Amt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Flertydige WL: kantonFranske cantoner
Flytter afsnit om amter i andre lande til at være sidste afsnit. Øvrig korrektur
Linje 11:
Amt var i Danmark tidligere betegnelsen for overøvrighedskredsene eller den øverste verdslige inddeling af Landet. Mens udtrykket allerede i middelalderen var i brug i Hertugdømmerne, blev det først 1662 indført i kongeriget, idet det dette år ved kongelig ordre af [[19. februar]] [[1662]] blev bestemt, at de hidtilværende len for fremtiden skulle benævnes amter. Antallet af amter var oprindeligt meget stort (omkring 50), men da hver [[amtmand]] som regel havde flere amter under sig, var tallet på amtmandskaberne betydelig ringere. Ved kongelig resolution den [[4. september]] [[1793]] og bekendtgørelse den [[21. juni]] [[1794]] blev en ny opdeling i 24 amter indført. Den da bebudede ordning blev dog først efterhånden gennemført og ikke altid i den oprindeligt påtænkte skikkelse. Senere hen skete der kun få forandringer med amtsinddelingen. Købstæderne var fra først af ikke indordnede under denne, men hørte direkte under stiftamtmanden. Først 1793 skete en forandring heri, og de udgjorde siden altid en del af de amter, inden for hvis område, de lå. En undtagelse dannede kun København, der lige siden 1660 var en selvstændig, med amterne sidestillet overøvrighedskreds. Amterne fremtrådte i det hele som en underinddeling af [[stift]]erne, men der var dog fem amter, hvis områder lå i flere stifter. De jyske amter var gennemgående betydeligt større end amterne på øerne.
 
Den amtsinddeling, der var gældende frem til 1970, talte, når København medregnes, 2024 amter, nemlig følgende (areal i 1906):
 
# Staden København ........ 70,9 km²
Linje 44:
 
Bemærk at [[Københavns Kommune]] og [[Frederiksberg Kommune]] af historiske årsager ikke har indgået i noget amt men i stedet har fungeret som både kommuner og amter. Denne særstatus bortfaldt ved [[Strukturreformen]].
 
== Amternes opgaver ==
Amterne tog sig af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave var [[sygehus]]ene. Amterne havde bl.a. ansvaret for:
 
* [[Hospital]]er, Sygehuse og sygesikring
* [[Døgninstitution]]er for børn, unge og [[handicap]]pede
* Uddannelsesområdet. [[Gymnasium|Gymnasier]], [[Højere forberedelseseksamen|HF]], indvandrerundervisning osv.
* Miljøplanlægning
* [[Regionplan]]lægning
* [[Offentlig transport]] – ofte løses dette i kommunale fællesskaber med [[kommune|primærkommunerne]].
 
I alle amter fandtes et statsligt [[tilsynsråd]], der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige og er klagemyndighed efter en række love.
 
== Amtsråd ==
Amtsrådene blev oprettede i [[1842]]. Frem til [[1970]] var [[Amtmand|amtmændene]] formænd og forretningsførere for amtsrådene. Derefter blev hvervet som formand overtaget af [[amtsborgmester]]en, mens opgaven som forretningsfører blev delt mellem amtsborgmesteren og amtskommunaldirektøren.
 
Møderne i amtsrådet var åbne for offentligheden, dog kunne dørene lukkes, hvis særlige forhold talte for det.
 
Amtet var baseret på borgernes [[amtsskat]] og [[Ejendomsskat|grundskyld]] (jordværdiskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.
 
== Amternes folketal [[1. januar]] [[2006]] ==
 
{| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" align="left"
! colspan="4" align="center" bgcolor="#ccccff" | Indbyggertal 1. januar 2006
|-
!'''Amt'''
!'''Indbyggere'''
!'''Amt'''
!'''Indbyggere'''
|-
| [[Københavns Amt]]
| style="text-align: right;" | 618.529
| [[Sønderjyllands Amt]]
| style="text-align: right;" | 252.433
|-
| [[Frederiksborg Amt]]
| style="text-align: right;" | 378.686
| [[Ribe Amt]]
| style="text-align: right;" | 224.261
|-
| [[Roskilde Amt]]
| style="text-align: right;" | 241.523
| [[Vejle Amt]]
| style="text-align: right;" | 360.921
|-
| [[Vestsjællands Amt]]
| style="text-align: right;" | 307.207
| [[Ringkøbing Amt]]
| style="text-align: right;" | 275.065
|-
| [[Storstrøms Amt]]
| style="text-align: right;" | 262.781
| [[Århus Amt]]
| style="text-align: right;" | 661.370
|-
| [[Bornholms Regionskommune]]
| style="text-align: right;" | 43.245
| [[Viborg Amt]]
| style="text-align: right;" | 234.896
|-
| [[Fyns Amt]]
| style="text-align: right;" | 478.347
| [[Nordjyllands Amt]]
| style="text-align: right;" | 495.090
|-
| colspan="4" align="center" | Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/BEF1A Danmarks Statistik, Statistikbanken]
|}
{{-v}}
 
== Amternes opgaver efter [[strukturreformen]] ==
Ved [[årsskifte]]t [[2006]]/[[2007]] blev amterne afskaffet. De fleste af deres opgaver varetages nu af de nye [[kommune|stor-kommuner]], mens opgaven med bestyrelse af [[hospital]]er og [[stat|lands-]] og [[landsdel]]sdækkende specialskoler varetages af [[region]]erne, og en del af de tidligere [[amtsvej]]e er overgået til [[stat]]en.
 
