Wikipedia

Polen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Smårettelser - der bruges normalt ikke fast billedstørrelse
Erstatter siden med 'Kategori:Republikker Kategori:Medlemsstater af Europarådet polen er sådan et land der bare skal bombes af is og de skal da bare stoppe. fuck...'
Tags: Erstattet blanking Visuel redigering
Linje 1:
{{Infoboks land2
| lokalt_navn = Rzeczpospolita Polska
| konventionelt_lang_navn = Republikken Polen
| almindeligt_navn = Polen
| billede_flag = Flag of Poland.svg
| billede_våbenskjold = Herb Polski.svg
| billede_kort = EU-Poland.svg
| kort_tekst = Placering af Polen (mørkegrøn)<br />- I [[Europa]] (grøn & mørkegrå)<br />- I [[Den Europæiske Union]] (grøn)
| nationalt_motto = Za wolność Waszą i Naszą
| nationalmelodi = [[Mazurek Dąbrowskiego]] ("Jeszcze Polska nie zginęła")
| hovedstad = [[Warszawa]]
| bredde_d=52|bredde_m=13|bredde_ns=N|længde_d=21|længde_m=02|længde_øv=E
| største_by = [[Warszawa]]
| officielle_sprog = [[Polsk (sprog)|Polsk]]
| etnicitet = 93.52% [[Polakker]]<br />1.09% [[Schlesien|Schlesiere]]<br />0.13% [[Tyskere]]<br />0.10% [[Hviderussere]]<br />0.09% [[Ukrainere]]<br />0.04% [[Kasjubere]]<br />0.03% [[Romaer]]<br />0.02% [[Lemkere]]<br />4.86% andre
| etnicitet_år = 2011
| demonym = Polakker
| lovgivende = [[Polens nationalforsamling]]
| overhus = [[Republikken Polens senat]]
| underhus = [[Sejm|Republikken Polens sejm]]
| regeringsform = [[Parlamentarisk republik]]
| leder_titel1 = [[Polske præsidenter|Polens præsident]]
| leder_navn1 = [[Andrzej Duda]]
| leder_titel2 = [[Polens premierministre|Premierminister]]
| leder_navn2 = [[Mateusz Morawiecki]]
| uafhængighedsform = Oprettelse
| uafhængighedsnote =
| etableret_begivenhed1 = Kristningen af Polen
| etableret_dato1 = [[14. april]] [[966]]
| etableret_begivenhed2 = [[Kongeriget Polen (1025–1385)|Kongeriget Polen]]
| etableret_dato2 = [[18. april]] [[1025]]
| etableret_begivenhed3 = [[Den polsk-litauiske realunion]]
| etableret_dato3 = [[1. juli]] [[1569]]
| etableret_begivenhed4 = [[Polens tre delinger|Polens deling]]
| etableret_dato4 = [[24. oktober]] [[1795]]
| etableret_begivenhed5 = [[Hertugdømmet Warszawa]]
| etableret_dato5 = [[22 juli]] [[1807]]
| etableret_begivenhed6 = [[Kongrespolen]]
| etableret_dato6 = [[9. juni]] [[1815]]
| etableret_begivenhed7 = Genoprettelse af Polen
| etableret_dato7 = [[11. november]] [[1918]]
| etableret_begivenhed8 = [[Felttoget i Polen i 1939|Invasionen af Polen]], 2. verdenskrig
| etableret_dato8 = [[1. september]] [[1939]]
| etableret_begivenhed9 = [[Folkerepublikken Polen]]<br />Republikken Polen<br />Optaget i [[Den Europæiske Union]]
| etableret_dato9 = [[8. april]] [[1945]]<br /><br />[[13. september]] [[1989]]<br />[[1. maj]] [[2004]]
| areal = {{Formnum|312679}}
| areal_placering = 70
| areal_størrelse = 1 E11
| procent_vand = 2,6
| befolkningstal_anslået = 38.483.957<ref>[http://demografia.stat.gov.pl/bazademografia/Tables.aspx Główny Urząd Statystyczny. Baza Demografia. Ludność Polski. Stan na 30.06.2014.].</ref>
| befolkningstal_anslået_år = 2014 {{fald}}
| befolkningstal_anslået_placering = 34
| befolkningstal_folketælling = 38.511.800
| befolkningstal_folketælling_år = 2011
| befolkningstæthed = 123
| befolkningstæthed_placering = 83
| BNP_KKP_år = 2015
| BNP_KKP = 996,477 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf-gdp>[[IMF]]: [http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2015/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=39&pr.y=10&sy=2014&ey=2020&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=964&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a= Report for Selected Countries and Subjects, Poland], hentet 18. juni 2015 {{en sprog}}</ref>
| BNP_KKP_placering = 21
| BNP_KKP_pr._indbygger = 26,210 [[amerikanske dollar|USD]]
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 49
| BNP_nominelt = 491,239 [[Milliard|mia.]] [[amerikanske dollar|USD]]<ref name=imf-gdp/>
| BNP_nominelt_placering = 23
| BNP_nominelt_år = 2015
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 12.920
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = 54
| Gini = {{stigning}} 32.73<ref name=UNDP>{{cite web|title=Human Development Indicators of Poland|url=http://hdr.undp.org/en/countries/profiles/POL|website=UNITED NATIONS DEVELOPMENT PROGRAMME|accessdate=10. maj 2015}}</ref>
| Gini_placering =
| Gini_år = 2013
| Gini_kategori = <span style="color:#fc0;">medium</span>
| HDI = 0,834<ref name="HDI">{{cite web |url=http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr14-summary-en.pdf |title=2014 Human Development Report Summary |date=2014 |accessdate=27. juli 2014 |publisher=United Nations Development Programme | pages=21–25}}</ref>
| HDI_år = 2013
| HDI_placering = 35
| HDI_kategori = {{color|darkgreen|meget høj}}
| valuta = [[Zloty|Złoty]]
| valutakode = PLN
| tidszone = CST
| utc_forskel = +1
| tidszone_sommertid = CEST
| utc_forskel_sommertid = +2
| internetdomæne = [[.pl]]
| telefonkode = 48
| kendingsbogstaver (bil) = '''PL'''
| luftfartøjsregistreringskode = '''SP'''
| fodnoter =
|}}
'''Polen''' ({{lang-pl|Polska}}), officielt '''Republikken Polen''' ({{lang-pl|Rzeczpospolita Polska}}) er et land i [[Centraleuropa]] og grænser til [[Tyskland]] mod vest, [[Tjekkiet]] og [[Slovakiet]] mod syd, [[Ukraine]] og [[Hviderusland]] mod øst, og [[Østersøen]] mod nord, [[Litauen]] og [[Rusland]] (i form af [[Kaliningrad oblast|Kaliningrad-enklaven]]) mod øst. Polen deler søgrænser med [[Danmark]] og [[Sverige]]. Med et areal på 312&nbsp;679&nbsp;km²<ref name="CSO">{{cite web |author=Central Statistical Office of Poland |year=2007 |url=http://www.stat.gov.pl/gus/45_737_PLK_HTML.htm |title=Mały Rocznik Statystyczny 2007 |accessdate=15 August |accessyear=2007}}</ref> er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38,5 millioner indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.<ref>NationMaster.com 2003-2007, [http://www.nationmaster.com/country/pl-poland Poland, Facts and figures]</ref>
 
