Michel Foucault: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag)
→‎Foucaults forståelse af diskurs: "At sætte sig ind i alle udsagn om emnet"
Rodejong (diskussion | bidrag)
billeder
Linje 91:
Relationen mellem magt og viden er ifølge Foucault igen relateret til subjektet og diskursens positionering af samme. Han mener, at subjekter skabes i diskurser, samt [[objekt (filosofi)|objekterne]], vi kan vide noget om. Foucault er som nævnt ovenfor ikke interesseret i subjektets intentioner og mulige bagvedliggende motiver i dets handlinger. I følge Foucault er det interessante derimod de positioner, der bliver stillet til rådighed af diskursen, samt hvordan disse positioner sætter rammer for aktørers virken i det sociale rum. På samme måde som dispositivet virker regulerende, således virker også subjektpositioner regulerende på subjektet, i kraft af de betydnings- og meningsrammer, der er blevet stillet til rådighed af diskursen – dette vil blive uddybet i et senere afsnit. Derfor har positionerne stærk indflydelse på aktørers ageren og handlen i det sociale rum. Dog ikke mere end at disse aktører kan vælge andre positioner at agere inden for, hvis ikke de opfylder aktørens behov for at udtrykke sig på en bestemt måde. Med andre ord fastlåses aktøren ikke i en position, men bliver derimod “tilbudt” positioner, hvorfra de, ifølge diskursen, kan tale og handle legitimt og meningsfuldt.
 
[[Fil:Foucalt.png|thumb|Michel Foucaults portræt{{byline| Paul Loboda}}]]
=== Foucaults forståelse af diskurs ===
Ifølge Foucault er diskurs defineret på følgende måde:
Line 125 ⟶ 126:
De tre begreber, udsagn, diskurs og diskursiv formation er således de begreber, Foucault mener man indledende skal bruge til en [[identifikation]] af diskursen. Udsagnet er som tidligere nævnt diskursens mindste enhed, som gennem dens tilsynekomst og relationer giver liv til andre udsagn. En diskurs er ifølge Foucault en gruppe af udsagn, som alle er underlagt nogle regler eller eksistensvilkår altså en diskursiv formation. Disse tre begreber er tydeligvis alle forbundne i denne henseende, men for at begribe alle de komplekse relationer, der hersker mellem udsagn, og de forskellige formationer som diskurser er underlagt, må man undersøge hvorfor givne udsagn eksisterer og på hvilken baggrund.
 
[[Fil:Michel Foucault (portrait).jpg|thumb|En ode til de franske teoretikere fra 70'erne.]]
=== Objekters formning ===
For at komme dette [[eksistensgrundlag]] nærmere og dermed få uddybet en analyse af begrebet diskursiv formation yderligere, kan man undersøge de objekter en given diskurs har dannet, dvs. beskrive, hvilke “kræfter” et givet objekt har været underlagt og hvad der har bestemt deres eksistens som objekt i en diskurs. En diskurs er nemlig kendetegnet ved at konstruere de objekter, som den behandler eller omfatter. Der er flere ting, der skal undersøges vedrørende et objekt førend man kan komme disse “kræfter” nærmere. Eftersom objekterne er afhængige af og eksisterer i relation til hinanden i et netværk grid of specification ifølge hvilket objekterne bliver inddelt, relateret, regrupperet og klassificeret i forhold til andre objekter, er det er en beskrivelse af disse relationer, der har særlig interesse i en diskursanalyse.
Line 152 ⟶ 154:
 
== Videnskabelig kontekst ==
[[Fil:Chaumont-sur-Loire - château, intérieur (38).jpg|thumb|Michel Foucault afbilledet på en medalje af [[Jean-Baptiste]] i kongerummet i [[Château de Chaumont-sur-Loire]], [[Loir-et-Cher]], [[Frankrig]].]]
=== Foucaults inspirationskilder ===
Videnskabsmænd hvis værker har haft en enten åbenlys eller indrømmet stærk indvirkning på Foucaults tanker er opgjort nedenfor.