Den 29. juni 1907 afholdt [[Valtýingarne|Þjóðræðisflokkurinn]] og Landeværnspartiet et massemøde på [[Thingvellir]]-sletten med 7.000 fremmødte (Island havde ca. 85.000 indbyggere på det tidspunkt). Her protesterede man mod udsigten til et kompromis med Danmark i forfatningssagen og Þjóðræðisflokkurinn erklærede, at de fra nu af var "selvstændighedens parti". Landeværnspartiets enlige altingsmedlem [[Sigurður Jensson]] gik efterfølgende med til Þjóðræðisflokkurinns gruppemøder uden formelt at tilslutte sig partiet. Ved [[altingsvalget 1908]] indgik de to partier et [[valgforbund]], der stillede op under navnet Selvstændighedspartiet. Landeværnspartiet fik den ene af dets to ledere, [[Menntaskólinn í Reykjavík|latinskolelæreren]] Bjarni Jónsson, valgt, og da Altinget samledes næste gang i juli 1909 stiftede han og Þjóðræðisflokkurinns tingmænd formelt Selvstændighedspartiet.
