Wikipedia

Talje (gearing): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
mNo edit summary
piggyback redigering, til at arbejde videre med
Linje 1:
{{Harflertydig2|Talje}}
[[Fil:Pulley.jpg|thumb|Talje og sjækel]]
En '''trisse''' er en [[Enkel maskine|enkel mekanisk indretning]] der består af et [[hjul]] med [[aksel]] som er konstrueret til, eller anvendt med [[Tov|tovværk]] o.l.
En '''talje''' er en mekanisk indretning, som kan forøge eller formindske en [[kraft]]. "Prisen" for at få forøget kraften på denne måde, er, at der skal trækkes over en længere strækning, end hvis man udøvede trækket direkte, dvs. uden brug af en talje. Mere generelt kan taljer lave [[heltal]]lige (op- eller ned-) [[Kraft (fysik)|kraftgearinger]] (f.eks. løft) og [[fart]]gearinger ("vej,afstand").
En '''talje''' er et system med to trisser; et udtryk der er dokumenteret fra 1808, i 'Dansk-Engelsk Søe-Lexicon', men som iøvrigt har en helt anden, omend historisk betydning - som en [[karvestok]] brugt i ældre tiders [[Ting (folkeforsamling)|bylag]].
<ref>
Jvf. 'Ordbog over det danske sprog' 1924, "Talje"
[http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Talje,1&query=talje 1. betydning],
[http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Talje,2&query=talje 2. betydning];
[http://ordnet.dk/ods/forkortelser/kildefortegnelse/s kildefortegnelse]
</ref>.
En trisse der fungerer i en talje-rigging kaldes også for ''blok'', ''taljeblok'', ''kasteblok'' eller såmænd også bare ''talje''.
 
Trisser bruges til at effektivisere et arbejde med [[Tov|tovværk]].
I teorien her regnes der ikke med vægten af tovet og blokkene samt friktionen i disse.
Mens en enkelt trisse bruges til positionering eller retningsændring,
 
så er trisser der fungerer sammen en sindrig optimering af arbejdsbyrden,
[[Fil:Tackle principle.png|thumb|upright|Princippet i en simpel talje (klapløber)]]
enten ved [[Kraft|kraftgearinger]], ex. løft og træk, eller til kraftoverførsel, ex. en [[remskive]] med [[drivrem]].
Taljeblokke og remskiver er hyppigt anvendt i mekanisk udstyr. Taljeblokke er hertil anvendt som manuelt redskab, indenfor [[søfart]], {{illsup|no|Eftersøgnings- og redningstjenesten|Redningstjeneste}}, [[brandvæsen|brandvæsnet]] og deslige, ved klatresport og [[erhversmæssig træklatring]] m.m.
 
== Teori ==
[[Fil:Pulley0.svg|thumb|left|Fig.A - Kraftudveksling 1:2]]
[[Fil:Maquina_simple.jpg|thumb|right|Fig.B - Et træk i modsat retning]]
 
På illustrationen til højrefig.A ses en talje,trisse der bruges til at løfte et lod en vis strækning ''s'':. Dette i sig selv kræver en vis kraft ''F'', der modsvarer [[tyngdekraft]]en på loddet. TaljenTrissens har et [[hjul]] (enbevirker skive), så det [[tov]], der løber igennem den,tovet kan rulle frit, og (ideelt set) uden mekanisk modstand igennem den. DervedDen fordelesideele tyngdenfordeling påaf loddetloddets (ogvægt taljenlangs selv)rebet ligeligtover påtrissen denmedfører bjælke,en somhalvering tovetaf er bundet fast i i den ene ende og den krogkraften, der løfter opad i tovets anden endedvs. Resultateten er,kraftudveksling atpå krogen kun skal trække tovets frie ende opad med halvdelen af den samlede tyngdekraft1:2.<br />
Som det fremgår af fig.B er det ikke ligegyldigt om man trækker i samme retning som den vej loddet bevæges i. Den samme kraftudveksling, 1:2, er her opnået ved hjælp af to trisser.
Som det ses, er konsekvensen, at den frie ende af tovet skal trækkes en dobbelt så lang strækning opad (2·''s''), som loddet bliver løftet.
Det fremgår også at forankringen faktisk påvirkes af mere end loddets vægt (arbejdsbyrden) - samme opstilling sees i fig.C(2).<br />
En konsekvens af fordelingen over trissen er at vejlængden forkortes, dvs. den frie ende af tovet skal trækkes en dobbelt så lang strækning som loddet bliver flyttet.
 
