Rimkrønikerne: Forskelle mellem versioner

'''Rimkrønikerne''' er en samling vigtige historiske værker på [[vers]] og med [[rim]] fra [[Sverige]]s [[middelalderen|middelalder]]. Samlingen består af ''Gamle krønike'' eller ''[[Erikskrøniken]]'' som skildrer [[Folkungaslægten]]s brødrestridigheder ([[1229]]––[[1319]]); ''Nye krøniken'' eller ''[[Karlskrøniken]]'' som skildrer begyndelsen af unionsstriden og [[Karl Knutsson]]s styre ([[1389]]––[[1452]]), samt denne krønikens fortsættelse; ''[[Sturekrønikene]]'' som skildrer fortsættelsen af unionsstridene under Karl Knutsson og [[Sturene]] ([[1452]]––[[1520]]).

Til disse krønikene findes der yderligere en fortsættelse på 632 vers til ''Erikskrøniken'' i en hensigt at binde den sammen med ''Karlskrøniken'' til et fælles værk som omfatter tiden [[1319]]––[[1389]]. Den er skrevet omkring år [[1452]] og har ringe historisk værdi. Forfatteren er helt ukendt, men man antager at det er samme person, som har skrevet ''Erikskrøniken'' selv om det ikke er bevist. Håndskriften viser samme skribent og samme tid. Hensigten med ''Erikskrøniken'' er at bevise Karl Knutssons slægtskab med [[Erik den Hellige]]. I den forbindelse tillægges Erik Eriksson foruden to dokumenterede søskende også yderligere to [[apokryf]]iske (ubekræftede) søskende.

De svenske rimkrønike er blevet udgivet flere gange. J. Messenius utga en del af ''Store rimkrøniken'' i ''Then gamble rijmkrönikes första deel'' ([[1616]]). ''Den lille rimkrøniken'' samt ''Den prosaiske krøniken'' i ''Twå små gamble Sweriges och Göthes chrönikor'' ([[1615]], nyt oplag i [[1643]], trykt på nyt på [[1650-tallet|1650-]] og [[1660-tallet]]). ''Store rimkrøniken'' og ''Lille rimkrøniken'' blev udgivet af J. Hadorph i ''Twå gambla swenske rijmkrönikor'' ([[1674]]), videre af K. J. Fant i ''Scriptores rerum suecicarum medii 3evi'' ([[1818]]), og til slutt kom en samlet udgivelse af alle rimkrønikerne med tillæg og varianter i G. E. Klemmings ''Svenska medeltidens rimkrönikor'' (3 bind, [[1865]]––[[1868]]).