Berlinmuren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 185.19.132.180, fjerner ændringer fra 46.32.47.235 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
Linje 48:
== Murens fald ==
Den 11. marts 1985 bliver 54-årige [[Mikhail Gorbatjov]] generalsekretær i Sovjetunionen. Han var blevet indvalgt i Politbureauet i 1980 (protegeret af Jurij Andropov – stejl karriere). Han ville gennemføre et reformprogram for at skabe ny vitalitet i den skrantende Sovjetunion. Planøkonomien skal effektiviseres og ikke afskaffes for dermed at skabe et mere solidt grundlag for Sovjetunionen som stormagt. Østberlin stiller sig bekymrede op for disse målsætninger og vælger fra start af, ikke at følge dem. Den vestlige side sætter, modsat Østberlin, forsigtige forventninger til Mikhail Gorbatjov.
Berlinmuren faldt endeligt om natten mellem torsdag [[9. november]] og fredag [[10. november]] [[1989]]. Årsagerne til murens fald var det stærke pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed og den øgede republikflugt fra [[DDR]] til Vesttyskland, delvis gennem ambassader i forskellige østeuropæiske lande og delvis gennem [[Ungarn]], som havde åbnet sin grænse til [[Østrig]]. Det som dog bliver murens endeligt er nøjagtigt de samme problematikker, som i 1961 fik Sovjetunionen til at rejse muren – nemlig flugtbevægelsen. Man fjerner muren for at undgå yderligere udrejse fra Sovjetunionen. Murens fald blev udløst gennem en pressekonference med politbureaumedlemmet [[Günter Schabowski]], som blev transmitteret direkte i fjernsynet. Schabowski oplæste ved slutningen af pressekonferencen ca. kl. 18.57 en ministerrådsbeslutning om et nyt rejsereglement. Det viste sig imidlertid senere, at beslutningen endnu ikke var formelt vedtaget. Sammen med Schabowski var Helga Labs, Gerhard Beil og Manfred Banaschak, alle medlemmer af SED's centralkomité. Beslutningen, Schabowski læste op, lød: fuvk
:“Altså, vi vil give borgerne en suveræn mulighed for at rejse derhen hvor han vil, ved hjælp af en række omstændigheder, dertil hører også rejseloven. Vi bekymrer os naturligvis om, altså om denne mulighed, som rejseloven – endnu ikke i kraft, det er jo et udkast. Ganske vist er det i dag, såvidt jeg ved, blevet truffet en beslutning. Men har krævet en anbefaling fra politbureauet, om at man tager den passus ud af udkastet og lader det træde i kraft, der regulerer den – som man så skønt eller uskønt siger – den permanente udrejse, altså for dem, der forlader Republikken. Da vi betragter det som en umulig tilstand, at denne bevægelse foregår over en venligsindet stat, hvad der jo heller ikke er så let for denne stat. Og derfor har vi i dag besluttet os til en bestemmelse, der gør det muligt for enhver borger, at rejse ud over DDR’s grænseovergange”.
| |||