[[Fil:Four_pulleys_FH.svg|thumb|Fig.C - Enkle trisse-systemer]]
I princippet kunne man bruge endnu en talje til at løfte tovets frie ende opad, og derved skal der kun en fjerdedel af den oprindelige kraft til at løfte loddet. Til dette formål benytter man i praksis et system med en mere avanceret talje, hvor der sidder to eller flere hjul i modsætning til det ene hjul i den viste talje, og hvor tovet løber igennem flere gange.
[[Fil:Power pulley.svg|thumb|right|Fig.D - Sammensat trisse-system]]
 
Af fig.D sees opstillingen af trisser kan optimeres når ankringen af blokkene påvirker kraftoverførslens vejbane.
Taljer kan også anvendes til det modsatte formål, nemlig at mindske den strækning, der skal trækkes, for at løfte f.eks. det viste lod en vis strækning. "Omkostningen" ved dette bliver så, at der skal trækkes med dobbelt så stor kraft.
 
; Snørebånd
Den viste type talje kaldes som regel en 'klapløber'.
[[Fil:Shoelaces 20050719 002.jpg|thumb|left|Sko med snørrebånd.]]
Et principielt lignende hverdagseksempel på fordeling af arbejdsbyrde, er det samlede system af snørebånd og snørebånds-huller. Når man strammer snørrebåndet vil vejlængden blive taget fra afstandene mellem snørebåndsøjerne. Typisk vil den meste afstand tages fra den øverste del af snøre-systemet, bl.a. fordi friktionen er forholdsvis høj.
 
[[File:Seksskåren gie.jpg|thumb|left|Princippet for skæring af seksskåren gie]]
== Forskellige typer ==
=== Friktion ===
På billedet herunder er vist forskellige former for taljer. I alle 4 typer er den øverste blok både den 'faste blok' (den bevæger sig ikke) såvel som 'løberblok', dvs. det er den blok, hvor den ende tov man trækker i ('løberen') forlader taljen. Den nederste blok er den 'løse' blok.
[[Fil:Four pulleys.svg|thumb|Forskellige typer talje]]
 
Friktionen i en taljeblok kan som vejledende eksempel regnes til 5% af byrden pr. blokskive.{{km}} For en opstilling med tre trisser (fig.C(3)), bliver det til at byrden øges med 3 x 5% (3/20 gange byrden). Den nødvendige kraft <math>F_z</math> til at løfte byrden <math>F_l</math> bliver da:<br />
=== Enkelt trisse (Nr. 1) ===
Her opnås ingen gevinst. Blokken ændrer kun retningen på trækket.
 
=== To-slået talje (Nr. 2) ===
I det viste eksempel opnås der to ganges forstærkning. Den øverste blok tjener kun til en omledning af trækretningen. Den nederste blok er den samme som ses i klapløberen, og giver kraftforstærkningen.
 
=== Tre-slået talje (Nr. 3) ===
Her har den faste blok to skiver. Den store skive i den faste blok laver igen kun omledning af trækket, den lille skive (i praksis vil de oftest have samme størrelse) giver 3 ganges forstærkning sammen med den løse blok.
En nem måde at finde forstærkningen på, er ved at tælle rebene mellem skiverne – her er der tre reb, så det giver tre gange.
 
 
=== Fireslået talje (Nr. 4) ===
Her er der to skiver i hver blok, og vi får fire ganges forstærkning. Og der er fire reb mellem skiverne.
 
== Yderligere forstærkning ==
De fire viste taljer kan alle bringes til at give den angivne forstærkning plus een gang, ved at vende dem 'på hovedet', så den løse blok bliver løberblokken, og sørge for at trækket ligger parallelt med de øvrige reb i taljen. Altså trække opad i stedet for her nedad. Dvs at tegning 1's talje svarer til forrige tegnings talje.
 
Den treslåede talje vil da give fire ganges forstærkning, den firslåede fem ganges. Og trissen er blevet til en klapløber.
 
Den største talje, der generelt bliver brugt, er en seksskåret. En fem- eller seksskåret talje kaldes også en '''gie'''.
 
== Praksis ==
En talje med ''n'' skiver kaldes en ''n''-skåret talje.
 
