Det Tyske Forbund: Forskelle mellem versioner

Efter [[Napoleon]]s nederlag mødtes sejrherrerne i [[Wien]] i [[1814]] og [[1815]] for at trække linjerne op for [[Europa]] efter Napoleon. Under ledelse af den reaktionære [[østrig]]ske fyrste [[Fyrst Metternich|Metternich]] ønskede man at stille uret tilbage til tiden før [[Den Franske Revolution]].

 

 

Napoleon havde i betydelig grad omorganiseret Tyskland. Den hellige tysk-romerske kejser havde nedlagt sin krone i [[1806]], og riget var blevet erstattet af en løs sammenslutning under fransk ledelse, [[Rhinforbundet]]. Denne sammenslutning faldt sammen efter Napoleons fald.

=== Krigen i Slesvig og Holsten ===

{{uddybende|2. Slesvigske Krig}}

 

Hertugdømmerne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] havde siden [[1460]] været i personalunion med [[Danmark]]. Hertugdømmerne havde med det [[Kancelli|Tyske Kancelli]] (''tysk'' fordi forvaltningssprog i hertugdømmerne var tysk) en fælles forvaltningsinstans i København og skulle ifølge [[Ribebrevet|Ribe-Overenkomsten]] fra 1460 være «evig udelelig» under den danske konge. Slesvig var et dansk [[len]] med dengang overvejende dansktalende indbyggere og havde aldrig hørt til Tyskland. Holsten var et tidligere tysk len med udelukkende tysktalende indbyggere, i 1806 inkorporeret i det danske rige men kom sammen med [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborg]] til at indgå i det [[Tyske Forbund]].