Passiv (grammatik): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Jeg har givet, hvad der efter min mening er en mere præcis beskrivelse af forskellen i betydning mellem s-passiv og blive-passiv i forbindelse med modalverber i moderne dansk.
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Jeg har tilføjet et afsnit om være-passiv, og desuden har jeg korrigeret det, der stod om s-verber, som ikke er passiv, selvom de ligner.
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 2:
 
== Anvendelse ==
Subjektet for et verbum i passiv har samme semantiske funktion som [[Objekt (grammatik)|objektet]] for et verbum i [[Aktiv (grammatik)|aktiv]]:
 
: Manden dræbes af sin kone (passiv)
: Konen dræber sin mand (aktiv)
 
De to beskrevne handlinger er identiske, men de bliver set fra forskellige udgangspunkter. Passiv sætter dermed [[Objektden (grammatik)|objektet]]person eller ting, der påvirkes af handlingen, i centrum. ogDen person eller ting, der udfører handlingen, kaldes for ''agens.'' Der kan også brugeskonstrueres en tilsætning, helthvor atagens undertrykkeikke subjektetoptræder:
 
: Der er blevet taget 100 kr af kassen
 
I dette tilfælde er subjektetagens ikke kendt eller i det mindste ikke nævnt.
 
Endelig kan man konstruere upersonlige passive sætninger, hvor der heller ikke er noget egentligt subjekt. I sådanne sætninger bruges ''der'' som formelt subjekt:
 
''Der bliver kæmpet om pladserne.''
 
''Der danses.''
 
== Former ==
På dansk dannes passiv på to (nogle mener tre) forskellige måder:
# med endelsen ''-s'' ([[datid]] ''-edes, -tes'' ved svage verber og ''-(e)s'' til stamformen ved stærke verber; f.eks. ''toges'')
# med en omskrivning med ''blive, bliver, blev'' + [[Participium|participiet]] (analytisk passiv)
# Nogle regner derudover med en såkaldt ''være-''passiv, som i fx ''Bogen er udlånt; eleverne er sendt hjem.''
Passivkonstruktionen med s er ikke almindelig i datid og slet ikke af stærke verber, hvor ''s''-former næsten kun bruges, når der ikke er tale om en egentlig passiv (se nedenfor).
 
Line 34 ⟶ 41:
I forbindelse med ''ville'' betegner s-passiv et ønske fra subjektets side, mens den analytiske passiv betegner, at noget vil finde sted i fremtiden, eventuelt under visse forudsætninger. Verbet ''at ville'' kan jo på dansk både betyde vilje (''eng. want to, ty. wollen'') og fremtid (''eng. will, ty. werden'') Eksempel: ''han vil skydes'' betyder, at personen har lyst til at blive skudt, hvorfor modtageren opfatter det som lyst til enten selvmord eller aktiv dødshjælp. Dette står i kontrast til ''han vil blive skudt'', hvilket snarere lyder som en trussel, idet det altså ikke udtrykker personens vilje til at blive skudt, men derimod en forudsigelse af, at subjektet vil blive skudt (hvis ikke han gør, som der bliver sagt).
 
== Andre anvendelserA ==
Passiv må ikke forveksles med de såkaldte s-verber, der i formen ligner passiv, men som ikke har passiv betydning, fx ''Jeg synes, at.....; de mødes; vi tales ved.''
På dansk har passiv også følgende tre anvendelser:
# en [[Reciprok (grammatik)|reciprok]] ("gensidig") anvendelse. Kun ''s''-passiv: ''Hans og Jørgen mødtes på gaden'' (= "mødte hinanden"), ''vi ses på onsdag'' ("ser hinanden"), ''I må ikke slås'' (= "slå hinanden").
# en [[Intransitiv (verbum)|intransitiv]] anvendelse. Kun ''s''-passiv: ''der findes mange grunde til at komme'' (egtl. = "bliver fundet").
# en [[Upersonlig (grammatik)|upersonlig]] anvendelse: ''der kæmpes / bliver kæmpet om pladserne''.
 
I [[datid]] har de reciprokke og intransitive ''s''-passiv i modsætning til den egentlige passiv: ''de sås ofte'', ''der fandtes en lov imod det'' (men ''de blev set af politiet'', ''der blev fundet en bombe'').
 
[[Kategori:Grammatik]]