Salomons Nøgle: Forskelle mellem versioner

16 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
Smårettelser
m (Robot: Fjerner {forældet} fra artikel indeholdende {{Salmonsens}}; kosmetiske ændringer)
m (Smårettelser)
{{Kursiveret titel}}
[[Fil:Aemethms.gif|thumb|Figur fra Salomons nøgle]]
'''''Salomons Nøgle''''' (''Miphtheach Schelomoh''<ref>Salmonsen har for hebræisk "Miphtheach Schelomoh" – den [[:en:Key of Solomon|engelske]] artikel har "Mafteah Shelomoh"</ref>, ''Clavis Salomonis'') er navnet på et formodentlig meget gammelt [[magi]]sk skrift, en&nbsp;[[grimoire]], der behandler den praktiske [[kabbala]], ånderne og deres besværgelse.
 
Ifølge en tradition, der kan føres tilbage til den jødiske historieskriver [[Josefus]] (1. årh. e.Kr.), havde Gud skænket [[Salomon]] magt til ved højtidelige besværgelser at uddrive [[dæmon]]er og helbrede sygdomme. Disse magiske kunster synes senere ret almindelige at være blevet udøvet af [[jøde]]rne i Europa, især under [[maurer]]nes herredømme i [[Spanien]], og det er næppe usandsynligt, at de herved anvendte formularer tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske naturligt er kommet til at bære Salomons navn, da han ifølge traditionen skal have efterladt sig optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter Abano<ref>Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af [[inkvisition]]en; døde i [[fængsel]]. [[:sv:Pietro d'Abano|(sv)]]</ref>, [[Heinrich Cornelius Agrippa|Cornelius Agrippa]] og andre, som har behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske kilder, herom bærer deres værker tydeligt vidnesbyrd. Og endnu i 18.&nbsp;århundrede har der eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske og franske manuskripter, som ansås for at være gengivelser af den oprindelige ''Salomons Nøgle'', men om disses senere skæbne vides intet. Værket kendes nu kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede udgave, som er optrykt af Scheible i ''Das Kloster'' (3. bd, Stuttgart 1846).
usandsynligt, at de herved anvendte formularer tidligt er blevet samlet til et hele, som da ganske naturligt er kommet til at bære Salomons navn, da han ifølge traditionen skal have efterladt sig optegnelser af magisk indhold. Sikkert er det nu i hvert fald, at de europæiske magere, Peter Abano<ref>Peter Abano: formodentlig Pietro d'Abano, 1250-1316, anklaget som "troldmand" af [[inkvisition]]en; døde i [[fængsel]]. [[:sv:Pietro d'Abano|(sv)]]</ref>, [[Heinrich Cornelius Agrippa|Cornelius Agrippa]] og andre, som har behandlet besværgekunsten, især har øst af hebræiske kilder, herom bærer deres værker tydeligt vidnesbyrd. Og endnu i 18.&nbsp;århundrede har der eksisteret en del indbyrdes noget afvigende, latinske, tyske og franske manuskripter, som ansås for at være gengivelser af den oprindelige ''Salomons Nøgle'', men om disses senere skæbne vides intet. Værket kendes nu kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede udgave, som er optrykt af Scheible i ''Das Kloster'' (3. bd, Stuttgart 1846).
 
;Litteratur anvendt af Lehmand i Salmonsen
* Kiesewetter: ''Faust in der Geschichte und Tradition'', Leipzig 1893.
 
;== Se også ==
* [[Goetia]], ''Kong Salomos Mindre Nøgle'', ("Clavicula Salomonis"?)
 
== Kilde ==
* Opslag af professor Alfred Lehmand i [http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0874.html Salmonsen] ([[Salmonsens Konversationsleksikon]], 2. udgave, bd. 20, s. 844)
 
== Referencer ==
{{Reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Grimoire|Grimoire}}
;Noter
{{reflist}}
{{-}}
__NOTOC__
{{bogstub}}
<!-- {{kulturstub}} -->
 
[[Kategori:Okkultisme]]
40.178

redigeringer