Den første polske stat opstod i [[966]] med et territorium som vore dages Polen. Polen blev et [[monarki|kongedømme]] i [[1025]] og gik i [[1569]] ind i en langvarig union med [[Storfyrstendømmet Litauen]] og dannede [[Den polsk-litauiske realunion]]. Realunionen var blandt de mest magtfulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569-1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 % af befolkningen. (Mod 1,5 % i Frankrig, i England 1,5-3 %). Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpræget religionsfrihed i forhold til resten af Europa. Realunionen blev opløst i [[1795]], og Polen blev delt mellem sine nabolande [[Rusland]], [[Prøjsen]] og [[Østrig]]. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i [[1918]] efter [[1. verdenskrig]]. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under [[2. verdenskrig]] blev Polen besat af [[Stortyskland]]. Efter krigen blev Polen en [[socialisme|socialistisk]] republik (et "[[Østblokken|østblokland]]"). Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det socialistiske styre i [[1989]], og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".
 
I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestående af seksten [[voivodskab]]er og er det sjette mest befolkede medlemsland i [[EU]]. Landet er desuden medlem af [[NATO]], [[FN]], [[OECD]], [[WTO]], [[Visegrádgruppen]] og flere andre internationale organisationer.
 
== Historie ==
{{uddybende|Polens regenter}}
 
Polens historie indledes i [[900-tallet]], da [[Piast-slægten]], der regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I [[966]] [[kristendom|kristnedes]] Polen af [[missionær]]er fra [[Tjekkiet]].
 
I [[1569]] indgik Polen og [[Litauen]] [[Lublinunionen]] og dannede [[Den polsk-litauiske realunion]].
 
"Realunionen" bestod af det nuværende Polen, [[Litauen]], [[Letland]], [[Estland]], [[Hviderusland]], dele af [[Ukraine]], dele af [[Rumænien]] og dele af [[Rusland]]. Det blev [[Polens tre delinger|delt]] mellem nabolandene, [[Kongeriget Preussen]], [[Russiske Kejserrige|det Russiske Kejserrige]] og [[Habsburgske Arvelande|De Habsburgske Arvelande (Østrig)]] i [[1772]], [[1793]] og endeligt i [[1795]], hvor Polen forsvandt fra europakortet som selvstændig stat.
 
