Rudolf Diesel: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Dieselmotor_vs.jpg|150px|thumb|leftright| En-cylindret dieselmotor]]

'''Rudolf Christian Karl Diesel''' ([[18. marts]] [[1858]] i [[Paris]] – [[29. september]] [[1913]]) var [[ingeniør]] og [[opfinder]]. Diesel opfandt [[dieselmotor]]en til afløsning af [[dampmaskine]]n, som har en ringe udnyttelse af energien. (Caca. 10 % ) og [[Nikolaus August Otto|Nikolaus Ottos]] [[motor]], som brugte [[tændrør]] til at antænde brændstoffet med.

Diesel er kendt for dieselmotoren, som han tog to [[patent]]er på i [[1893]], med forbrændingskammer i en cylinder, og som han videreudviklede til en motor, som kunne sættes i produktion i [[1897]]. Før han fik den produktionsklar, blev han nærvednæsten dræbt, da en motor eksploderede. Dette var også den første motor, hvor drivstof antændtes uden et [[tændrør]] (gnist). Selv kaldte han den "oliemotor", og modellen han viste frem på [[verdensudstilling]]en i Paris i [[1900]], anvendte jordnøddeolie som drivstof.

Diesel blev beskrevet som et "højtryksmenneske". Han prøvede metodisk at forøge sin prestationsevnepræstationsevne efter det samme [[princip]] som sin motor. Han befandt sig periodevis i en tilstand af konstant "nervespænding og åndelig opphidselse". Da han besøgte verdensudstillingen i [[1889]], følte han sig så overstimuleret af indtrykkene, at han selv troede, han var ved at dø: "Jeg sprang ud midt i udstillingen, tog en taxa og nåede frem til lægen, før kontortiden var omme...jeg var så oprørt, at jeg knapt mere kan...," skrev han i en stil, der var ligesålige så fragmenteret som hans eget indre.

I [[1898]] følte han et konstant hjernebrus, som truede med at trykke ham ned i "en sort afgrund", og frygtede at blive sindssyg. Hans læge forbød ham at arbejde, og foreskrev halvt års ophold på et nerve[[sanatorium]], men snart var Diesel igen manisk optaget af vekselvis sin motors fremtid og forskellige politisk-[[Utopi|utopiske]] projekter. Dette var en selvforbrænding, som førte i retning af [[selvmord]]. Omstændighederne rundti forbindelse med hans død er uklare. Han forsvandt fra postskibet ''Dresden'' under en overfart fra [[Antwerpen]] til [[Harwich]]. På forhånd havde han markeret dagen med et tyndt [[blyant]]kors i sin [[almanak]]. <ref>Karin Johannisson: ''Melankolske rom'' (s. 194-5), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32188-8</ref>