Forskel mellem versioner af "Hellerup"

82 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
(Nabo til Østerbro)
Øresundskysten kendetegnes ved et landskab, der fra en næsten udlignet kyst hæver sig indad i landet, dog gennemskåret af vandløb. Et af disse afvander [[Utterslev Mose]] og har tilløb fra syd af [[Rosbæk]]. Dette vandløb danner det omtrentlige skel mellem [[Ydre Østerbro]], som hører under København, og Hellerup, som hører under Gentofte Kommune.<ref>København. Forslag til Kommunepan 1985, s. 174</ref>
 
Dette landskab blev i ældre tid gennemskåret af to veje: langs kysten gik [[Strandvejen (Nordsjælland)|Strandvejen]] og inde i landet gik [[Kongevejen]] forbi [[Kongens Lyngby]] til [[Frederiksborg Slot]] og [[Hillerød]], dog med en afgrening ved [[Emdrup Sø]] stik nord til [[Jægersborg Dyrehave]] forbi [[Bernstorff Slot]] og [[Jægersborg Slot]], som blev forbundet med en sidevej, der fortsatte ud mod kysten til [[Charlottenlund Slot]]. Dermed var skabt en trafikal struktur, som siden satte sit præg på udviklingen.
 
I landskabet lå tre landsbyer og et fiskerleje: vest for Kongevejen lå [[Vangede]], øst for [[Gentofte Sø]] lå [[Gentofte]] i området mellem de to kongelige veje, øst for Dyrehavevejen men nordvest for Charlottenlund lå [[Ordrup]] og endelig lå [[Skovshoved]] fiskerleje ude ved Øresundskysten. Områdets øvrige, ret sparsomme bebyggelse bestod af slotte, [[landsted]]er og lignende. Ved Strandvejen syd for Charlottenlund lå således blandt andre (regnet fra syd): ''Jokumsdal'', ''Vilhelmsdal'', ''Gamle Vartov'', ''Store Tuborg'', ''Lille Tuborg'', ''Hellerup'', ''[[Øregaard Museum|Øregaard]]'', ''Slukefter Kro'', ''Taffelbay'', ''Blidah'', ''Magdegård'', ''Bonesperance'', ''Constatio''. De fleste af disse steder lå øst for Strandvejen, enkelte vest for.<ref>[http://runeberg.org/trap/1-2/0231.html "Kjöbenhavns Omegn mod Nord" (kort i J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 1 udgave; ved s. 156)]</ref>
Den hastige udvikling frem til århundredeskiftet skildres i samtiden således: "I den sydøstlige Udkant af Sognet paa den tidligere Hellerupgaards, Tuborgs og Gamle-Vartovs Jorder samt nogle Arealer af Gjentofte Jorder er der siden Klampenborgbanens Anlæggelse opstaaet Byen Hellerup, af hvilken en Del dog ligger paa Staden Kjøbenhavns Grund. I Hellerup ligger bl. a. en Skole, flere Privatskoler, et kirkeligt Forsamlingshus „Emaus“ (en Komite er dannet 1895 for Opførelsen af en Kirke i Hellerup), Børnehjemmene „Talitha Kumi“, opr. 1878, og „Christianshvile“ (det sidste stiftet af Foreningen af 23. Apr. 1882), et Gasværk („Strandvejs Gasværk“), anl. 1892 (der forsyner Gjentofte-Ordrup Kommune og en Del af Lyngby Sogn), Station paa Klampenborg- og Nordbanen (til Dels beliggende paa Kbh’s Grund) med Postekspedition og Telegrafstation, mange Villaer, Sporvognsforbindelse med Hovedstaden og flere Fabrikker, deribl. 1 Læste- og Træsko fabrik, Hellerup Glasværk ved Tuborg (tilhørende Aktieselskabet „Kastrup Glasværk“), der beskæftiger noget over 100 Arbejdere (i Hellerup Glasværks Spareforening til Alderdomsforsørgelse, opr. 20/2 83, var Sparernes Tilgodehavende 31/3 94: 8603 Kr., Rentefoden 3 pCt., Reservefonden 363 Kr., Antal af Konti 24), og Tuborg Fabrikker (stiftet 1873 som Aktieselskab, fra 1894 optaget i Aktieselskabet „De forenede Bryggerier“) med Mineralvandsfabrik, der aarligt producerer flere Millioner Flasker Mineralvande samt flydende Kulsyre, og Ølbryggeri, der aarligt producerer omtr. 70,000 Tdr. Øl, og hvis 10 Lagerkældere kunne rumme omtr. 30,000 Tdr.; Fabrikken beskæftiger omtr. 20 Funktionærer og 330 Arbejdere og har særlige Arbejderboliger (de sidste paa Kbh’s Grund). Fabrikkerne ligge ved Tuborg Havn, anl. if. Lov af 4/5 1875 (Kjøbenhavns Petroleumshavn), der søges aarligt af omtr. 700 Skibe og kan optage Fartøjer af indtil 20 F.s Dybtgaaende."<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0281.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 261]</ref>
 
I 1901 havde Hellerup og Gentofte tilsammen havde 7.834 indbyggere, de fleste i Hellerup. I 1906 havde Hellerup 8.729 indbyggere (og Gentofte by 4.342 indbyggere).<ref>Folketællingen 1906; s. 29*</ref> I 1911 havde Hellerup 10.667 indbyggere og Gentofte 5.230 indbyggere.<ref>Folketællingen 1911, s. 105</ref> Allerede på dette tidspunkt var skellene mellem de forskellige byområder ved at forsvinde, og fra 1916 regnedes hele Gentofte Kommune som [[Forstæder i Danmark|forstad]]{{dn|dato=marts 2018}} til København.
 
I [[1934]] blev Klampenborgbanen omdannet til en [[S-bane]].
 
== Administrative forhold ==
Hellerup Sogn blev udskilt fra [[Gentofte Sogn]] i 1901. [[Maglegårds Sogn]] blev udskilt fra [[Hellerup Sogn (Gentofte Kommune)|Hellerup Sogn]] i 1918. Senere blev udskilt [[Helleruplund Sogn]]. Indbyggertallene i Hellerup Sogn var: 10.393 indbyggere i 1921, 11.134 i 1925, 11.769 i 1930, 13.088 i 1935<ref>Folketællingen 1935, s. 44</ref>, 13.481 i 1940<ref>Folketællingen 1940, s. 44</ref>, 9.431 i 1950 (+ 8.306 i Helleruplund)<ref>Folketællingen 1950, s. 91</ref>, 9.140 i 1955 (+ 7.983 i Helleruplund)<ref>Folketællingen 1955, s. 72</ref>, 8.842 i 1960 (+ 7.732 i Helleruplund).<ref>Folke- og boligtællingen 26. september 1960 A3 Hovedstaten, Tabel 1, H 16</ref>
 
== Befolkning ==
* [[Helleruplund Kirke]], opført i [[1956]].
* [[Gentofte Bibliotekerne|Hovedbiblioteket]], tegnet af [[Henning Larsen]] og opført i [[1985]].
* [[Experimentarium]], åbnet [[1991]] i Tuborgs  gamle tappehaller fra 1880’erne. Experimentarium åbnede i en nybygget, moderniseret udgave i 2017
* [[Gammel Hellerup Gymnasium]].
* [[Øregaard Gymnasium]].