Polen genopstod som stat den [[11. november]] [[1918]]. I perioden efter 1. verdenskrig og den russiske revolution søgte Polen med held at ekspandere øst for de nu gældende grænser (Polsk-sovjetiske krig 1919-1921). Ved [[Riga-freden|fredsslutningen]] fik Polen en del af [[Hviderusland]] og [[Ukraine]]. I 1926 gennemførte general [[Józef Piłsudski|Pilsudski]] et militærkup og indførte diktatur. Den [[1. september]] [[1939]] [[Felttoget i Polen i 1939|angreb]] [[Tyskland]] landet. De sovjetiske tropper rykkede ind fra øst den [[17. september]] [[1939]] (som følge af [[Ribbentrop-Molotov pagten]], underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den [[23. august]] [[1939]]).
 
Dermed var Polen delt mellem Tyskland og Sovjetunionen. Det polske territorium var besat af Sovjetunionen og Tyskland til [[1941]], da Tyskland angreb Sovjetunionen, og tyskerne erobrede hele det polske territorium fra Sovjetunionen. [[Hitler]]s regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. Tyskerne myrdede over seks [[million]]er polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet blev Warszawa jævnet med jorden. Mange af de tyske [[koncentrationslejr|udryddelses- og arbejdslejre]], som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske [[okkupation]]. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning; massemordet på polske [[officer]]er og andre i [[Katynmassakren]] er et eksempel. Sovjetunionen sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i [[Sibirien]] og [[Kasakhstan]]. Den polske republik blev genoprettet efter krigen, men som følge af de allieredes aftaler blev landegrænserne forskudt mod vest. Polen blev efter krigen en [[socialist]]isk [[republik]] og medlem af [[Warszawa-pagten]]. I [[1980'erne]] tilkæmpede polakkerne politiske forandringer via den første frie [[fagforening]] Solidaritet under ledelse af [[Lech Wałęsa]]. Det førte til, at Polen som første medlem af Warszawa-pagten indførte frie valg og brød med det socialistiske styre i [[1989]]. Polen fik [[NATO]]-medlemskab i [[1999]] og [[EU]]-medlemskab i [[2004]].
 
{{uddybende|Flystyrtet ved Smolensk 10. april 2010}}Den [[10. april]] [[2010]] styrtede den polske pendant til [[Air Force One]] ned med blandt andet Polens præsident, [[Lech Kaczyński]] og hans kone, Maria Kaczyńska, under et mislykket 2. landingsforsøg i [[Smolensk]], [[Rusland]]. Om bord var såvel landets viceudenrigsminister, [[Andrzej Kremer]], den polske hærchef, [[Franciszek Gagor]], samt den polske centralbankchef, [[Slawomir Skrzypek]].<ref>[http://politiken.dk/udland/article943928.ece Politiken.dk "Flere prominente er omkommet i præsidentfly"]</ref> Præsidenten og flere af de andre topfolk var på vej til en mindehøjtidelighed for 70-års dagen for en massakre på 20.000 polakker under [[2. verdenskrig]].<ref>[http://politiken.dk/udland/article943909.ece Politiken.dk "Polens præsident styrter ned med fly"]</ref>
<!-- På nuværende tidspunkt er formanden for parlamentet, [[Bronisław Komorowski]], blevet indsat som fungerende [[præsident]], inden der skal fastsættes dato for nyvalg inden 14 dage inden for en 2 måneders periode.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/04/10/121029.htm?rss=true DR.dk: "Præsidentvalg i Polen efter flystyrt"]</ref> -->
 
== Politik ==
[[Fil:20070111 obrady sala plenarna2.jpg|thumb|left|Den polske [[Sejm]]en. Sejmen har en historie tilbage til 1182, og har siden 1989 haft funktionen som underhus i Polen{{byline|Piotr Waglowski}}]]
Polen er en [[demokrati]]sk republik, med [[præsident]]en, som vælges ved frie valg for en periode på fem år, som statsoverhoved. Regeringsstrukturen koncentrerer sig om Ministerrådet ledet af [[statsminister]]en. Nuværende statsminister er [[Beata Szydło]]. Præsidenten udnævner [[Kabinet (regering)|kabinettet]] efter statsministerens forslag, normalt fra flertalskoalitionen i tokammerunderhuset Sejmen. Sammen med ministerrådet udgør præsidenten landets udøvende magt. Nuværende præsident er [[Andrzej Duda]].
 
