|italiensk]]: ''Svizzera''}}, [[rætoromansk]]: ''{{lang-rm|Svizra''}}, [[latin]]: ''{{lang-la|Helvetia''}}) er en [[indlandsstat]] i [[Centraleuropa]]. Landet grænser mod nord til [[Tyskland]], mod øst til [[Liechtenstein]] og [[Østrig]], mod syd til [[Italien]] og mod vest til [[Frankrig]]. Landets navn er formelt ''Schweizerische Eidgenossenschaft'' (fransk ''Confédération suisse'', ital.italiensk ''Confederazione Svizzera'', rætoromansk. ''Confederaziun svizra''). For at undgå identificering med et af landets fire sprog bruges desuden også det latinske navn ''Confoederatio Helvetica''. Med et landareal på 39.997 km² er landet mindre end Danmark.
 
Schweiz har eksisteret som en løs [[konføderation]] siden det [[13. århundrede]]. Ifølge landets nationalmyte grundlagdes staten den [[1. august]] [[1291]] på en eng i [[Rütli]] ved en [[Ed (løfte)|ed]]saflæggelse. I sin nuværende form er Schweiz en [[føderation|føderal]] forbundsstat dannet med [[forfatning]]en af 1848. Siden 1979 har den bestået af 26 [[kanton (Schweiz)|kantoner]]. Befolkningstallet i Schweiz er på 8,4 mio., hvoraf 20 procent er udlændinge. Schweiz er hverken sprogligt eller [[Kirke (trosretning)|konfessionelt]] en enhed: De officielle sprog i landet er tysk, fransk, italiensk og [[rætoromansk]]; 41 procent af schweizerne er [[Romerskkatolske kirke|romerskkatolske,]] og 40 procent er [[protestantisme|protestantiske]]. Schweiz' udenrigspolitiske neutralitet er siden [[Wienerkongressen]] i [[1815]] anerkendt folkeretligt. Landet er i dag medlem af [[EFTA]], [[Europarådet]], [[Verdenshandelsorganisationen]] og [[FN]]. Schweiz er med en [[BNI per indbygger]] på 58.000 schweizerfranc (289.000 kr.) et af de økonomisk stærkeste lande i verden. Tre fjerdedele af de erhvervsaktive er beskæftiget i serviceerhverv.
I et længere perspektiv førte bondekrigen til, at Schweiz undgik [[enevælde]]t, som satte igennem med fuld styrke andre steder i [[Europa]]. Trods dette var der store forskelle mellem styreformerne i kantonerne på denne tid. I Bern fortsatte det autoritære styre, mens landkantonerne var relativt demokratiske, hvor vigtige sager blev afgjort ved folkemøder, hvor alle voksne mænd havde stemmeret. Andre byer som f.eks. Basel blev styret af de store [[Lav (organisation)|lav]].
 
1700-tallet var præget af en voksende industrialisering, hvor Schweiz bl.a. blev kendt for sine urmagere og sin [[metallurgi]]industri. Tekstilindustrien vokedevoksede også hurtigt, og i slutningen af 1700-tallet var hele 25 procent af arbejdsstyrken beskæftiget i industrivirksomheder.
 
=== Den helvetiske republik ===
Efter krigen var flere allierede lande skeptiske overfor Schweiz på grund af handelen med Tyskland. I [[1946]] blev Schweiz af de vestallierede, og særligt [[USA]], tvunget til at tilbagebetale 250 mio. francs til de okkuperede centralbanker. Schweiz valgte at stå uden for [[FN]] indtil 2002 hvor landet blev medlem, dog holder Schweiz stadig linjen med streng neutralitet.
 
I 1959 indførte man den såkaldesåkaldte trylleformel (''Zauberformel'') (se politik-afsnittet), som gav regeringen en unik arbejdsro til at gennemføre en langsigtet politik, som har medført en lav arbejdsløshed og en jævn økonomisk vækst gennem det meste af efterkrigstiden.
 
I 1970'erne blev det schweiziske samfund mere liberalt og moderne. I 1971 fik kvinder stemmeret til føderalvalg (men i [[Appenzell Innerrhoden]] fik kvinder først stemmeret i 1990). Samtidig blev den stive ægteskabslovgivning blødt op, og fra [[1981]] garanterede et grundlovstillæg lige rettigheder for mænd og kvinder.
39.205

redigeringer