Argentina: Forskelle mellem versioner

Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den [[ældste stenalder]].<ref>Abad de Santillán 1971, s.  17.</ref> Den moderne stat opstod i forbindelse med den [[Spanske Imperium|spanske kolonisering]] af Sydamerika i det 16. århundrede.<ref>Crow 1992, s.  128.</ref> Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776.<ref>Levene 1948, s.  11: "[After the Viceroyalty became] a new period that commenced with the revolution of 1810, whose plan consisted in declaring the independence of a nation, thus turning the legal bond of vassalage into one of citizenship as a component of sovereignty and, in addition, organizing the democratic republic.";  Sánchez Viamonte 1948, ss.  196–197: "The Argentine nation was a unity in colonial times, during the Viceroyalty, and remained so after the revolution of May 1810. [...] The provinces never acted as independent sovereign states, but as entities created within the nation and as integral parts of it, incidentally affected by internal conflicts.";  Vanossi 1964, s.  11: "[The Argentine nationality is a] unique national entity, successor to the Viceroyalty, which, after undergoing a long period of anarchy and disorganization, adopted a decentralized form in 1853–1860 under the Constitution</ref> Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et [[forbund]] af provinser med [[Buenos Aires]] som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens 7. rigeste land.<ref>Bolt & Van Zanden 2013.</ref><ref>Díaz Alejandro 1970, s.  1.</ref>

I 1930’erne trådte Argentina ind i en periode med politisk uro og økonomiske kriser. Selvom ustabiliteten satte en stopper for den positive udvikling, forblev Argentina et af verdens rigeste lande frem til midten af det 20. århundrede.<ref>[http://www.economist.com/node/2704457 "Becoming a serious country"].  ''The Economist''. London. 3. juni 2004. 20. <q>Argentina is thus not a "developing country". Uniquely, it achieved development and then lost it again.</q></ref><ref>Bolt & Van Zanden 2013.</ref> Argentina har formået et bevare sin historiske position som [[mellemmagt]], og det er en prominent regionalmagt i Latinamerika.<ref>Wood 1988, p.  18;  Solomon 1997, s.  3.</ref><ref>Huntington 2000, s.  6;  Nierop 2001, s.  61: "Secondary regional powers in Huntington's view (Huntington, 2000, p. 6) include Great Britain, Ukraine, Japan, South Korea, Pakistan, Saudi Arabia and Argentina.";  Lake 2009, s.  55: "The US has created a foundation upon which the regional powers, especially Argentina and Brazil, can develop their own rules for further managing regional relations.";  Papadopoulos 2010, s.  283: "The driving force behind the adoption of the MERCOSUR agreement was similar to that of the establishment of the EU: the hope of limiting the possibilities of traditional military hostility between the major regional powers, Brazil and Argentina.";  Malamud 2011, s.  9: "Though not a surprise, the position of Argentina, Brazil's main regional partner, as the staunchest opponent of its main international ambition [to win a permanent seat on the UN Security Council] dealt a heavy blow to Brazil's image as a regional leader.";  Boughton 2012, s.  101: "When the U.S. Treasury organized the next round of finance meetings, it included several non-APEC members, including all the European members of the G7, the Latin American powers Argentina and Brazil, and such other emerging markets as India, Poland, and South Africa."</ref><ref>Morris 1988, s.  63: "Argentina has been the leading military and economic power in the Southern Cone in the Twentieth Century.";  Adler & Greve 2009, s.  78: "The southern cone of South America, including Argentina and Brazil, the two regional powers, has recently become a pluralistic security community.";  Ruiz-Dana et al. 2009, s.  18: "[...] notably by linking the Southern Cone's rival regional powers, Brazil and Argentina.</ref> Argentina har den 2. største økonomi i [[Sydamerika]]. Argentina er medlem af G15 og [[G20]]. Det er også medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[Verdensbanken]], [[WTO]], [[Mercosur]], [[Unasur|UNASUR]], CELAC og OEI.

I løbet af den første halvdel af 1940'erne nåede den unge officer [[Juan Perón|Juan Domingo Perón]] at manøvrere sig frem til magten i Argentina. Ved general [[Pedro Ramírez]]' kup blev Perón sat i spidsen for det dengang relativt ligegyldige arbejdsministerium,<ref>{{cite book |url=http://assets.pearsonglobalschools.com/asset_mgr/current/201219/HistoryASPStatesChapter2.pdf |format=pdf |title=Juan Perón and Argentina |accessdate=29. juli 2013}}</ref> og blev gennem vidtrækkende indrømmelser overfor [[fagforening]]erne hurtigt til en folkehelt for [[arbejderklassen]]. I 1946 blev han valgt som præsident. Hans hustru, [[Eva Peron]], fik en overvældende modtagelse af det argentinske folk, der så hende som en [[helgen]] og kaldte hende Evita – ''[[Evita (musical)|Evita]]'' blev senere titlen på en [[musical]] og [[film|spillefilm]] om hendes liv – i sin kamp for de fattige blev hun landets mest magtfulde og omtalte kvinde. Den [[26. juli]] 1952 døde Evita 33 år gammel og efterlod Argentina i landesorg.