Polen har et tokammerparlament, som består af [[Sejm]]en (som vælges gennem proportionale valg og har 460 repræsentanter) og [[Republikken Polens senat|Senatet]] (som vælges gennem et blokvalgssystem og har 100 senatorer). Sejmen har en spærregrænse på fem %, som imidlertid ikke gælder for etniske partier. Grundloven blev skrevet i [[1997]]. (Polens første grundlov af [[1791]] er verdens næstældste. Det var den, der var grundlaget for polsk rigsdag: et veto på rigsdagen forkastede samtlige forslag). Når Sejmen og Senatet afholder fællessession danner de Nationalforsamlingen (''Zgromadzenie Narodowe''). Tokammerparlamentet udgør den lovgivende magt i landet.
 
Den dømmende magt udøves af domstolene Højesteret (''Sąd Najwyższy''), Den øverste forvaltningsdomstol (''Naczelny Sąd Administracyjny''), Konstitutionsdomstolen (''Trybunał Konstytucyjny'') og Statsdomstolen (''Trybunał Stanu''). Efter godkending af Senatet udpeger også Sejmen [[Ombudsmand]]en (''Rzecznik Praw Obywatelskich'') for en periode på fem år.
 
Efter valget i [[2007]] er partiet [[Borgerplatformen|Platforma Obywatelska]] i regeringsposition, men har ikke flertal og er derfor gået i koalition med [[Polskie Stronnictwo Ludowe]]. Blandt de øvrige partier i parlamentet findes [[Lov og Retfærdighed|Prawo i Sprawiedliwość]] og [[Lewica i Demokraci]].
{{-}}
 
== Administrativ inddeling ==
{{Uddybende|Voivodskaber i Polen{{!}}Voivodskab}}
 
Polen er inddelt i 16 [[voivodskab]]er (provinser; [[Polsk (sprog)|polsk]] ''województwo''). Voivodskaberne deles yderligere ind i 379 [[powiat]]er (distrikt: 65 bydistrikter og 314 landdistrikter) og 2&nbsp;478 [[gmina]]er (kommuner; 307 bykommuner, 582 blandede kommuner og 1&nbsp;589 landkommuner).
 
{| border="1" cellpadding="1" style="border-collapse:collapse; border-color:#f2f2f4; margin-top:1px; margin-bottom:15px; font-size:84%; width:100%;"
|-
! rowspan="18" style="background:#fff; width:40%;"| [[Fil:POLSKA mapa woj z powiatami.png|400px|center|]]
! style="background:#efefef; width:3%;"|
! style="background:#f2f2f4; text-align:left; width:19%;"| Voivodskab
! style="background:#f2f2f4; text-align:left; width:14%;"| Hovedby
! style="background:#f2f2f4; text-align:right; width:11%;"| Areal (km²)
! style="background:#f2f2f4; text-align:right; width:13%;"| Folketal<sup>(1)</sup>
|-
| style="text-align:center;"|1 || '''[[Województwo dolnośląskie|dolnośląskie]]''' (Nederschlesiske voivodskab) || [[Wrocław]] || style="text-align:right;"|19&nbsp;947 || style="text-align:right;"|2&nbsp;882&nbsp;317
|-
| style="text-align:center;"|2 || '''[[Województwo kujawsko-pomorskie|kujawsko-pomorskie]]''' (Kujaviskpommerske voivodskab)|| [[Bydgoszcz]]/[[Toruń]]<sup>(2)</sup> || style="text-align:right;"|17&nbsp;972 || style="text-align:right;"|2&nbsp;066&nbsp;371
|-
| style="text-align:center;"|3 || '''[[Województwo lubelskie|lubelskie]]''' (Lublin voivodskab)|| [[Lublin]] || style="text-align:right;"|25&nbsp;122 || style="text-align:right;"|2&nbsp;172&nbsp;766
|-
| style="text-align:center;"|4 || '''[[Województwo lubuskie|lubuskie]]''' (Lubusz voivodskab)|| [[Gorzów Wielkopolski]]/[[Zielona Góra]]<sup>(3)</sup> || style="text-align:right;"|13&nbsp;988 || style="text-align:right;"|1&nbsp;008&nbsp;520
|-
| style="text-align:center;"|5 || '''[[Województwo łódzkie|łódzkie]]''' (Łódź voivodskab)|| [[Łódź]] || style="text-align:right;"|18&nbsp;219 || style="text-align:right;"|2&nbsp;566&nbsp;198
|-
| style="text-align:center;"|6 || '''[[Województwo małopolskie|małopolskie]]''' (Lillepolske voivodskab)|| [[Kraków]] || style="text-align:right;"|15&nbsp;183 || style="text-align:right;"|3&nbsp;271&nbsp;206
|-
| style="text-align:center;"|7 || '''[[Województwo mazowieckie|mazowieckie]]''' (Masoviske voivodskab)|| [[Warszawa]] || style="text-align:right;"|35&nbsp;558 || style="text-align:right;"|5&nbsp;171&nbsp;702
|-
| style="text-align:center;"|8 || '''[[Województwo opolskie|opolskie]]''' (Opole voivodskab)|| [[Opole]] || style="text-align:right;"|9&nbsp;412 || style="text-align:right;"|1&nbsp;041&nbsp;941
|-
| style="text-align:center;"|9 || '''[[Województwo podkarpackie|podkarpackie]]''' (Subkarpatiske voivodskab)|| [[Rzeszów]] || style="text-align:right;"|17&nbsp;845 || style="text-align:right;"|2&nbsp;097&nbsp;564
|-
| style="text-align:center;"|10 || '''[[Województwo podlaskie|podlaskie]]''' (Podlasie voivodskab)|| [[Białystok]] || style="text-align:right;"|20&nbsp;187 || style="text-align:right;"|1&nbsp;196&nbsp;101
|-
| style="text-align:center;"|11 || '''[[Województwo pomorskie|pomorskie]]''' (Pommerske voivodskab)|| [[Gdańsk]] || style="text-align:right;"|18&nbsp;310 || style="text-align:right;"|2&nbsp;203&nbsp;595
|-
| style="text-align:center;"|12 || '''[[Województwo śląskie|śląskie]]''' (Schlesiske voivodskab)|| [[Katowice]] || style="text-align:right;"|12&nbsp;334 || style="text-align:right;"|4&nbsp;669&nbsp;137
|-
| style="text-align:center;"|13 || '''[[Województwo świętokrzyskie|świętokrzyskie]]''' (Święty Krzyż voivodskab)|| [[Kielce]] || style="text-align:right;"|11&nbsp;710 || style="text-align:right;"|1&nbsp;279&nbsp;838
|-
| style="text-align:center;"|14 || '''[[Województwo warmińsko-mazurskie|warmińsko-mazurskie]]''' (Ermelandskmasuriske voivodskab)|| [[Olsztyn]] || style="text-align:right;"|24&nbsp;173 || style="text-align:right;"|1&nbsp;426&nbsp;883
|-
| style="text-align:center;"|15 ||'''[[Województwo wielkopolskie|wielkopolskie]]''' (Storpolske voivodskab)|| [[Poznań]] || style="text-align:right;"|29&nbsp;827 || style="text-align:right;"|3&nbsp;378&nbsp;502
|-
| style="text-align:center;"|16 || '''[[Województwo zachodniopomorskie|zachodniopomorskie]]''' (Vestpommerske voivodskab)|| [[Szczecin]] || style="text-align:right;"|22&nbsp;892 || style="text-align:right;"|1&nbsp;692&nbsp;838
|-
| colspan="6" style="font-size:smaller" |
<sup>(1)</sup> pr. 31.12.06 <br />
<sup>(2)</sup> [[Bydgoszcz]] er sæde for voivoden, mens [[Toruń]] er sæde for den lokale sejmik <br />
<sup>(3)</sup> [[Gorzów Wielkopolski]] er sæde for voivoden, mens [[Zielona Góra]] er sæde for den lokale sejmik
|}
 
