Den danske modstandsbevægelse: Forskelle mellem versioner

'''Den danske [[modstandsbevægelse]]''' var dels et [[civil]]t baseret modsvar til den [[Tyskland|tyske]] [[besættelsen|besættelse]] af [[Danmark]] under [[2. verdenskrig]], dels et militært koordineret modsvar, der var inspireret af engelsk militær. Modstandsbevægelsen i Danmark havde få medlemmer førindtil [[1942]], hvor krigslykken skiftede, kun få medlemmer . Modstandsbevægelsen foretog [[sabotage]] af [[industri (branche)|industri]], [[jernbane]]r og [[Henrettelse|likvidering]] af [[stikker]]e.

Modstandsbevægelsen blev aldrig stor og overtog ikke områder fra tyskerne. Alligevel satte den sit tydelige præg på 2. verdenskrig. Blandt de største bedrifter var redningenredningsaktionen for af de danske [[jøde]]r til [[Sverige]];, en aktion der betragtes som en af de største aktioner gennemført af en modstandsbevægelse i et land besat af [[Nazi-Tyskland]]. Resultatet var, at store dele af den dansk/jødiske befolkning overlevede besættelsen.

IEfter Tysklands invasion af [[Sovjetunionen]] i 1941 blev [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP) forbudt i Danmark efter Tysklands invasion af [[Sovjetunionen]]. Partiet begyndte i løbet af 1942 at organisere væbnede modstandsgrupper vendt imod den tyske besættelsesmagt og den danske regerings samarbejdspolitik. Samtidigt begyndte partiet at udgive den ulovligeillegale avis [[Land og Folk]], som blev et af de største illegale blade under besættelsen.

En af de kommunistiske modstandsgrupper, som blev dannet i løbet af 1942, var [[KOPA]] (Kommunistiske Partisaner). KOPA's aktiviteter bestod primært af mindre angreb med hjemmelavede bomber, hærværk og ildspåsættelser. I 1943 skiftede gruppen navn til [[BOPA]] (Borgerlige Partisaner). [[BOPA]] var under besættelsestiden med en lille kreds af aktive modstandsfolk i stand til at gennemføre adskillige store sabotageaktioner og likvideringer. BOPA stod bl.a. bag en af besættelsestidens største enkeltsabotager: sprængningen af radiofabrikken [[Torotor]] i Ordrup 2. januar 1945. Sprængstoffet til aktionerne skaffede [[BOPA]] sig ved tyverier. FxFeks. fra [[Faxe Kalkbrud]] i december 1942.

Den anden store modstandsgruppe var [[Holger Danske (modstandsgruppe)]], som blev stiftet i foråret 1943. Holger Danske var en ægte "borgerlig" modstandsgruppe i modsætning til [[BOPA]].

I begyndelsen af besættelsen blev der dannet foreninger, der fokuserede på [[folkeoplysning]]. Modstandsgruppen [[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen ]] ønskede at skabe et åndeligt modspil til nazismen<ref name=autogeneret1>Besættelsens Hvem Hvad Hvor, Politikens forlag 1979: side 218</ref>. I 1943 var foreningen med til at danne [[Danmarks Frihedsråd|Frihedsrådet]] sammen med [[Dansk Samling]], [[Frit Danmark]] og [[DKP]], og fra 1944 blev modstandsgruppen [[Holger Danske (modstandsgruppe)]] tilknyttet foreningen<ref name=autogeneret1 />.

Ved siden af den civile modstandskamp var der et ønske fra de allierede om, at der skulle etableres en undergrundshær inden 1. marts 1944<ref>Besættelsens Hvem Hvad Hvor, Politikens forlag 1979: side 185</ref>, som kunne bistå de allierede tropper ved en invasion. Organiseringen af undergrundshæren skete uden større koordinering indtil nytåret 1943/44. Her indgik [[Den lille Generalstab]], som blev oprettet under den tyske internering af hærens officerer under [[Operation Safari]] 29. august 1943 i et samarbejde med frihedsrådet i M-udvalget. M-udvalget inddelte Danmark i seks regioner og senere syv med [[Bornholm]], med regional ledelse. Oprindelig tillod Generalstaben ikke, at officererne søgte over i det civile illegale arbejde på egen hånd, men fra foråret 1944 accepteredes det, at officerer indgik i dannelsen af militærgrupper eller M-grupper. Betegnelsen O-grupper betød officersgrupper på Sjælland. Den lille Generalstab var loyal over for det etablerede Danmarks repræsentanter, politikerne og kong [[Christian 10.]]