|
En '''talehandling''' (engelsk: ''speech act'') er et sprogligt udsagn der udfører en ''[[handling (virke)|handling]]'' med ikke-sproglige konsekvenser. Talehandlingsteorien udvikledes af [[sprogfilosofi|sprogfilosoffen]] [[J. L. Austin]] (1911–1960) midt i det tyvende århundrede. Han definerede talehandlinger som former for udsagn, der ikke blot refererer til virkeligheden, men som skaberer virkelighedhandlinger, eller som handlinger der udføres blot ved at sige noget. EksemplerEt eksempel er fx at sige, at "isen er tynd derovre." Semantisk forstået er dette blot en beskrivelse af, hvor tykt noget is er, men forstået som en talehandling er dette en talehandling. Pointen er, at informationen ikke blot betyder noget, men at udsagnet er en handling: en advarsel. Andre eksempler på sådanne handlinger er at love nogen noget, at navngive noget, eller at erklære nogen for ægtefolk og så videre. Fælles for talehandlinger er at de ikke kan beskrives som sande eller falsk, men kun vurderes i forhold til, om de formår at udføre den tilsigtedeen handling.
I store dele af [[lingvistik]]kens og [[sprogfilosofi]]ens historie har [[sprog]] primært været set på som en måde at referere til [[kendsgerning (videnskab)|kendsgerning]]er, "fakta", og der har været en tendens til at ignorere andre måder at bruge sproget på. Men J.L. Austins (1911–1960) arbejde førte til at [[filosof]]fer begyndte at blive mere opmærksomme på, hvordan sproget bruges i dagligdags aktiviteter. Hans student [[John Searle]] (født 1932) videreudviklede denne tilgang til sprogfilosofi. [[Adolf Reinach]], den tyske [[fænomenologi|fænomenolog]] havde i 1913 udviklet en teori om "sociale handlinger" der på mange måder mindede om Austin og Searle's senere arbejde.<ref>[https://plato.stanford.edu/entries/reinach/#ReiTheSocAct Adolf Reinach (Stanford Encyclopedia of Philosophy)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Studiet af talehandlinger udgør en del af [[pragmatik]]ken, som igen er en del af [[lingvistik]]ken.
== J.L. Austin ==
Austin skelner mellem [[Illokutionær akt|illokutionære]] <ref>''Illukutionær akt'': af latin: in (i og med) + locutio (tale), altså: ''i og med talen''</ref>
Austin skelner mellem lokutionære, illokutionære og perlokutionære talehandlinger. En interessant type talehandling er [[performativ]]er, altså udtryk som for eksempel ''Jeg udnævner Per til statsminister'', ''Jeg dømmer dig til ti års fængsel'' eller ''Jeg lover at betale det tilbage''. I disse [[udtryk]] bliver den handling som [[sætning (grammatik)|sætning]]en beskriver (udnævnelse, [[dom (retsvæsen)|dom]] og [[løfte]]) udført ved sætningen selv; talehandlingen er den handling sætningen udfører. Som en kontrast til dette har vi perlokutionære handlinger som forårsager handlinger der ''ikke'' er de samme som det udtalte. ▼
og [[Perlokutionær akt|perlokutionære]] <ref>''Perlokutionær akt'': af latin: per (igennem) + locutio (tale). Gennem det man siger har man til hensigt at fremkalde en virkning i den person der måtte høre den (''Kemp, s. 51'')</ref>
talehandlinger. <br />
▲En interessant type talehandling er [[performativ]]er, altså udtryk som for eksempel ''Jeg udnævner Per til statsminister'', ''Jeg dømmer dig til ti års fængsel'' eller ''Jeg lover at betale det tilbage''. I disse [[udtryk]] bliver den handling som [[sætning (grammatik)|sætning]]en beskriver (udnævnelse, [[dom (retsvæsen)|dom]] og [[løfte]]) udført ved sætningen selv; talehandlingen er den handling sætningen udfører. Som en kontrast til dette har vi perlokutionære handlinger som forårsager handlinger der ''ikke'' er de samme som det udtalte.
Studiet af talehandlinger udgør en del af [[pragmatik]]ken, som igen er en del af [[lingvistik]]ken.
I [[filosofi]], særlig i [[etik]] og juridisk filosofi, [[Retsvidenskab#Retsvidenskab|retsfilosofi]],
bliver talehandlingsteori sat i forhold til studiet af [[norm (sociologi)|norm]]er.
== Noter ==
* Kemp, Peter (1972). ''Sprogets dimensioner''. Nr. 65 i serien Berlingske leksikonbibliotek. ISBN 87-19-35760-5. ISBN 87-19-35762-1.
* Austin, J. L. (1997) ''Ord der virker''. oversættelse og indledning af John E. Andersen og Thomas Bredsdorff. Moderne tænkere. Gyldendal, 1997. Originaltitel: ''How to do things with words'', 1955. DK5=12. ISBN 87-00-27028-8
:Den engelskfødte sprogfilosof J.L. Austins noter med tanker om sproget som handling og som socialt fænomen.
== Eksterne henvisninger ==
* [[:en:J. L. Austin|J. L.Austin]] og [[:en:John Searle|John Searle]] på engelsk Wiki
* Om den tyske fænomenolog [[:de:Adolf Reinach|Adolf Reinach]] (1883–1917) på tysk Wiki
* En [http://home6.inet.tele.dk/sadyhr/Opgaver/Hum-vid/Hum-vid.html opgave] , hvis formål er "... at få et overblik over J. L. Austins teori om 'Speech acts', som han beskrev i bogen "How to do things with words" i 1995. Desuden vil jeg kaste lys over lidt af den debat, som dette værk satte i gang blandt sprogfilosoffer og sprogvidenskabsmænd. ..." Med litteraturliste
* Folkekirkens [http://www.faktaomfolkekirken.dk/Ritualer/Vielse/Vielsesritual.aspx vielsesritual]
[[Kategori:Sprogforskning]]
[[Kategori:Filosofi]]
| 