Konventikel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Intro: sprogligt, der er tale om en diminutiv
m en gennemskrivning af teksten for at gøre den mere præcis.
Linje 1:
En '''konventikel''' (latin ''conventiculum'' – ''lille sammenkomst'') er en religiøs sammenkomst I private hjem (dvs. uden for [[Kirke (bygning)|kirken]]). iOftest privatevar hjemdeltagerne lægfolk - dog kunne det hænde, at en præst deltog. Især når denne havde sympati for deltagernes religiøse anskuelser.
 
At komme sammen i private hjem for fælles [[andagt]] og [[sang]], var karakteristisk for [[pietisme]]n og [[metodismen]] i 1600- og 1700-tallet. Denne skik "arvede" de [[gudelige vækkelser]] (af enkelte også benævnt "[[forsamlingsbevægelsen]]") i 1800-tallet i de nordiske lande. De gudelige vækkelser - ikke mindst manifesteret gennem "[[De stærke Jyder]]" og "den fynske vækkelse"<!-- fra ca. 1820 med Christen Madsen, Bregnør Mark, Kerteminde, i spidsen. -->- var et opgør med den rationalisme, statskirken stod for.
I [[pietisme]]n var det skik at komme sammen i private hjem for fælles [[andagt]] og [[sang]]. [[Konventikelplakat]]en fra [[1741]] forbød disse religiøse sammenkomster i hjemmene uden [[sognepræst]]ens tilstedeværelse.
 
<ref>Frands Ole Overgaard: Konventikel i ''Den Store Danske'', Gyldendal</ref>[[Konventikelplakat]]en fra [[1741]] forbød disse religiøse sammenkomster i hjemmene uden [[sognepræst]]ens tilstedeværelse. Konventikelplakaten blev ophævet i 1848. Med grundloven af 6. juni 1849 blev religions- og forsamlingsfriheden en lovfæstet ret.
 
== Se også ==