Arbejderparti: Forskelle mellem versioner

== Danske forhold ==

[[Fil:Cargo loading, Operation Deep Freeze 2007 070208-N-4868G-323.JPEG|thumb|Arbejdere i færd med at læsse en container ombord på et [[ISO-container|containerskib]].]]

 

I nyere dansk politisk historie er der imidlertid flere eksempler på, at det ikke har været de traditionelle arbejderpartier på venstrefløjen, som har fået flest stemmer fra arbejderne. I 1970'erne udfordrede [[Fremskridtspartiet]] Socialdemokratiets rolle som det største arbejderparti. [[Venstre]] har endvidere i perioder været Danmarks største arbejderparti, tæt fulgt af Socialdemokratiet og [[Dansk Folkeparti]]. Dette skete første gang ved [[Folketingsvalget 2001|folketingsvalget i 2001]], hvor 32% af alle arbejderne (faglærte og ufaglærte) stemte på Venstre, mens 30% stemte på Socialdemokraterne og 18% på Dansk Folkeparti.<ref name=autogeneret3>[http://www.ugebreveta4.dk/2002/10/Tema/ArbejdernevalgteDanmarksliberaleparti.aspx Arbejderne valgte Danmarks liberale parti, Ugebrevet A4, 2002]</ref><ref name=autogeneret2>[http://www.ugebreveta4.dk/a4-fakta.htm?/upload/UBA4/Images/1/12/12_245.gif Den store rutsjetur, Ugebrevet A4, 2002]</ref> Til sammenligning fordelte arbejdernes stemmer ved [[Folketingsvalget 1998|folketingsvalget i 1998]] sig med 42% til Socialdemokratiet, 21% til Venstre og 9% på Dansk Folkeparti.<ref name=autogeneret3 /><ref name=autogeneret2 /> Ved [[Folketingsvalget 2011|folketingsvalget i 2011]] stemte 30,5% af arbejderne på Socialdemokratiet, 23% på Venstre og 18% på Dansk Folkeparti.<ref name=autogeneret1>[http://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/s-har-mistet-naesten-halvdelen-af-sine-arbejdervaelgere S har mistet næsten halvdelen af sine arbejdervælgere, Altinget.dk, 25. august 2013]</ref>