Kommunalbestyrelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Kommuner i Danmark ved hjælp af Hotcat |
m Inddeler i afsnit |
||
Linje 1:
{{dansk synsvinkel}}
En '''kommunalbestyrelse''' er den forsamling af folkevalgte [[politiker]]e, som har det overordnede ansvar i en
I landkommuner – [[sognekommune]]r – hed forsamlingen tidligere [[sogneråd]], men betegnelsen kommunalbestyrelse vandt fra [[1920'erne]] frem, og de sidste sogneråd forsvandt med [[kommunalreformen (1970)|kommunalreformen]] i [[1970]]. Efter [[Styrelsesloven|lov om kommunernes styrelse]] af 31. maj 1968 bestemmer den enkelte kommune selv, hvorvidt kommunalbestyrelsen skal benævnes kommunalbestyrelse eller byråd. Ifølge [[styrelsesloven]] skal medlemstallet i en kommunalbestyrelse være ulige. I kommuner med færre end 20.000 indbyggere (7 kommuner) skal der være mindst 9 og højst 31 medlemmer. I kommuner med flere end 20.000 indbyggere skal der være mindst 19 og højst 31 medlemmer, i Københavns Kommune dog højst 55. Medlemmerne kaldes kommunalbestyrelsesmedlemmer eller byrådsmedlemmer. I Københavns Kommune bruges dog betegnelsen borgerrepræsentationsmedlem eller slet og ret borgerrepræsentant.
Line 6 ⟶ 8:
[[Borgmester]]en er kommunalbestyrelsens leder. Borgmesteren – i København [[overborgmester]]en – er desuden formand for det [[udvalg]], der koordinerer kommunens økonomi, nemlig økonomiudvalget.
== Kommunalt udvalgsstyre ==
Kommunen kan derudover vælge at nedsætte en række såkaldt [[stående udvalg]]. Det er
Udvalgsformanden eller rådmanden (i København borgmesteren) er samtidig øverste politiske chef for det pågældende [[forvaltningsområde]], f.eks. kommunens socialforvaltning.
I [[Danmark]] er ''kommunalbestyrelser'' [[demokratisk]] valgt for en fast firårig periode. Nyvalg til kommunalbestyrelsen kan ikke udskrives i utide, sådan som det kan ske i [[Folketinget]]. Valgene til landets byråd finder sted den tredje tirsdag i november i hvert andet ulige år, f.eks. 2005. Næste kommunalvalg er således den 21. november 2021. De nyvalgte kommunalbestyrelser træder sammen inden 15. december, men formelt tiltræder de først pr. 1. januar.▼
Kommunalbestyrelsen mødes en eller to gange om måneden. Møderne er offentlige, dog fastslår Styrelsesloven, at kommunalbestyrelsen kan behandle en sag for lukkede døre. Det er op til kommunalbestyrelsen at vurdere, hvorvidt en sag er af sådan karakter, at dørene skal lukkes, men det vil ofte være i sager om ansættelse og afskedigelse af embedsmænd samt køb og salg af fast ejendom.
== Valg til kommunalbestyrelsen ==
▲I [[Danmark]] er ''kommunalbestyrelser'' [[demokratisk]] valgt for en fast firårig periode. Nyvalg til kommunalbestyrelsen kan ikke udskrives i utide, sådan som det kan ske i [[Folketinget]]. Valgene til landets byråd finder sted den tredje tirsdag i november i hvert andet ulige år, f.eks. 2005. Næste kommunalvalg er således den 21. november 2021. De nyvalgte kommunalbestyrelser træder sammen inden 15. december, men formelt tiltræder de først pr. 1. januar.
== Kommunalreform 2007 ==
|