De polske navne på voivodskaberne skal i sin fulde form skrives sammen med ''województwo'', for eksempel ''województwo wielkopolskie'' (storpolske voivodskaber).
 
== Økonomi ==
[[File:Mk Stettin Hafen2.jpg|thumb|Havnen i [[Szczecin]]]]
 
Polens [[økonomi]] er stabil, og siden kommunismens fald er landet gået ind for en liberalisering af økonomien. Polen var et af de socialistiske lande, som havde stærkest økonomi. Polen blev det første land i [[Centraleuropa|Central-]] og [[Østeuropa]], som gik fra [[planøkonomi]] til [[markedsøkonomi]]. [[Privatisering]]en af små og større statsselskaber samt en liberal lov for markedsetablering har ført til en stor udvikling i den offentlige sektor og forbrugerrettigheder. Landets mange kulminer er basis for energisektoren.
 
[[Fil:Brosen remontowa floating docks.jpg|thumb|left|Skibsværftet i [[Gdańsk]]]]
Restruktureringen og privatiseringen af kul-, stål-, jernbane- og energisektoren er pågået siden [[1990]]. Mellem [[2007]] og [[2010]] planlagde den polske regering at indføre 20 offentlige selskaber på det polske aktiemarked, inklusive dele af kulindustrien. Frem til (2007) har de største privatiseringer været salget af det nationale [[telekommunikation]]sfirma ''Telekomunikacja Polska'' til ''France Telecom'' i [[2000]] og indføringen af 30 % af andelene til Polens største bank – ''PKO Bank Polski'' – på det polske aktiemarked i [[2004]]. Statssektoren bidrager i dag til 25 % af landets [[BNP]].
 
