Forbrændingsanlæg: Forskelle mellem versioner

Et '''forbrændingsanlæg''' er et sted hvor [[brændbart affald]] (også kaldet ''forbrændingsegnet affald'') [[Forbrænding|forbrændes]] industrielt ved høje temperaturer. Siden 1903 har forbrændingsanlæg i [[Danmark]] brændt affald af for at producere [[elektricitet]]<ref>Frederikbergs Forsyning, “Den første varme var til syge og fattigfolk." [http://www.frb-forsyning.dk/ Frederiksberg Forsyning]</ref>. Dette er en effektiv måde at håndtere affaldet på, da volumen formindskes med ca. 90 %, og der udvindes energi. Ved afbrænding af 1 ton affald produceres der 300-350 kg slagger og 0-35 kg flyveaske<ref>H. Shen and E. Forssberg, “An overview of recovery of metals from slags.,” Waste Manag., vol. 23, no. 10, pp. 933–49, Jan. 2003. </ref>. Fra slaggerenslaggerne fjernes let- og magnetiske metaller som [[jern]] og aluminiumforbindelser. Herefter bliver det anvendt som [[stabilgrus]] til veje og i fundamenter til boliger. SlaggerenSlaggerne gives ofte væk gratis, da alternativet er [[deponering]]. Flyveasken transporteres til bl.a. til [[Tyskland]], hvor den deponeres i gamle saltminer<ref>L90, “Fakta om L90.” [http://www.l90.dk/Default.aspx?ID=207. L90: Forbrænding af affald - Præsentation]</ref>, men kan også anvendes i byggematerialer.

Affaldet bliver kørt til anlægget og bliver dumpet ind i et stort kammer. Over kammeret er der et kontrolrum, hvorfra en [[kran]] med en gribeklo bliver styret af en operatør. Formålet med kranen er at homogenisere affaldet for at sikre en konsistent brandværdi. En sekundær fuldautomatisk kran tager affalderaffaldet og dumper det ind i ovnen. Ovnen er inddelt i flere sektioner, som har en temperatur på ca. 1100&nbsp;°C. I bunden af disse sektioner er der riste, hvor detde fine slagger falder igennem. Resten kommer videre til næste sektion. Ca. 40 % af slaggerenslaggerne falder igennem ristene, og dennedisse slagger bliver samlet i en bunke, hvorefter det bliver kørt på slaggerpladsenslaggepladsen. DenDe slagger, der ikke falder igennem ristene, kommer igennem alle sektionerne og bliver herefter kørt ud på slaggerpladsenslaggepladsen. AltAlle slaggerenslaggerne bliver lagt i en bunke, hvorfra der frasorteres magnetiske- og letmetaller, som en del af efterbehandlingen. De magnetiske metaller frasorteres ved hjælp af en [[elektromagnet]], og letmetallerne frasorteres i en [[Eddy-Current separator]]. SlaggerenSlaggerne vaskes, hvorved en del af metalionerne overføres til vandfasen, der herefter renses. Når letmetallerne er frasorteret liggeslægges slaggerenslaggerne i en ny bunke. På slaggerpladsenslaggepladsen er bunkerne delt op efter om [[Magnetisme|magnetiske]] metaller og letmetaller er frasorteret, og afhængig af hvor lang tid slaggerenslaggerne har ligget.

Røgen ledes gennem [[Filter (procesteknik)|posefiltrer]], hvor der bliver tilført [[aktivt kul]]. Det aktive kul har til egenskab at fjerne [[Dioxin|dioxiner]], der ikke har været opvarmet tilstrækkeligt. I posefiltrene adsorberes flyveasken, dioxiner og [[Tungmetal|tungmetaller]] og bliver herefter fjernet. I quencheren holdes der en lav [[pH]]. Den lave pH skyldes primært [[Klor|Cl]]-forbindelser fra [[Plast|plastmaterialer]], der bliver forbrændt i ovnen. Det er i quenchervæsken at tungmetallerne opløses. Herefter indeholder gassen medrevne dråber. Disse dråber bliver fjernet med en skråtliggende dråbefanger. Til sidst bliver røgen vasket for at fjerne [[svovldioxid]]. Dette sker ved at lede gassen gennem [[calciumcarbonat]], hvorved der dannes [[gips|calciumsulfat]]. Svovldioxid omdannes til [[sulfat]], som reagerer med [[Kalk (mineral)|kalken]]. Calciumsulfaten bliver herefter [[centrifuge]]ret og afvasket<ref>C. Tullin and E. Ljungstrom, “Reaction between Calcium Carbonate and Sulfur Dioxide,” no. 87, pp. 284–287, 1989 </ref>.

Både slaggerenslaggerne og flyveasken er indbefattet af [[miljøstyrelsen]]s bekendtgørelse CIR nr. 14001<ref name=":0">Retsinformation.dk, “Cirkulære om anvendelse af slagger og flyveaske (Til kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet) - retsinformation.” 1983.</ref> omhandlende cirkulære anvendelser for slagger og flyveaske. Bekendtgørelsen har været gældende siden 1983, og er omfattet af miljøstyrelsens lov om miljøbeskyttelse § 11. Stk. 1 og § 36, der bl.a. beskriver, hvordan restprodukterne skal opbevares og deponeres for at undgå forurening af grundvand. Restprodukternes indhold af bl.a. kviksølv og [[bly]] har stor indflydelse på, hvordan depoterne sikres<ref>Miljøstyrelsen, “Lov om miljøbeskyttelse.” p. 7, 1982.</ref>.

Slagger kan, ifølge miljøstyrelsens lov om miljøbeskyttelse §11 stk. 1, anvendes som [[friktionsmateriale]] til brug i bærende lag eller bundsikringslag<ref name=":0" />.

SlaggerenSlaggerne kan også anvendes som stabilgrus uden tilladelse, så længe det er et lag på under to meter, og afstanden til et vandrensningsanlæg, eller indledning hertil, er over 20 m. Slagger kan benyttes til større projekter, hvor op til 100 tons slagger kan anvendes, uden yderligere anmeldelse så længe loven om miljøbeskyttelses §§ 3,5 og 7 overholdes<ref name=":0" />. Flyveaske kan også anvendes som friktionsmateriale ud fra samme paragraf. Dette er dog kun tilfældet, hvis der er under 25 % flyveaske i friktionsmate-rialet. Flyveaske kan anvendes uden tilladelse, når det er cementstabiliseret. Dette sker i henhold med bekendtgørelsens §7<ref name=":0" />. Blandingsforholdet skal overvejende være cement.