Johannes Chrysostomos: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Infoboks
Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
[[Fil:Johnchrysostom.jpg|thumb|Johannes Chrysostomos afbildet på en [[byzantinsk]] [[mosaik]] i [[Hagia Sophia]] i Konstantinopel]]
| wikidata = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
'''Johannes Chrysostomos''' ([[347]] i [[Antiokia]], [[Lilleasien]] – [[14. september]] [[407]]) var en græsk [[kirkefader]], lærd og [[helgen]] (helgendag [[13. september]]). Han var berømt for sin retorik og [[prædiken]]kunst. Navnet Chrysostomos, som betyder «guld i mund», henviser til hans [[veltalenhed]].
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
| navn = <!-- navnet øverst i infoboksen-->
| billede = Johnchrysostom.jpg
[[Fil:Johnchrysostom.jpg|thumb| billedtekst = Johannes Chrysostomos afbildet på en [[byzantinsk]] [[mosaik]] i [[Hagia Sophia]] i Konstantinopel]]
| billedstørrelse = <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
| fødselsdato =
| fødested =
| dødsdato =
| dødssted =
| bopæl =
| hvilested =
| nationalitet = <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk -->
| beskæftigelse =
| politik = <!-- politisk tilhørsforhold -->
| religion =
| forældre =
| ægtefælle = <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
| partner =
| partnertype = <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
| børn =
| kendtfor =
| hæder = <!-- vises med label Udmærkelser -->
| hjemmeside =
| signatur =
}}
'''Johannes Chrysostomos''' (født [[347]] i [[Antiokia]], [[Lilleasien]], død [[14. september]] [[407]]) var en græsk [[kirkefader]], lærd og [[helgen]] (helgendag [[13. september]]). Han var berømt for sin retorik og [[prædiken]]kunst. Navnet Chrysostomos, som betyder «guld i mund», henviser til hans [[veltalenhed]].
 
Han virkede først i [[Antiokia]] i [[Syrien]], men blev i [[398]] [[patriarken af Konstantinopel|patriark i Konstantinopel]]. Der gjorde han sig blandt andet til uven med kejserinde [[Aelia Eudoxia|Eudoxia]], ved at gå til angreb på det moralske forfald i almindelighed og ved hoffet i særdeleshed, hvilket førte til, at han blev anklaget for [[kætteri]] og forvist fra hovedstaden. Han døde i fængsel i Comana i provinsen [[Pontos (kongerige)|Pontos]] ved [[Sortehavet]].
Line 10 ⟶ 36:
I hele sin periode som patriark afslog Johannes blankt at afholde de sædvanlige overdådige sammenkomster, hvilket gjorde ham populær blandt den jævne befolkning, men bestemt ikke hos den overklasse og blandt de prælater, der plejede at nyde godt af begivenhederne. Hans reformer af kirken var ligeledes upopulære i de samme kredse. Biskopper og andre medlemmer af den kirkelige ledelse yndede ellers at tage ophold i Konstantinopel i længere tid, på patriarkens regning, men de blev nu sendt tomhændede tilbage til deres embeder i provinsen, med besked om at passe deres arbejde.<ref>David H. Farmer, ''The Oxford Dictionary of the Saints,'' second ed. (New York:Oxford University Press, 1987) side 232.</ref> En af Johannes mest fremtrædende modstandere var Theofilus, som var patriark i [[Alexandria]]. Han havde ambitioner om at inddrage Konstantinopel i sit patriarkat, og var modstander af udnævnelsen af Johannes. Theofilus var modstander af [[Origenes]] lære, og han beskyldte Johannes for at følge Origenes. Anledningen var, at Theofilus havde irettesat fire ægyptiske munke, fordi de godtog Origenes. De flygtede til Konstantinopel, hvor Johannes tog godt imod dem.
[[Fil:St. John Chrysostom, lower register of sanctuary.jpg|thumb|Johannes Chrysostomos er portrætteret på denne [[fresko]] fra det 13. århundrede i Theotokos Peribleptos kirken i [[Ohrid]], [[Makedonien]].]]
Johannes krydsede klinger med Eudoxia igen, da han i sine prædikener begyndte at harcellereharcelere over tidens ekstravagante kvindeklæder. Kejserinden kunne dårligt forestille sig andet, end at kritikken var rettet mod hende personligt.<ref>Robert Wilken, "John Chrysostom" i ''Encyclopedia of Early Christianity,'' Everett Ferguson (red.) (New York:Garland Publishing, 1997).</ref> Man kan vælge at opfatte Johannes som enten taktløs eller frygtløs, men resultatet af hans prædikener var, at der blev dannet en alliance mellem Eudoxia og Theofilus. De fik arrangeret en [[synode]] lidt uden for Konstantinopel i 403. Den omtales også som "ege-synoden", opkaldt efter den villa, hvor mødet fandt sted. Johannes blev anklaget for at være påvirket af Origenes, og han blev afsat og forvist fra byen. Hans tilhængere tog på vej over begivenhederne og da der fulgte et jordskælv kort efter, valgte den overtroiske kejserinde at kalde ham tilbage.<ref>Norwich, side 129</ref>
 
