Versionen fra 26. feb. 2018, 17:12 redigér Rodejong (diskussion \| bidrag) 32.072 edits Wikificering, referencer m.fl ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. mar. 2018, 10:07 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Fangenskab: Om hendes gravsten i Maribo. Gå til næste forskel →
Linje 85: Frederik 3. forlangte hende udleveret som [[Corfitz Ulfeldt\|Ulfeldts]] medskyldige i [[højforræderi]], hvorfor hun blev arresteret og sendt til [[København]], hvor hun blev holdt fængslet i [[Blåtårn (Københavns Slot)\|Blåtårn]] på [[Københavns Slot]]. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts landsskadelige handlinger, men blev uden rettergang eller dom holdt fanget i Blåtårn i næsten 22 år ([[1663]]-[[1685]]).<ref>[http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=100&p_sidenr=329 Arkiv for dansk litteratur – HC Andersens fejltagelse går ikke på tiden, men stedet]<br />Leonora Christina sad fængslet i det Blå Tårn i 21 år, 9 måneder og 11 dage.</ref> Det var her, hun skrev sin franske selvbiografi. I [[1673]] begyndte hun sit ''[[Jammers Minde]]'', en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn. Manuskriptet så først offentlighedens lys i [[1867]] og skabte sensation. Det er ikke alene noget for perioden så sjældent som en fremragende selvbiografi, men en skarp og velskrevet skildring af menneskelig fornedrelse og sjælelig storhed. <ref>[http://www.eremit.dk/ebog/jam/jam1.html "JAMMERS-MINDE"] - en nøjagtig eText-kopi af [[Sophus Birket Smith]]s (1838-1919) kommenterede udgave, trykt i København 1900; GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG. Hentet 24. februar 2018</ref> ''Jammers Minde'' inspirerede maleren [[Kristian Zahrtmann]] til en serie på ca. 20 billeder fra hendes liv: fra anholdelsen, indsættelsen i Blåtårn over hendes unge dage som kongedatter, til en bizart hævngerrig skildring af Sophie Amalies død. == Sidste år i kloster == Da [[dronning Sophie Amalie]] døde i [[1685]], blev Leonora Christina løsladt, og efter kort tids ophold i [[Husum (København)\|Husum]] flyttede hun til [[Maribo kloster\|Birgittinerordenens kloster]] i [[Maribo]]. Åbenbart forblev hun åndsfrisk til det sidste, for hun arbejdede energisk for at få familiens inddragne ejendomme i Sverige tilbage, og afholdt [[fastelavn]]sløjer i klostret året før sin død. <ref>C. O. Bøggild-Andersen: [http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293494 Leonora Christina] i [[Dansk Biografisk Leksikon]], 3. udg., [[Gyldendal]] 1979-84. Hentet 24. februar 2018</ref> Leonora Christina Ulfeldt blev begravet [[krypt]]en i klosterkirken (den nuværende [[Maribo Domkirke]]), hvor hendes gravsten stadig kan ses; men hendes lig blev kort tid efter fjernet fra gravstedet, <ref>[http://www.danmarks-kirker.dk/lol_fal/maribo_lol.htm Sogneoplysninger] for Maribo Domsogn på danmarks-kirker.dk. Hentet 24. februar 2018</ref> antagelig af nogle af hendes sønner, og formentlig gravsat i Wien, hvor sønnen Leo. <ref>[http://runeberg.org/dbl/18/0047.html Ulfeldt, Leo, 1651-1716] i [[Dansk biografisk Lexikon]]; XVIII. Bind; Hofman, Danske Adelsm. II, 339. Birket Smith, Leonora Christina p. Maribo Kl. s. 22 ff. Hentet 24. februar 2018</ref> gjorde stor karriere og bl.a. blev [[feltmarskal]] og [[vicekonge]] i [[Catalonien]]. Da man i [[1829]] åbnede hendes grav i vestenden af Maribo klosters nordre gang, fandt man kun tre barnelig og et lille guldsmykke. På gravstenen står der: "''Dette begravelsessted tilhører hendes højbårne nåde, grevinde Leonora Christina, hvorhelst trende af hendes sønner ere nedsatte, og selv hviler hun her siden [[6. april]] anno 1698, da hun havde levet 76 år 8 måneder og 8 dage.''" <ref>Henning Dehn-Nielsen: Danmarks kirker og klostre (s. 199), forlaget Lindhardt og Ringhof, 1998, ISBN 978-87-11131-817</ref> I [[1935]] blev der rejst en mindesten over hende ved domkirkens vestgavl med et vers, hun forfattede under opholdet i Maribo:▼ ▲I [[1935]] blev der rejst en mindesten over hende ved domkirkens vestgavl med et vers, hun forfattede under opholdet i Maribo: ::''Ey noget synnis tungt ::''for Ecte kierlighed

Leonora Christina Ulfeldt: Forskelle mellem versioner