Bern: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m stavning
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 61:
I [[1439]] og [[1565]] havde man to udbrud af [[pest]] i byen, hvor det sidste varede næsten to år og kostede 5.000 bernere livet. Mellem [[1622]] og [[1646]] byggede man forsvarsskansen ''Grosse Schanze'' mod vest. Skansen blev nedbrudt mellem [[1834]] og [[1846]] for at gøre plads til en byudvidelse. Hovedbygningen af [[Berns Universitet]] er bygget på de sidste rester af skansen.
 
I [[1700-tallet]] var indbyggertallet svagt faldende, men i midten af 1800-tallet steg befolkningstallet mærkbart. Befolkningstilvæksten steg yderligere, efter at den første schweiziske forbundsforsamling i [[1848]] havde udpeget Bern som sæde for forbundsmyndighederne. Med det stigende antal borgere, der vandrede fra [[urbanisering|land til by]]<ref>Historische Lexicon der Schweiz, [http://www.hls-dhs-dss.ch/textes/d/D209-1-4.php Die Siedlungs- og Bevölkerungsentwicklung]</ref>, forandredes den politiske styreform i Bern sig efterhånden. Hidtil havde den bestået af et antal råd understøttet af rigmandsfamilier. Efterhånden indførtes en ''Gemeindeversamlung'' med [[direkte demokrati]] udøvet i folkeforsamlinger, hvor der stemtes ved håndsoprækning. Disse blev i [[1887]] afløst af [[hemmelig afstemning|hemmelige afstemninger]], hvor der valgtes en borgmester og et antal delegerede. I [[1894]] indførte Bern som en af de første kommuner proportionalvalg til byrådsvalg. Som den første socialdemokrat blev Gustav Muller indvalgt i byrådet i [[1895]], og i [[1918]] opnåede partiet absolut flertal. I årene frem til 1920 fik Bern dermed den første socialdemokratiske borgmester. Det politiske billede i Bern byråd har fra 1950'erne været præget af mange små partier. I [[1968]] opnåede kvinder politisk ligeret i Bern.
 
== Geografi ==
Linje 187:
Byen styres af ''Gemeinderat'', som består af fem medlemmer, der hver leder en af de fem forvaltninger. Ved valget i 2004 opnåede højrepartierne FDP/SVP/CVP to mandater og den rød-grønne-midteralliance tre mandater.
 
Tre af de fem medlemmer er kvinder. Borgmesteren (''Stadtpräsident'') er én blandt de fem medlemmer af Gemeinderat. I 2004 valgtes Alexander Tschäppät fra Sozialdemokratische Partei som borgmester. Ved valgene til Gemeinderat og Stadtrat gælder [[forholdstalsvalg]], og til valg af borgmesteren benyttes [[majoritetsvalg]]. Hvis antallet af kandidater ikke overstiger antallet af pladser, kan man undlade at afholde valg (kaldes ''Stille Wahlen'').
 
Da socialdemokraterne og de grønne udgør flertallet i både Stadtrat og Gemeinderat, er deres politik bestemmende for byens udvikling. Der er ingen formel koalition mellem de to partier, og som følge af det direkte demokrati i Schweiz sendes alle vigtige spørgsmål til folkeafstemning. Øvrige store partier i Bern er det liberale ''Freie Demokratische Partei'' og ''Schweizerische Volkspartei'', der er et nationalistisk konservativt parti.
Linje 268:
== Sport ==
=== Idrætsanlæg ===
I Bern stod ''Stadion Wankdorf'' 80 år. Det blev navngivet efter kvarteret, hvor det lå. Det var bygget i 1920, efter at den gamle Spitalacker-Platz fik for få pladser. Dengang havde den kun 11.000 pladser. Det blev udbygget, så det ved højdepunkterne af dens størelse havde mere end 60.000 pladser. Det gamle Wankdorf var scenen for verdensmesterskabsfinalen 1954 (Vidunderet fra Bern). I 2001 blev det gamle Wankdorf revet ned og genbygget op som [[Stade de Suisse]] med plads til 31.783 tilskuere. Det er landets næststørste fodboldstadion. Bygningen kostede 350 milioner frank (dengang 1,7 milliarder danske kroner).
 
[[PostFinance-Arena]]en, bygget i 1967, er med sine 17.131 pladser den største issporthal i Schweiz og en af de største i Europa.