Annam: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
{{Salmonsen}}, afskrift.
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Linje 1:
{{Forældet}}
[[Fil:Flag_of_Colonial_Annam.svg|thumb|Flag]]
'''Annam''' (''Anām'', ''Ngannam'' oversat: det beroligede syden) var en [[Frankrig|fransk]] [[Satellitstat|vasalstat]] på østsiden af [[Bagindien]].
Line 29 ⟶ 28:
 
=== Næringsveje ===
Agerbrug var hovederhverv. Landet havde store skove, men få områder egnede til risdyrkning.<ref name="NF 1076"/> Der dyrkedes [[ris]], [[yams]], [[sesam]], [[kokosnød]]der, bomuld, [[sukker]], [[peber]], [[kanel]], [[kaffe]], [[te]], [[indigo]], [[tobak]] og andet. Kvægavlen var ubetydelig. Der holdtes [[svin]] og [[bøffel|bøfler]] samt [[ko|køer]], [[ged]]er og [[får]]. [[Silkeavl]]en var der imod betydelig.<ref name="Salm 691"/>
 
Landet var rigt på mineraler. Der fandtes [[guld]], [[sølv]], [[tin]], [[kobber]], [[zink]], [[jern]] og [[kul]]. Håndværket var ubetydeligt. Handelen er mest i hænderne på kinesere. Der udførtes [[ris]], fisk, peber, kanel, [[malm]]e.<ref name="Salm 691"/>
 
Udførselvarer var ved århundredeskiftet kanel, silke, rotang, bomuld, sukker og tobak. De vigtigste importvarer var ris, bomuldstøj, opium og papir. Hele indførslen udgjorde i 1896 4,2 mio. francs og udførslen 6,6 mio. francs.<ref name="NF 1076"/> De vigtigste havne var Turán (Tourane), Kuang-(Quang)-ngai og Qui-nhon.<ref name="NF 1076"/>
 
Jernbanernes længde var ved århundredeskiftet ca. 2.398 km.<ref name="NF 1076"/>
 
== Styre ==
Amman styredes forhen af en hersker, der lige som den kinesiske kejser betragtedes som Himlens Søn, og uindskrænket hersker. En mængde overordnede og underordnede [[mandarin]]er udøvede magten mer eller mindre vilkårlig. Efter, at landet var kommet under fransk protektorat, var den franske resident blevet en meget vigtig faktor i landets styrelse.<ref name="Salm 691"/>
 
Hué havde status af hovedstad.<ref name="NF 1076"/> Fra 1899 var Annam inddelt 13 provinser.<ref name="NF 1077">[http://runeberg.org/nfba/0603.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 1 (1904), sp. 1077]</ref>
 
Budgettet havde 1912 en størrelse af 7,5 mio. franc.<ref name="Salm 691"/>
Line 41 ⟶ 46:
[[File:Old map of Vietnam.jpg|thumb|Kort over "Annam" ved [[Alexandre de Rhodes]] fra 1651.]]
 
I [[234de f.Kr.]]ældste blevstider synes Annam at være beboet af folk med en indisk kultur, men efter at Amman med [[Tonkin]] og [[Cochinkina]] i [[214 f.Kr.]] blev erobret af Kina, begyndte kinesisk kultur at fortrænge den indiske.<ref name="NF 1076">[http://runeberg.org/nfba/0602.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 1 (1904), sp. 1076]</ref> I de følgende århundrede var Amman snartofficielt uafhængigt,et snartlydland under kinesiskKina herredømme.men Endeligreelt løsrevofte detselvstændigt.<ref sig,name="NF i1076"/> I [[1428]], efter en tyveårig krig, erobrede en mand fra [[Tonkin]] ved navn Leh området og gjorde sig til selvstændig fyrste over Tonkin og Annam<ref name="NF 1076"/>, og i 1476 blev også [[Cochinkina]] erobret.<ref name="NF 1076"/> Kina beholdt dog stadig af navn overherredømmet over Amman. Riget delte sig snart i et nordligt rige, Tonkin, og et sydligt med hovedstad i [[Hue]].<ref name="Salm 691"/>
 
I 1777 blev herskerdynastiet styrtet, men en prins fra dette, [[Gia-long]], vendte sig i 1787 til Frankrig med en anmodning om hjælp mod at afstå byen Turán samt øen Pulo-Condor ud for Mekongs delta samt at give franskmændene handelsfriheder i sit land.<ref name="NF 1076"/> Efterfølgende indsatte en fransk flåde ham til hersker i Annam. Gia-long døde i 1820.<ref name="NF 1076"/>
I [[1737]] udbrød der et oprør, som havde til følge, at et nyt dynasti, [[Taysong]], fik herredømmet over begge riger. Kun en eneste efterkommer af det dynasti, som havde regeret i det sydlige rige, Nguyen-anh, overlevede. Han fik en kristen opdragelse og sendte sin søn til Paris, hvor [[Ludvig 16.]] tilsagde ham hjælp, mod at halvøen [[Turon]] blev afstået til Frankrig. Der udbrød nu en krig, under hvilken alle dynastiet Taysong’s medlemmer udryddedes, og i [[1802]] besteg [[Nguyen-anh]] Ammans og Tonkins trone.<ref name="Salm 691"/>
 
