Eyvind Skaldaspillir: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Illustration. Slægtsforhold. Omtale i nationalsangen. |
||
Linje 1:
[[Fil:Alsten.jpg|thumb|Landskab på Eyvinds hjemegn Alsta i [[Nordland]]. [[De syv søstre (Norge)|Syv søstre]] bagved.]]
'''Eyvindr Finnsson''' med [[tilnavn]]et ''Skaldaspillir'' (= skjaldekunst-ødelæggeren), på trods af sit tilnavn [[skjald]] hos kong [[Håkon den Gode]] og berømt for sin virtuose brug af [[kenning]]er (poetiske omskrivninger).
Nøjagtigt fødselsår er ukendt; men sandsynligvis blev han født i 920'erne på øen Alsta i [[Nordland]]. Han omtales i andet vers af den norske nationalsang ''[[Ja, vi elsker dette landet|Ja, vi elsker]]'' (i linjen "''medens Øyvind kvad''"). <ref>https://snl.no/Ja,_vi_elsker_dette_landet</ref>
== Baggrund ==
Eyvind var søn af Gunnhild Halvdansdatter, der - i følge [[Egils saga]] og Snorre - var datter af [[Harald Hårfager]]s datter Ingebjørg og en Halvdan [[jarl]]. Hårfager var altså Eyvinds oldefar, mens hans far var Finn Skjalge Eyvindsson, søn af Øyvind Lambe, som igen var søn af Berle-Kåre fra Nordfjord. Øyvind Lambe blev gift med Torolv Kveldulvssons enke, Sigrid Sigurdsdatter, og flyttede til hendes gård Sandnes på øen Alsta. Øyvind Lambes søskende var skjalden Olve Nuva og Salbjørg, der var farmor til [[Egil Skallagrimsson]]; dermed var Eyvind Skaldaspillir næstsøskendebarn både af af Egil Skallagrimson og [[Håkon Sigurdsson|Håkon jarl]]. <ref>https://nbl.snl.no/%C3%98yvind_Finnsson_Skaldespiller</ref>
Eyvind var gift; hans kones navn kendes ikke, men han blev far til Hårek på [[Tjøtta]] (ca. 965–1036), en af de mægtigste høvdinge i [[Hålogaland]]; han gik i [[Olav Tryggvason]]s tjeneste og en af [[Olav Haraldsson]]s modstandere i [[slaget ved Stiklestad]]. <ref>https://nbl.snl.no/H%C3%A5rek_%C3%98yvindsson_P%C3%A5_Tj%C3%B8tta</ref>
Eyvind var videre søsterdatters søn til Håkon den Gode, som han også var [[hird]]skjald for. Eyvind tilhørte altså det norske [[aristokrati]] og var også den sidste af de betydelige norske hirdskjalde.
== Hákons død og Eyvinds tilnavn ==▼
▲== Hákons død og Eyvinds tilnavn ==
Kong Håkon døde af sine sår efter slaget ved [[Fitjar]] på [[Stord]]. Selv om kongen var kristen, mente Eyvind at han som en brav kriger havde fortjent bedre end det kød- og mjødfattige kristne himmerige, og derfor satte skjalden sig for at overtale sin gode ven [[Odin (guddom)|Odin]], der jo er gud for [[skjaldekunst]]en og derfor
Konceptet at sende en kristen mand til Valhal var nyt og forvirrende, og Eyvind var tynget af sorg og af bekymringer for sin egen og Norges fremtid. Derfor brød skjalden en af fagets uskrevne regler og stjal vendinger fra andre kvad<ref>Eyvind ''lånte'' også fra et andet digt, nemlig ''Ynglingatal'' i en anden komposition. Men hvis man '''læser''' ''Hákonarmál'', sørgedigtet om hans elskede konge, som havde ''Eiríksmál'' som forbillede, kan man ikke undgå at få det på fornemmelsen, at netop dette kvad, som '''også''' bruger de kendte vers fra [[Hávamál]], ''Deyr fé, deyja frændr'', benytter i hvert fald den allusion som et meget effektift middel. Vistnok begynder Eyvind de to sidste strofer med allusionen ''Deyr fé, deyja frændr'', men effekten er enorm.</ref>.
Linje 24:
== En fattig skjald ==
Nede i [[Midgård (nordisk mytologi)|Midgård]] måtte Eyvind klare sig som han bedst kunne. Han ragede uklar med Hákons efterfølger [[Harald Gråfeld]], fordi han – selvfølgelig indpakket i indviklede [[kenning]]ar og alt hvad der ellers hørte til [[drottkvætt-stil]]en – fornærmede nogle af kongens venner.
Han blev en fattig mand og måtte sælge sine pilespidser for at købe sild, men han fortsatte med at digte. Han digtede pilene om til ''luftens sild'' og sildene til ''havets pile'' – og havet til ''ålehimlen''.
Linje 30:
I den dansk-amerikanske [[Poul Anderson]]s roman ''Mother of Kings'' er Eyvind Skaldaspillir den vigtigste [[antagonist]].
== Noter ==
{{Reflist}}
| |||