I læ af Ærøs Hale Ærøs Hale boede i 1634 en ikke ubetydelig fiskerbefolkning. [[Hertug]]en, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til Marstals fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i Kongeriget, dels i Hertugdømmerne, hvortil man havde let adgang gennem et løb ud til [[Østersøen]]. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstalskipperne og oplandets bønder drev derfor [[smughandel]], og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig, fordi ærøskibene blev anset som tilhørende Kongeriget, når de kom til Hertugdømmerne, og omvendt i Kongeriget blev de anset for Hertugdømmets skibe, og blev derfor ramt af ekstra told og havneafgift. Smughandelen var en anerkendt og accepteret levevej i Marstal i den periode.
1729 overgik [[Søbygård (Ærø)|Søbygårds]] og Gudsgave Len til kongen, medens den midterste del af øen først kom med i 1750. Marstallernes skibe fik en fortrinsstilling ved at være anerkendt som fartøjer under Kongeriget (en snes år før købstaden [[Ærøskøbing]]s skibe) og kunne derfor sejle under de samme betingelser.