Under hans efterfølgere udbrød kristenforfølgelser.<ref name="NF 1076"/> I [[1847]] viste sig en fransk flåde, og da kongen ikke ville gå ind på Frankrigs fordringer til beskyttelse af de kristne, blev Amman’s flåde beskudt og næsten helt ødelagt. Kristenforfølgelserne fortsatte imidlertid, og efter, at underhandlinger og militære ekspeditioner på foranledning af Napoleon III intet havde udrettet, blev krigen for alvor begyndt i [[1861]], og den endte med, at Amman måtte afstå provinserne nærmest nord for [[Mekong]]s delta, hvorved grunden lagdes til det franske [[Indokina]]. I [[1867]] afstodes selve deltaet. Franskmændene havde håbet på i Mekong at finde en vandvej til det indre [[Bagindien]] og Sydkina. Da det imidlertid viste sigKochinkina, atsamt MekongCambodja<ref kortname="NF oven for deltaet spærres af strømhvirvler1076"/>, begyndtehvorved degrunden at vende blikket mod Tonkin. I [[1873]] sejlede en fransk [[flotille]] op ad [[Songka]] for at rense Tonkin for sørøvere, og ved en traktat med Amman fik Frankrig retlagdes til at besætte Songkas delta. I [[1882]] afsendtes en ekspedition til Tonkin, som bemægtigede sig [[Hanoi]]. Herved kom Frankrig i krig med friskarer af det gulesenere og sorte flag, fordrevne kinesiske skarer frafranske [[Taiping-oprøretIndokina]], ligesom Kina, på opfordring af kongen af Amman, påberåbte sig sit overherredømme og lod en hær rykke ind i Tonkin. Efter flere nederlag for franskmændene besluttede de sig til at gå energisk frem. Hues søforter ødelagdes af en fransk flåde, og Tonkin erobredes. I [[1884]] sluttedes et forlig, hvorved Tonkin afstodes til Frankrig, og resten af Amman blev fransk vasalstat. Efter flere opstande syntes landet i begyndelsen af 1900-tallet at være kommet til ro.<ref name="Salm 691"/>
I [[1867]] afstodes selve deltaet, og det franska Cochinkina (22.000 km<sup>2</sup>) blev udvidet med de sydligare provinserna Vinh-long, Chandoc og Hatien til omkring 60.000 km<sup>2</sup>.<ref name="NF 260">[http://runeberg.org/nfas/0136.html ''Nordisk familjebok'', 1800-talsutgåvan bind 19 (1899), sp. 260]</ref>
 
Franskmændene havde håbet på i Mekong at finde en vandvej til det indre [[Bagindien]] og Sydkina. Da det imidlertid viste sig, at Mekong kort oven for deltaet spærres af strømhvirvler<ref name="NF 260"/>, begyndte de at vende blikket mod Tonkin.<ref name="NF 260"/> I [[1873]] sejlede en fransk [[flotille]] op ad [[Songka]] for at rense Tonkin for sørøvere, og ved en traktat med Amman fik Frankrig ret til at besætte Songkas delta.<ref name="NF 1076"/> I [[1882]] afsendtes en ekspedition til Tonkin, som bemægtigede sig [[Hanoi]]. Herved kom Frankrig i krig med friskarer af det gule og sorte flag, fordrevne kinesiske skarer fra [[Taiping-oprøret]], ligesom Kina, på opfordring af kongen af Amman, påberåbte sig sit overherredømme og lod en hær rykke ind i Tonkin. Efter flere nederlag for franskmændene besluttede de sig til at gå energisk frem. Hues søforter ødelagdes af en fransk flåde, og Tonkin erobredes. Den hidtidige hersker, [[Tu-duk]][[]], døde i 1883<ref name="NF 260"/> og blev efterfulgt af [[Hiep-hoa]]<ref name="NF 260"/>, som den [[6. juni]] [[1884]] sluttedes et forlig, hvorved Tonkin afstodes til Frankrig, og resten af Amman blev fransk vasalstat.<ref name="NF 260"/><ref name="NF 1076"/> Officielt var landet fortsat selvtændigt med sin fyrste bosat i [[Hué]]<ref name="NF 1076"/>, men de annamitiske embedsmænd udøvede deres funktioner under kontrol af fransmænd, som tillige alene forvaltede toldvæsen, offentlige arbejder og andre forvaltningsgrene, som forudsatte samlet ledelse eller anvendelse af europæiske embedsmænd og ingeniører.<ref name="NF 1077"/> En fransk generalresident holdt til i Hué med sine medhjælpere og en militær hærstyrke.<ref name="NF 1077"/>
 
Efter flere opstande syntes landet i begyndelsen af 1900-tallet at være kommet til ro.<ref name="Salm 691"/>
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
== KilderLitteratur ==
* {{runeberg.org|salmonsen|2|1|0734.html Anām|[[Martin Vahl (1869-1946)|Martin Vahl]]}}
 
{{Imperialismen|state=collapsed}}
 
{{Salmonsen}}
{{autoritetsdata}}