Enevælde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Dawikibot, fjerner ændringer fra 94.18.202.30 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
allah |
||
Linje 5:
Enevælden i [[Danmark-Norge]] blev indført efter en række politiske uroligheder i [[1660]] under [[Frederik 3.]] og afskaffet i [[1848]] ved en fredelig [[Revolution (politik)|revolution]] efter [[Christian 8.]]s død. I [[Norge]] ophørte enevælden allerede i [[1814]] i forbindelse med opløsningen af [[Danmark-Norge|rigsfællesskabet]].
I 1660 lå landet i ruiner efter [[Karl Gustav-krigen|krigene mod svenskerne]], men kongen nød stor popularitet, og på et [[stændermøde]] i København blev det, på trods af modstand fra [[adel]]en, besluttet at
en enevældig magt. Dette kunne kongemagten gøre med henvisning til de pligter, adelen havde haft siden indførelsen af feudalvæsnet. Det var en magtfordeling, som gav de adelige en række fordele og rettigheder, som de fik ''for at gøre krigstjeneste''. Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig, og kun borgernes indsats havde reddet København. Enevælden blev i 1661 formaliseret gennem en forfatning, [[Suverænitetsakten]] (Enevoldsarveregeringsakten), underskrevet af repræsentanter for de priviligerede [[Stand (samfundsgruppe)|stænder]], [[gejstlighed]] og [[adel]], og i Danmark én af de ufrie stænder, [[borger]]ne, i Norge også bønderne. Suverænitetsakten afløste Frederik IIIs [[håndfæstning]] og blev i 1665 selv afløst af [[Kongeloven]]. Med enevældens indførelse mister "den gamle adel" meget af deres indflydelse og flere gamle [[privilegium|privilegier]] afskaffes. En ny række privilegier indføres på den anden side over for en ny type adelsmænd (friherrer), som adles af kongen til gengæld for tro tjeneste i det enevældige system.
| |||