Død: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: smag → smag (fysiologisk), syn → Synssans |
→Dødsprocessen: Fjerner flertydige links |
||
Linje 10:
# Huden bliver kølig og dækkes ofte af [[sved]].
# [[Åndedræt]]sbevægelserne bliver svagere, først hyppigere og overfladiske, senere sjældnere, indtrædende med lange mellemrum, så at de synes ligesom helt ophørte og får til sidst karakteren af dybe suk eller gisp.
# [[Puls]]en bliver mindre og mindre, kan til sidst slet ikke føles, kun
# [[Bevidsthed]]en omtåges lidt efter lidt, men vender ofte for nogle øjeblikke tilbage kort før dødens indtrædelse. Af [[sans]]erne svinder som regel først [[smag (fysiologisk)|smag]]en og [[lugt]]en, der efter [[Synssans|synet]] og til sidst [[
# Hyppig finder en dødskamp ([[agoni]]) sted, idet den døende lige som kæmper for livet, gør anstrengelser for at få luft, kaster sig urolig, fægter med [[arm]]e og [[ben]], klager højt. Desuagtet er døden kun sjældent ledsaget af egentlig [[smerte]], idet enten er bevidstheden så tilsløret, at den syge intet sanser, eller dødens nærhed mærkes ikke. Og selv, hvor den døende erkender dette, er dog sædvanlig i dødsøjeblikket ingen dødsangst.
# Er døden indtrådt, forøges den allerede tilstedeværende bleghed og kulde af huden, og legemets temperatur synker. Dog iagttages, især når døden indtræder under en stærk [[feber]], ofte en yderligere stigning af temperaturen i legemets indre endnu en kort tid efter døden. Snart indfinder sig imidlertid som tegn på, at døden virkelig er indtrådt, den såkaldte "dødsstivhed", og blodets sænkning til de lavest liggende dele af legemet viser sig som de såkaldte ligpletter. Først når dødsstivheden er forsvundet, begynder [[forrådnelse]]n.
| |||