Semiotik: Forskelle mellem versioner

Siden antikken har tegnsystemer været et vigtigt emne inden for [[filosofi]]en. [[Stoicisme|Stoikerne]], [[Sofisme|sofisterne]] og de post-sokratiske filosoffer studerede alle de måder, hvorpå tegn repræsenterer og viderebringer betydning. I oplysningstiden blev tegnsystemer og mening studeret af filosoffer som [[John Locke]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]] og [[Immanuel Kant]]. Moderne semiotik har to hovedkilder: den [[amerika]]nske filosof og matematiker [[Charles Sanders Peirce]] og den [[schweitz]]iske [[lingvist]] [[Ferdinand de Saussure]]. Peirce var interesseret i at forstå den filosofiske baggrund for videnskab, og hans teori ser semiotik som fundamentet for al menneskelig tanke og videnstilegnelse. Peirce's semiotik kan kaldes [[pragmatik|pragmatisk]], fordi den beskriver hvordan betydning er en funktion af specifikke relationer imellem tegn, fortolkning og kontektskontekst. De Saussures teori, som han kaldte "semiologi" i stedet for semiotik, fokuserede mere på sproglige tegnsystemer og de måder, hvorpå sprogtegn får deres betydning igennem deres relationer til andre tegn i et sprogsystem. Fordi hans betydningslære fokuserer på betydning som et resultat af systematiske strukturer i et tegnsystem kaldes denne tilgang [[strukturalisme]]. Saussures semiotik er især blevet brugt inden for lingvistikken, hvorimod Peirce's tilgang er blevet mest brugt af dem, som studerer ikke sproglige tegn.