Kernekraft: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkupdates
Linje 22:
Danskeren og Nobelpristageren [[Niels Bohr]] deltog aktivt i [[Manhattan-projektet]] om udvikling af atomvåben, men er i Danmark også kendt for at medvirke til oprettelsen af [[Forsøgsanlæg Risø]], og for at fremme den fredelige udnyttelse af kernekraften internationalt.
 
Kernekraft har i perioder været mødt af betydelig folkelig modstand, også i [[Danmark]] hvor kernekraft siden [[1970'erne]] er et belastet emne i den offentlige debat<ref>[httphttps://web.archive.org/web/20171231103315/https://politiken.dk/debat/signatur/ECE1103571art5603541/danskDansk-atomkraft-er-et-tabuemne/ Dansk Atomkraft er et tabuemne], Politiken 8. november 2010]</ref>. Indvendingerne mod kernekraft går dels på risikoen for reaktorhavari og deraf følgende forurening af omgivelserne med [[radioaktiv]]e isotoper, dels på det uløste opbevaringsproblem, som opstår, når man skal deponere de udbrændte, men fortsat radioaktive brændselsstave. Den hidtil alvorligste [[kernekraftulykke]] skete på kernekraftværket [[Tjernobyl]] i [[Ukraine]] i det tidligere [[Sovjetunionen]] i 1986. En anden bekymring knytter sig til den kendsgerning, at den fredelige udnyttelse af kernekraft kan fungere som skalkeskjul for stater som ønsker at udvikle [[kernevåben]]. Overvågningsorganisationen [[Det Internationale Atomenergiagentur|IAEA]] forsøger at forhindre noget sådant i at finde sted.
 
I nutiden er kernekraft under afvikling i visse lande (først og fremmest [[Tyskland]]), medens den udbygges i andre ([[Frankrig]] og [[Finland]]). I Frankrig (2006) genereres cirka 78% af den elektriske energi af kernekraft.{{kilde mangler|dato=november 2016}}