I [[2002]] arbejdede 16,1 % af befolkningen i [[landbrug]]ssektoren, 29 % i [[industri]]en og 54,9 % i [[servicesektor]]en. Polen har et stort antal små private gårdsbrug i landbrugsektoren, der trænger til ændringer. Hovedindustrierne er maskinbygning, jern og stål, kul, kemikalier, skibsbygning, næringsmiddelprocession samt produktion af drikke, glas og tekstiler. Polens udstrakte brug af kulenergi gør, at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem høj [[CO2]]-udledning.{{kilde mangler|dato=Uge 36, 2009}}
 
{| class="wikitable" style="float: right;"
|-
! Økonomiske nøgletal
! Værdi
! % af BNP
! År, kilde
|-
| BNP
| 338,7 mia. US$
|
| 2006, ''Verdensbanken''
|-
| BNP (vækst)
| 6,4%
|
| Q3 2007, ''The Econimist'' nov 2007
|-
| Industriproduktion
| 5,2%
|
| Q3 2007, ''The Econimist'' nov 2007
|-
| Forbrugspriser 2006
| 1,3 %
|
| 2006, ''Eurostat'' (europa.eu)
|-
| Forbrugspriser 2007
| 2,3%
|
| Q3 2007, ''The Econimist'' nov 2007
|-
| Renter 3 mrd. 2006
| 4,21 %
|
| 2006, ''Eurostat'' (europa.eu)
|-
| Renter 3 mrd. 2007
| 5,21%
|
| Q3 2007, ''The Econimist'' nov 2007
|-
| Arbejdsløshed
| 11,6%
|
| Q3 2007, ''The Econimist'' nov 2007
|-
| Handelsbalance 12 mrd.
| -10,5 mia. $
|
| Q2 2007, ''The Econimist'' nov 2007
|-
| Betalingsbalance 12 mrd.
| -14,6 mia. $
| -4,3%
| Q2 2007, ''The Econimist'' nov 2007
|-
| Budgetbalance
|
| -2,0%
| 2007, ''The Econimist'' nov 2007
|-
| Udviklingshjælp
| - 0,01 mia. US$
|
| 2005, ''UNDP Database''
|-
| BNP pr. indb.
| 7.527 US$
|
| 2005, ''UNDP Database''
|}
 
Landets hovedstad og økonomiske centrum Warszawa ligger på førsteplads i [[Centraleuropa]] med hensyn til udenlandske investeringer. BNP-væksten har været stor og holdt sig stødig fra [[1993]] til 2000 med en kort nedgangsperiode fra [[2001]] til 2002. Integrationen med EU har givet et positivt udslag på økonomien, med en årlig vækst på 3,7 % i [[2003]], i forhold til 1,4 % i 2002. I 2004 lå BNP-væksten på 5,4 %, i [[2005]] 3,3 % og i [[2006]] 5,8 %. Den polske regering har sat som mål at øge BNP til 6,5-7,0 % i 2007.
 
[[Fil:Elektrownia J. III.JPG|thumb|left|Varmekraftværk i [[Jaworzno]]]]
 
I dag er Polen EU's sjetestørste økonomi og den 23. største i verden. Landet er blevet et attraktivt investeringssted for udenlandske firmaer fra hele verden. Dette skyldes i stor grad Polens gunstige geografiske placering, en indre socialøkonomisk stabilitet og EU-medlemskabet. Samlet udgjorde udenlandske investeringer i årene 1990-2006 over 87 milliarder [[amerikanske dollar|dollar]]. Kun i 2006 udgjorde de over 10 milliarder dollar. Polens største importpartnere er Tyskland, [[Italien]], Rusland, [[Frankrig]], [[Kina]] og Holland, mens de største eksportpartnere er Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Rusland.<ref name="CIA">"Poland", ''The World Factbook''.</ref>
 
Den største udfordring den polske økonomi står ovenfor i dag er overgangen til [[eurozonen]], og dermed valutabyttet fra [[Zloty|złoty]] til euro. Overgangen planlægges mellem [[2009]] og [[2012]]<ref>Gazeta Wyborcza, "[http://wiadomosci.gazeta.pl/Wiadomosci/1,80353,5016274.html Szejnfeld: Wejście do strefy euro korzystne dla przedsiębiorców ]</ref> eller [[2013]].<ref>Jan Cienski, "[http://www.ft.com/cms/s/fcbe4ce0-3b8a-11dc-8002-0000779fd2ac,dwp_uuid=70662e7c-3027-11da-ba9f-00000e2511c8,_i_rssPage=70662e7c-3027-11da-ba9f-00000e2511c8.html Poland Alters Stance on Euro]</ref> Efter Polens medlemskab i EU har der været arbejdskraftsudvandring til andre EU-lande (særlig [[Irland]] og [[Storbritannien]]) på grund af en høj arbejdsløshed (11,8 % i februar 2007).
 
