Hans regeringstid så en militær styrkelse af Sassanideriget samt dets territoriale ekspansion førende til den første Sassaniske gyldne periode. Han betragtes derfor sammen med [[Shapur 1.]] og [[Khosrau 1.]] som en af de største Sassaniske herskere. Hans tre efterfølgere var dog mindre talentfulde og ikke istand til at fortsætte Shapur's gyldne periode efter hans død.
Shapur 2. førte en hårdhårdhændet religiøs politikreligionspolitik. UnderHan hansfuldførte regeringsamlingen blevaf [[Avesta|Avestaerne]], Zoroastrianismens[[Zoroastrianisme]]ns hellige tekster færdiggjort, kætteri og frafald blev straffet, og Kristnede kristne blev forfulgt. KristenforfølgelserneDet sidste var en reaktion på kristningen af [[KonstantinRomerriget]] denunder Store|[[Konstantin den Store's]] beslutning om at lade [[Romerriget]] Kristne. Shapur 2.,somvar ligesom Shapur 1.,varvenligt tolerantindstillet overfor [[Jøder|Jødernejøde]]rne, som oplevedelevede eni relativforholdsvis frihed, og modtogsom opnåede mange privilegierfordele i hansdenne regeringstidtid (se også ''[[Raba (Talmud)]]''). Ved Shapur'sShapurs død var det Sassaniskepersiske rige stærkere end nogensidenogensinde: før, dets fjenderfjenderne mod øst var pacificeretbragt til ro, og [[Armeniens historie#Romerne, perserne og Byzans|Armenien]] var kommet under Sassanisk kontrol.
