Talje (gearing): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
piggyback redigering, til at arbejde videre med |
||
Linje 1:
{{Harflertydig2|Talje}}
[[Fil:Pulley.jpg|thumb|Talje og sjækel]]
En '''trisse''' er en [[Enkel maskine|enkel mekanisk indretning]] der består af et [[hjul]] med [[aksel]] som er konstrueret til, eller anvendt med [[Tov|tovværk]] o.l.
En '''talje''' er et system med to trisser; et udtryk der er dokumenteret fra 1808, i 'Dansk-Engelsk Søe-Lexicon', men som iøvrigt har en helt anden, omend historisk betydning - som en [[karvestok]] brugt i ældre tiders [[Ting (folkeforsamling)|bylag]].
<ref>
Jvf. 'Ordbog over det danske sprog' 1924, "Talje"
[http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Talje,1&query=talje 1. betydning],
[http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Talje,2&query=talje 2. betydning];
[http://ordnet.dk/ods/forkortelser/kildefortegnelse/s kildefortegnelse]
</ref>.
En trisse der fungerer i en talje-rigging kaldes også for ''blok'', ''taljeblok'', ''kasteblok'' eller såmænd også bare ''talje''.
Trisser bruges til at effektivisere et arbejde med [[Tov|tovværk]].
Mens en enkelt trisse bruges til positionering eller retningsændring,
så er trisser der fungerer sammen en sindrig optimering af arbejdsbyrden,
enten ved [[Kraft|kraftgearinger]], ex. løft og træk, eller til kraftoverførsel, ex. en [[remskive]] med [[drivrem]].
Taljeblokke og remskiver er hyppigt anvendt i mekanisk udstyr. Taljeblokke er hertil anvendt som manuelt redskab, indenfor [[søfart]], {{illsup|no|Eftersøgnings- og redningstjenesten|Redningstjeneste}}, [[brandvæsen|brandvæsnet]] og deslige, ved klatresport og [[erhversmæssig træklatring]] m.m.
== Teori ==
[[Fil:Pulley0.svg|thumb|left|Fig.A - Kraftudveksling 1:2]]
[[Fil:Maquina_simple.jpg|thumb|right|Fig.B - Et træk i modsat retning]]
På
Som det fremgår af fig.B er det ikke ligegyldigt om man trækker i samme retning som den vej loddet bevæges i. Den samme kraftudveksling, 1:2, er her opnået ved hjælp af to trisser.
Det fremgår også at forankringen faktisk påvirkes af mere end loddets vægt (arbejdsbyrden) - samme opstilling sees i fig.C(2).<br />
En konsekvens af fordelingen over trissen er at vejlængden forkortes, dvs. den frie ende af tovet skal trækkes en dobbelt så lang strækning som loddet bliver flyttet.
[[Fil:Four_pulleys_FH.svg|thumb|Fig.C - Enkle trisse-systemer]]
[[Fil:Power pulley.svg|thumb|right|Fig.D - Sammensat trisse-system]]
Af fig.D sees opstillingen af trisser kan optimeres når ankringen af blokkene påvirker kraftoverførslens vejbane.
; Snørebånd
[[Fil:Shoelaces 20050719 002.jpg|thumb|left|Sko med snørrebånd.]]
Et principielt lignende hverdagseksempel på fordeling af arbejdsbyrde, er det samlede system af snørebånd og snørebånds-huller. Når man strammer snørrebåndet vil vejlængden blive taget fra afstandene mellem snørebåndsøjerne. Typisk vil den meste afstand tages fra den øverste del af snøre-systemet, bl.a. fordi friktionen er forholdsvis høj.
[[File:Seksskåren gie.jpg|thumb|left|Princippet for skæring af seksskåren gie]]
=== Friktion ===
Friktionen i en taljeblok kan som vejledende eksempel regnes til 5% af byrden pr. blokskive.{{km}} For en opstilling med tre trisser (fig.C(3)), bliver det til at byrden øges med 3 x 5% (3/20 gange byrden). Den nødvendige kraft <math>F_z</math> til at løfte byrden <math>F_l</math> bliver da:<br />
<math>F_z=(F_l+3/20*F_l)/3</math>
, og generelt:<br />
<math>F_z=(F_l+n/20*F_l)/n</math>
Den eksakte [[Tribologi|beregning af friktion]] fåes med {{illsup|en|Capstan formlen|Capstan equation}}.
== Sømandens taljeblokke ==
På fig.C er vist forskellige former for taljeblokke. I alle 4 typer er den øverste blok både den ''faste'' blok (den bevæger sig ikke) såvel som ''løberblok'', dvs. det er den blok, hvor den ende tov man trækker i (''løberen'') forlader taljen. Den nederste blok er den 'løse' blok.
En talje-rigging med ''n'' trisser kaldes en ''n''-skåret talje.
Her startes med at lægge begge blokkene på [[dørken]], så skiverne ligger vandret. Løberen tages i højre hånd, og skæres fra højre gennem det øverste ''skivgat'' i den øverste blok. Herefter fra venstre gennem øverste skivgat på nederste blok. Og så kører man bare videre med næste lag i blokkene, indtil der ikke er flere.
Når taljen er skåret fuld, sættes ''tampen'' fast i [[hundsvot]]ten (øjet på den 'sidste blok) med et [[enkelt flagknob]].
En taljeblok med 3 eller flere skiver kaldes ''gie'', men den største talje, der generelt bliver brugt, er en seksskåret.
For at få trækket ind i midten af taljen så den ikke trækker skævt og for at tovene ikke skal krydse hinanden, er der en anden skæringsmetode som bruges for 6 eller flerskårne taljer, som vist på illustrationen.
== Litteratur ==
* Leif Rosendahl: ''Sømandskab og signalering for Yachtskippere'' (Direktoratet for søfartsuddannelsen 1981)
* Jens Kusk Jensen: ''Haandbog i Praktisk Sømandsskab'' (genoptryk af 4. udg. 1924, Høst og Søns forlag 1995)
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Pulleys}}
== Noter ==
{{Reflist}}
{{Autoritetsdata}}
|