Nu har Polen fjorten [[Særlig økonomisk zone|særlige økonomiske zoner]] (fx [[Kostrzyn - Słubice Særlig Økonomisk Zone]]; [[:pl:Kostrzyńsko-Słubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna|polsk: ''Kostrzyńsko-Słubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna'']]).
 
De mest udviklede regioner økonomisk set er det [[Województwo Mazowieckie|masoviske]] og [[schlesiske voivodskap]]. Nederst på listen ligger derimod det [[Województwo podkarpackie|subkarpatiske voivodskab]] samt voivodskaberne [[lubelskie|Lublin]] og [[opolskie|Opole]].
 
== Demografi ==
{{uddybende|Polens demografi}}
[[Fil:Downtown Warsaw.jpg|thumb|left|[[Warszawa]], Polens største by]]
 
{| class="wikitable" style="font-size: 90%; float: right; margin: 0 0 1em 1em;"
|-
!colspan=6 | Polens befolkning
|-
! År !! Befolkningstal
! År !! Befolkningstal
|-
! [[1846]]
| 11&nbsp;107&nbsp;000
! [[1960]]
| 29&nbsp;776&nbsp;000
|-
! [[1911]]
| 22&nbsp;110&nbsp;000
! [[1970]]
| 32&nbsp;642&nbsp;000
|-
! [[1921]]
| 27&nbsp;177&nbsp;000
! [[1978]]
| 35&nbsp;061&nbsp;000
|-
! [[1931]]
| 32&nbsp;107&nbsp;000
! [[1988]]
| 37&nbsp;879&nbsp;000
|-
! [[1938]]
| 34&nbsp;849&nbsp;000
! [[1990]]
| 38&nbsp;183&nbsp;000
|-
! [[1946]]
| 23&nbsp;930&nbsp;000
! [[1995]]
| 38&nbsp;610&nbsp;000
|-
! [[1950]]
| 25&nbsp;008&nbsp;000
! [[2000]]
| 38&nbsp;654&nbsp;000
|-
| ||
![[2005]]
| 38&nbsp;190&nbsp;608
|-
|colspan=6| [[Fil:Poland-demography.png|300px|center]]
|-
!colspan=6| Graf over Polens befolkningstal i årene [[1961]]-[[2003]] (i millioner)
|}
 
Polen har tidligere været et mødested for mange sprog, kulturer og religioner. Særlig fandtes der et rigt jødisk liv i Polen før [[nazist]]ers [[holocaust]], da Polens jødiske befolkning på tre millioner blev reduceret til 300&nbsp;000 overlevende. Følgene af 2. verdenskrig, særlig forskydningen af Polens grænser til området mellem [[Curzonlinjen]] og [[Oder-Neisse-linjen]] og den efterfølgende afvandring af millioner af mennesker, gav Polen en etnisk ensartet befolkningssammensætning for første gang i landets flerkulturelle historie. En lille polsk minoritet findes i nabolandene Ukraine, [[Hviderusland]] og [[Litauen]] samt i andre lande. Der findes også en stor gruppe etniske polakker i [[USA]].
 
Ifølge det statistiske centralbureau i Polen lå Polens indbyggertal mod slutningen af 2005 på 38&nbsp;635&nbsp;144. Det gav en befolkningstæthed på 122 indbyggere per km² (i byer om lag 1&nbsp;105/km², på landsbygden 50/km²). Den naturlige tilvækst var negativ og lå på -0,04 %. Gennemsnitlig levealder var 70,5 år for mænd og 78,9 år for kvinder. 61,5 % af befolkningen boede i byer de fleste i byområderne omkring [[Katowice]] ([[Øverschlesiske industriområde]]), Warszawa ([[Warszawa-agglomeratet]]), [[Łódź]] ([[Łódź-agglomeratet]]), [[Gdańsk]] ([[Trippelbyen]]) og [[Kraków]] ([[Kraków-agglomeratet]]). I indbyggertal lå Polen på 30. plads i verden (omtrent 0,7 % af verdens befolkning) og på 9. plads i Europa (omtrent 5,4 % af Europas befolkning).
 
Af befolkningen i 2002 anså 96,75 %<ref name="CIA"/> sig som polakker, mens 1,23 % erklærede en anden nationalitet. 2,03 % af befolkningen erklærede ikke nogen national tilhørlighed. De største minoriteter er [[schlesiere]] (173,2 tusind), tyskere (152,9 tusind), hviderussere (48,7 tusind), ukrainere (31 tusind), [[Roma (folkeslag)|sigøjnere]] (12,9 tusind), russere (6,1 tusind), [[lemkere]] (5,9 tusind) og litauere (5,8 tusind). Der findes også mindre grupper [[kasjubere]], [[Slovakiet|slovakker]], [[vietnam]]esere, franskmænd, amerikanere, [[Grækenland|grækere]], italienere, [[Bulgarien|bulgarere]], [[israel]]ere, [[Armenien|armenere]], [[Tjekkiet|tjekkere]], engelændere, [[tatarerne (tyrkisk folk)|tatarer]] og [[karaitter]]. Det polske sprog, som tilhører den vestlige gren af de [[slaviske sprog]], er landets officielle sprog. I 15 [[gmina]]er er desuden [[Tysk (sprog)|tysk]], [[kasjubisk]] og [[litauisk]] hjælpesprog.
 