Friktionen i en talje regnes generelt til 5% af byrdens vægt pr. blokskive. For vores treskårne talje ovenfor, føles det som om byrden øges med 3 x 5% (3/20 gange byrden). Den nødvendige kraft <math>F_z</math> i løberen til at løfte byrden <math>F_l</math> bliver da:<br />
<math>F_z=(F_l+3/20*F_l)/3</math>
 
, og generelt:<br />
En mere generel formel, der kan bruges på alle taljer bliver:<br />
<math>F_z=(F_l+n/20*F_l)/n</math>
 
Den eksakte [[Tribologi|beregning af friktion]] fåes med {{illsup|en|Capstan formlen|Capstan equation}}.
Vender vi taljen om, så den løse blok bliver løberblokken, sparer vi lidt friktion. For den samme treskårne talje bliver regnestykket:<br />
<math>F_z=(F_l+3/20*F_l)/(3+\frac{1}{3})</math>
 
== Sømandens taljeblokke ==
Den generelle formel bliver:<br />
På fig.C er vist forskellige former for taljeblokke. I alle 4 typer er den øverste blok både den ''faste'' blok (den bevæger sig ikke) såvel som ''løberblok'', dvs. det er den blok, hvor den ende tov man trækker i (''løberen'') forlader taljen. Den nederste blok er den 'løse' blok.
<math>F_z=(F_l+n/20*F_l)/(n+\frac{1}{n})</math>
En talje-rigging med ''n'' trisser kaldes en ''n''-skåret talje.
 
== At ''skære en talje'' betyder at trække tovet den rigtige vej igennem ==blokkene.
Her startes med at lægge begge blokkene på [[dørken]], så skiverne ligger vandret. Løberen tages i højre hånd, og skæres fra højre gennem det øverste ''skivgat'' i den øverste blok. Herefter fra venstre gennem øverste skivgat på nederste blok. Og så kører man bare videre med næste lag i blokkene, indtil der ikke er flere.
Når taljen er skåret fuld, sættes ''tampen'' fast i [[hundsvot]]ten (øjet på den 'sidste blok) med et [[enkelt flagknob]].
 
En taljeblok med 3 eller flere skiver kaldes ''gie'', men den største talje, der generelt bliver brugt, er en seksskåret.
(At trække tovet den rigtige vej igennem blokkene.)
For at få trækket ind i midten af taljen så den ikke trækker skævt og for at tovene ikke skal krydse hinanden, er der en anden skæringsmetode som bruges for 6 eller flerskårne taljer, som vist på illustrationen.
 
== Litteratur ==
I de ovenfor viste blokke (Violinblokke) giver det sig selv, men med almindelige blokke kan der nemt opstå lidt forvirring.
* Leif Rosendahl: ''Sømandskab og signalering for Yachtskippere'' (Direktoratet for søfartsuddannelsen 1981)
 
* Jens Kusk Jensen: ''Haandbog i Praktisk Sømandsskab'' (genoptryk af 4. udg. 1924, Høst og Søns forlag 1995)
Start med at lægge begge blokkene på [[dørken]], så skiverne ligger vandret. Løberen tages i højre hånd, og skæres fra højre gennem det øverste [[skivgat]] i den øverste blok. Herefter fra venstre gennem øverste skivgat på nederste blok. Og så kører man bare videre med næste 'lag' i blokkene, indtil der ikke er flere.
 
Når taljen er skåret fuld, sættes [[tamp]]en fast i [[hundsvot]]ten (øjet på den 'sidste blok) med et [[væverknob]]/[[enkelt flagknob]].
[[File:Seksskåren gie.jpg|thumb|Princippet for skæring af seksskåren gie]]
==Seksskåren gie (talje)==
 
For at få trækket ind i midten af taljen så den ikke trækker skævt og for at tovene ikke skal krydse hinanden, er der en anden skæringsmetode som bruges for 6 eller flerskårne taljer.
 
Som vist på denne illustration:
 
== Andre taljeeksempler ==
[[Fil:Shoelaces 20050719 002.jpg|thumb|Sko med snørrebånd.]]
Et simpelt hverdagseksempel på en (ineffektiv) talje, er det samlede [[system]] af [[snørrebånd]] anvendt på en [[sko]]. Når man f.eks. strammer snørrebåndet vil vejlængden blive taget fra afstandene mellem snørrebåndsøjerne, hvor det er muligt. Typisk vil den meste afstand tages fra [[vrist]]området nærmest [[skinneben]]et.
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Pulleys}}
 
* Leif Rosendahl: ''Sømandskab og signalering for Yachtskippere'' (Direktoratet for søfartsuddannelsen 1981)
== Noter ==
* Jens Kusk Jensen: ''Haandbog i Praktisk Sømandsskab'' (genoptryk af 4. udg. 1924, Høst og Søns forlag 1995)
{{Reflist}}
 
{{Autoritetsdata}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Talje_(gearing)"