== Se også ==
* [[Statsamt]]
* [[Kommune]]
* [[Provins]]
* [[Region]]
* [[Stat]]
* [[Län]]
* [[Fylke]]
 
== Amter i omkringliggende lande ==
 
=== Holsten ===
Line 121 ⟶ 203:
=== Württemberg ===
I [[Württemberg]] indførtes en amtsinddeling i 1758, ændret 1806 og 1810 og derefter i brug frem til 1934, da benævnelsen „Landkreis“ blev indført.
 
== Amternes opgaver ==
Amterne tog sig af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave var [[sygehus]]ene. Amterne havde bl.a. ansvaret for:
 
* [[Hospital]]er, Sygehuse og sygesikring
* [[Døgninstitution]]er for børn, unge og [[handicap]]pede
* Uddannelsesområdet. [[Gymnasium|Gymnasier]], [[Højere forberedelseseksamen|HF]], indvandrerundervisning osv.
* Miljøplanlægning
* [[Regionplan]]lægning
* [[Offentlig transport]] – ofte løses dette i kommunale fællesskaber med [[kommune|primærkommunerne]].
 
I alle amter fandtes et statsligt [[tilsynsråd]], der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige og er klagemyndighed efter en række love.
 
== Amtsråd ==
Amtsrådene blev oprettede i [[1842]]. Frem til [[1970]] var [[Amtmand|amtmændene]] formænd og forretningsførere for amtsrådene. Derefter blev hvervet som formand overtaget af [[amtsborgmester]]en, mens opgaven som forretningsfører blev delt mellem amtsborgmesteren og amtskommunaldirektøren.
 
Møderne i amtsrådet var åbne for offentligheden, dog kunne dørene lukkes, hvis særlige forhold talte for det.
 
Amtet var baseret på borgernes [[amtsskat]] og [[Ejendomsskat|grundskyld]] (jordværdiskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.
 
== Amternes folketal [[1. januar]] [[2006]] ==
 
{| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" align="left"
! colspan="4" align=center bgcolor="#ccccff" | Indbyggertal 1. januar 2006
|-
!'''Amt'''
!'''Indbyggere'''
!'''Amt'''
!'''Indbyggere'''
|-
| [[Københavns Amt]]
|style="text-align: right;" | 618.529
| [[Sønderjyllands Amt]]
| style="text-align: right;" | 252.433
|-
| [[Frederiksborg Amt]]
|style="text-align: right;"| 378.686
| [[Ribe Amt]]
|style="text-align: right;"| 224.261
|-
| [[Roskilde Amt]]
|style="text-align: right;"| 241.523
| [[Vejle Amt]]
|style="text-align: right;"| 360.921
|-
| [[Vestsjællands Amt]]
|style="text-align: right;"| 307.207
| [[Ringkøbing Amt]]
|style="text-align: right;"| 275.065
|-
| [[Storstrøms Amt]]
|style="text-align: right;"| 262.781
| [[Århus Amt]]
|style="text-align: right;"| 661.370
|-
| [[Bornholms Regionskommune]]
|style="text-align: right;"| 43.245
| [[Viborg Amt]]
|style="text-align: right;"| 234.896
|-
| [[Fyns Amt]]
|style="text-align: right;"| 478.347
| [[Nordjyllands Amt]]
|style="text-align: right;"| 495.090
|-
| colspan=4 align=center | Kilde: [http://www.statistikbanken.dk/BEF1A Danmarks Statistik, Statistikbanken]
|}
{{-v}}
 
== Amternes opgaver efter [[strukturreformen]] ==
Ved [[årsskifte]]t [[2006]]/[[2007]] blev amterne afskaffet. De fleste af deres opgaver varetages nu af de nye [[kommune|stor-kommuner]], mens opgaven med bestyrelse af [[hospital]]er og [[stat|lands-]] og [[landsdel]]sdækkende specialskoler varetages af [[region]]erne, og en del af de tidligere [[amtsvej]]e er overgået til [[stat]]en.
 
== Se også ==
* [[Statsamt]]
* [[Kommune]]
* [[Provins]]
* [[Region]]
* [[Stat]]
* [[Län]]
* [[Fylke]]
 
== Litteratur ==