Wampanoag: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fix stednavnlink - indsæt statsnavn mv. i parentes |
m bot: Ret tag br - WPCW fejl 2 |
||
Linje 33:
Wampaonag kvinder havde høj status, kunne blive [[sachem]], havde ejerskab over land og bolig, og alt blev arvet gennem kvindelinjen.<ref>Se Bragdon, Kathleen, "Gender as a Social Category in Native Southern New England," ''Ethnohistory'' 43:4, 1996, s. 576, and Plane, ''Colonial Intimacies,'' s. 20.</ref>
<
Wampaonag var et talrigt folk, der boede i sydøstlige Massachusetts og [[Rhode Island]], inklusive [[Nantucket]] øerne og øen kendt i dag som [[Martha's Vineyard]]. Befolkningens antal ansloges til at være omkring 16000 ved første kontakt med europæere i 16. århundrede, hvoraf der boede 3000 alene på øen ''Noepe'' (Martha's Vineyard). De blev næsten udryddet af de europæiske erobrere. I dag er deres antal omkring de 2000-3000.
Linje 40:
== Samfund ==
Wampanoag var halvnomadiske jægere-samlere, der flyttede året rundt mellem forskellige boliger og jagtmarker. Som mange andre oprindelige amerikanske befolkninger, havde Wampanoag et matrilinært samfund med arv på kvindelig side, og med matrifokalt ægteskab (hvor brudgommen flyttede ind hos brudens familie). Kvinderne kunne også blive [[sachem]]-høvdinge og andre høje poster.<ref>Plane, Anne Marie. ''Colonial Intimacies: Indian Marriage in Early New England''. (Ithaca, NY: Cornell University Press), 2000: 20, 61.</ref> Kvindernes position skyldtes blandt andet, at de stod for cirka 75% af al madproduktion (ved agerbrug og indsamling, hvor mænd gik på jagt). <
Wampanoag mente, at alle, der havde en Wampanoag mor eller giftede sig med en Wampanoag kvinde, kunne regnes for medlem af Wampanoag. Wampanoag-kvinderne ejede boliger, land, samlede vildt forråd og dyrkede periodevis agerbrug, med de 3 vigtigste afgrøder [[majs]], [[squash]] og [[bønne]]r, kaldt for de [[Tre Søstre afgrøder|Tre Søstre]]. Wampanoag-mænd supplerede forrådkammeret med fiskeri, jagt og hvalfangst.<ref>See Bragdon, Kathleen, "Gender as a Social Category in Native Southern New England," ''Ethnohistory'' 43:4, 1996, p. 576, and Plane, ''Colonial Intimacies,'' p. 20.</ref> Da de [[Plymouth-kolonien|engelske pilgrimme]] ankom til Massachussets, kendte de ikke til lokale planter og klima og var nær sultet ihjel, men Wampanoagfolket hjalp dem med forråd og lærte dem at dyrke majs og andre afgrøder. Den mest kendte Wampanoag blev dengang Patuxet-manden [[Squanto]], som havde lært engelsk af søfarere og hjalp pilgrimenne ved at lære dem overlevelse i det barske klima.
Linje 47:
[[Fil:King Philip C by Revere.jpg|thumb|150px|right|Metacom, kaldet kong Philip, var sachem over Wampanoag-folket]]
I [[1675]]-[[1676|76]] stod Metacom, kaldet kong Philip, i spidsen for et stort opgør, kendt som [[kong Philips' krig]], mod englænderne, som algonkinerne endte med at tabe, hvilket i det store hele knækkede modstanden mod nybyggerne og næsten udryddede Wampanoag-folket.
Wampanoagbefolkningens antal faldt helt ned til kun 400 mennesker på fastlandet i år 1677 efter [[Kong Philips krig]]. I denne krig blev der slået ihjel 40% af tilbageblevne Wampanoag-mænd. Resten af Wampanoag mænd blev solgt som slaver til [[Vestindien]], [[Spanien]] og [[Bermuda]], mens kvinderne og børn blev indfanget som slaver for de lokale engelske kolonister.<ref>Salisbury, Introduction to Mary Rowlandson, p. 37.</ref> <
Folket overlevede uofficielt, enten i reservater, eller i blandede ægteskaber, men beholdt kulturen og sproget. Wampanoags antal voksede lige så småt i løbet af det 20. århundrede og talte over 2756 registrerede medlemmer i 2010, ifølge USA befolkningstælling.<ref>[http://www.census.gov/popclock/] US Census: Befolkningstælling</ref>
| |||