Freden varede ikke længe. Der var blevet opsat en statue af kejserinden tæt ved byens katedral, og Johannes nægtede at deltage i festlighederne omkring dens indvielse. Han prædikede på ny uden de store omsvøb mod kejserinden: ''"Igen raser Herodias, igen er hun urolig, hun danser igen, og igen ønsker hun Johannes hoved på et fad."''<ref>Socrates Scholasticus, [http://www.ccel.org/ccel/schaff/npnf202.ii.ix.xix.html "Chapter XVIII: Of Eudoxia's Silver Statue"], side 150.</ref>, med henvisning til [[Johannes Døberen]]s død. Herodias blev gift med [[Herodes Antipas]], og både [[Markusevangeliet|Markus-]] og [[Mattæusevangeliet|Mattæus-evangelietMatthæusevangeliet]] beretter, hvordan hun lod sin datter Salome danse for Herodes, og fik ham til at love Johannes Døberens hoved som belønning. Den 24. juni 404 blev Johannes Chrysostomos igen afsat og forvist - denne gang uden at vende tilbage - men natten efter hans afrejse brændte både Hagia Sofia og det nærliggende senat. Eudoxia nåede ikke at nyde denne triumf længe, for 6. oktober døde hun i barselsseng.<ref>Norwich, side 130.</ref>
 
== Forsøg på genindsættelse ==
Umiddelbart før sin forvisning i 404 havde Johannes skrevet til pave [[Pave Innocens 1.|Innocens 1.]] for at få støtte til sin sag. Paven var interesseret i at markere sine beføjelser som samlet overhoved for kristenheden, så han indkaldte en synode af latinske kirkefolk. Denne synode afviste enstemmigt den tidligere synode og i et brev til kejser Arcadius bad man om, at der kunne afholdes en fælles synode for øst og vest i [[Thessaloniki]]. Kejseren blev rasende over denne indblanding, og svarede slet ikke på brevet. Efter nogen ventetid afsendte kejser [[Honorius]] fra [[Vestromerske rige|vestriget]] sammen med paven i 406 en delegation, der skulle tale Johannes sag over for kejseren. De fire biskopper i delegationen fik slet ikke lov til at komme til Konstantinopel, men blev tilbageholdt i [[Thrakien]]. Efter at deres breve var blevet taget fra dem, blev de sendt retur til Rom. Herefter var tonen mellem de to romerske riger særdeles kølig - hvilket passede fint ind i den vestlige magthaver [[Stilicho|Stilichos]]s planer - og Johannes blev aldrig frigivet, men døde i fangenskab i 407.<ref>Norwich, side 130-131</ref>
 
== Noter ==
Line 31 ⟶ 57:
{{Kirkefædre}}
{{kirkelærere}}
{{autoritetsdata}}
 
 
{{FD|347|407|Chrysostomos, Johannes}}
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Helgener]]
[[Kategori:Kirkefædre]]