Ritzaus Bureau: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ritzkas (diskussion | bidrag) m Fjernet citat samt en række produktnævnelser |
SorenRK (diskussion | bidrag) Lidt oprydning; sletter gentagelser |
||
Linje 1:
'''Ritzaus Bureau A/S''', ofte forkortet '''Ritzau''' (egen skrivemåde: '''/ritzau/'''), er [[Danmark
▲'''Ritzaus Bureau A/S''', ofte forkortet '''Ritzau''' (egen skrivemåde: '''/ritzau/'''), er [[Danmark|Danmarks]] største [[nyhedsbureau]]. Ritzaus nyhedsprodukter er baseret på et abonnementssystem, så bureauet mod betaling leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites.
Ritzaus Bureau blev grundlagt af [[Erik Nicolai Ritzau]] i [[København]] den [[1. februar]] [[1866]] under navnet ''Nordisk Centralbureau for Telegrammer''. Nyhederne fra udlandet kom via [[
Ritzaus Bureau var til [[1947]] ejet af familien Ritzau og derefter som [[interessentskab]] af den samlede danske [[presse]]. [[Danmarks Radio]] (DR) blev medejer fra [[1. januar]] [[2007]]. I 2011 blev selskabet omdannet til [[aktieselskab]]. [[Berlingske Media]] udtrådte af ejerkredsen i 2012.
Ritzau-familien dominerede selv chefposterne på bureauet i mange år. [[Lauritz Ritzau]] (søn af Erik Nicolai Ritzau) var blandt andet enedirektør/adm. direktør i hele 35 år fra 1923 til 1958. Herefter overtog en af bureauets mest betydningsfulde chefer posten som administrerende direktør. Gunnar Rasmus Næsselund fungerede i forvejen som bureauets udenrigsredaktør og chefredaktør, men fik nu også direktørposten, som han sad på frem til 1969, og blev den første adm. direktør, som ikke var en del af Ritzau-familien.
{{Citat|Som leder af Ritzau forvandlede han det gamle og noget tørre distributionsorgan for officielle meddelelser til en nyhedsbetjening for den samlede danske presse der dels gjorde stoffet journalistisk læseligt og dels drog fordel af de muligheder der lå i kommunikations-teknikkens udvikling, først med fjernskriverne, siden med datamatikken og satellitterne.|Dansk Biografisk Leksikon om Gunnar Næsselund.}}
I 1994 blev tidligere chefredaktør for ''[[Aalborg Stiftstidende]]'' [[Uffe Riis Sørensen]] adm. direktør og chefredaktør. Han sad på posten frem til [[1. januar]] [[2008]], hvorefter den tidligere DR-programdirektør Lars Vesterløkke overtog direktørstolen.
Ritzau beskæftiger cirka 180 medarbejdere, hvoraf omkring 80 er [[
I takt med en eskalerende mediekrise begyndte Ritzaus Bureau i 00’erne at udvikle kommunikationsrelaterede produkter til kunder uden for deres traditionelle kundegruppe, medier, først og fremmest pressemeddelelsestjenesten Via Ritzau.
Line 21 ⟶ 20:
I januar 2018 opkøbte Ritzau desuden det Berlingske-ejede billedbureau, [[Scanpix]], og samlede dermed Danmarks to største billedtjenester under Ritzau. Ritzaus billedbureau blev ved denne lejlighed omdøbt til Ritzau Scanpix.
== Konkurrence ==
Ritzaus Bureau er det største danske nyhedsbureau. En mindre konkurrent er [[Dagbladenes Bureau]], der ejes af en række danske regionale og lokale dagblade. En anden konkurrent, [[Newspaq]], blev i 2012 opkøbt af Ritzau.
[[TV 2]]'s forhenværende adm. direktør [[Per Mikael Jensen]] erklærede efter tiltrædelsen den [[1. maj]] [[2006]], at [[TV 2]] havde planer om at etablere sit eget nyhedsbureau. Ligeledes erklærede ''[[Nyhedsavisen
Derimod gjorde [[Berlingske Media]] – under Lisbeth Knudsens ledelse – i 2012 alvor af at udtræde af ejerkredsen bag Ritzau og etablerede [[Berlingske Nyhedsbureau]] (BNB), der leverede nyheder til koncernens egne udgivelser, delejede medier samt en gruppe eksterne kunder.
Det blev den 16. november 2015 annonceret at Berlingske Nyhedsbureau (BNB) og eksisterende kunder, pr. 1. december 2015 afhændes tilbage til Ritzaus Bureau.
== Cavlingprisen ==
Line 39 ⟶ 35:
== 40-procents-reglen ==
[[Konkurrencerådet]] godkendte den [[30. november]] [[2005]], at Ritzaus Bureau fra den [[1. januar]] [[2007]] fik mulighed for at begrænse sine abonnenters (især [[gratisavis]]erne ''[[Urban (avis)|Urban]]'' og ''[[MetroXpress]]'') overforbrug af utilsigtede [[faksimileudgave]]r fra bureauets nyhedstjeneste. Denne godkendelse blev vedtaget på baggrund af en opfordring fra Ritzaus øvrige abonnenter (især betalingsaviserne), der – i kraft deres egne og selvfinansierede avisredaktioner – anså det for dels uacceptabelt og dels at bryde med ideen om interessentskabet, at de pågældende gratisaviser havde foretaget en [[outsourcing]] af deres journalistiske [[redaktion]]er til Ritzaus Bureau. Konkurrencerådet fastlagde begrænsningen til maksimalt 40% af det samlede redaktionelle stof i abonnenternes udgivelse, selvom Ritzau forinden havde givet tilsagn om en maksimal anvendelsesgrad på 25%. Konkurrencerådet begrundede sin afgørelse med blandt andet, at en eventuel anvendelsesgrad på 25% ville kunne udgøre et misbrug af den dominerende position i den danske presse, som Ritzaus Bureau udgør på baggrund af sin virksomhedsform.
== Litteratur ==
Line 46 ⟶ 40:
* Jørgen Fastholm, ''Ude, hjemme og Ritzau : det danske nyhedsbureau i de seneste 25 år : februar 1966-februar 1991'', Ritzaus Bureau, 1991.
* Gunnar R. Næsselund & Hans Tage Jensen, ''Nyhedsformidling gennem 100 år – Ritzaus Bureau 1. februar 1866-1. februar 1966'', København, 1966.
== Referencer ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
Line 51 ⟶ 48:
* [http://www.ritzau.dk/home/ritzaus-historie/ Ritzaus historie – fortalt af Michael Bergmann]
* [http://www.hum.aau.dk/~konnex/ Ritzaus Bureau i historisk perspektiv – fra 1866 til 1966]
* [http://www.cvr.dk/Site/Forms/PublicService/DisplayCompany.aspx?cvrnr=55261016 CVR-registrering] på Cvr.dk
|