=== Demografisk udvikling ===
Under den første polske statsdannelse hørte landområder med et areal på over 250&nbsp;000&nbsp;km² med én million indbyggere. På [[Kasimir III af Polen|Kasimir III den stores]] tid var landet (ca 270&nbsp;000&nbsp;km²) beboet af over 2,5 millioner mennesker. Det var først [[Den polsk-litauiske realunion|unionen]] med Litauen som førte en radikal demografisk og territoriel vækst med sig. Under [[Stefan Báthory]] omfattede landområderne over 1 million km², mens befolkningen mod slutningen af det [[16. århundrede]] sandsynligvis var på ni millioner. Da Polen mistede sin selvstændighed under [[Polens tre delinger|landets delinger]] talte den multietniske stat mindst 13-14 millioner indbyggere, samtidig med at en betydelig del af befolkningen brugte et andet sprog end polsk (mod slutningen af det [[18. århundrede]] udgjorde denne gruppe omkring 60 % af befolkningen). Efter at Polen genvandt sin selvstændighed efter 1. verdenskrig boede nogle millioner mennesker med ikke-polsk [[etnicitet]] inden for landets grænser. Før 2. verdenskrig var Polen en multietnisk stat, hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen. I [[mellemkrigstiden]] øgedes folketallet fra 27,2 millioner til 35,2 millioner. Efter krigen gjorde grænseforskydningen og forflytningen af millioner af mennesker Polen til en etnisk enhedsstat for første gang i landets historie. Minoriteterne udgør pr. 2007 ikke mere end 3 % af befolkningen.
 
== Uddannelse ==
[[Fil:Warszawa, ul. Krakowskie Przedmieście 26-28 20170516 001.jpg|thumb|left|[[Warszawa Universitet]]]]
[[Fil:S5001890 kopia wik.jpg|thumb|[[Pomorski Uniwersytet Medyczny w Szczecinie|Det Pommernske Medicinske Universitet i Szczecin]]]]
 
Det offentlige skolevæsen i Polen er gratis, og omfatter [[børnehave]] (''przedszkole''), [[grundskole]] (''szkoła podstawowa''), [[ungdomsskole]] (''gimnazjum''), [[videregående skole]] (''liceum''), teknisk skole (''technikum''), yrkesskole (''szkoła zawodowa''), artistisk skole (''szkoła artystyczna'') og andre. Systemet omfatter ikke [[højere uddannelse]], som udgør en egen statslig administrationssektor og har en grundlovsgaranteret selvstændighed. Grundloven giver alle retten til uddannelse.
 
Skolegang er obligatorisk til attenårsalderen, men det er kun grundskolen og ungdomsskolen, som har status som obligatoriske institutioner. Grundskolen varer seks år: fra syv- til trettenårsalderen. Ungdomsskolen varer tre år og afsluttes med en eksamen. Den videre uddannelse omfatter hovedsagelig normal og profileret videregående skole (tre år) eller teknisk skole (fire år), den sidstnævnte en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse. Begge ender i eksamen artium (''matura'') og kan afsluttes med forskellige højere uddannelser som [[bachelorgrad]] (''licencjat''), [[Kandidat|mastergrad]] (''inżynier'' og ''magister''), [[doktorgrad]] (''doktor'') og [[habilitation]] (''doktor habilitowany''), som så kan krones med en [[professor]]titel.
 
I dag har Polen mere end 500 institutioner for højere uddannelse, blandt andet 18 traditionelle [[universitet]]er i storbyerne [[Gdańsk]], [[Bydgoszcz]], [[Katowice]], [[Kraków]], [[Lublin]], [[Łódź]], [[Bielsko-Biała]], [[Białystok]], [[Olsztyn]], [[Opole]], [[Poznań]], [[Rzeszów]], [[Toruń]], [[Szczecin]], [[Warszawa]], [[Wrocław]] og [[Zielona Góra]] samt 16 tekniske, 10 medicinske og 9 landbrugsuniversiteter og talrige højskoler for kunst, musik, teater, økonomi og flere andre områder.
 
=== Polsk uddannelseshistorie ===
[[Fil:Collegium Novum UJ - styczeń 2016 r..jpg|thumb|left|[[Det jagellonske universitet]] i [[Kraków]]. Dette universitet blev grundlagt i 1364 af Kasimir den Store]]
[[Fil:Diet of Galicia and Lodomeria.png|thumb|Universitetet i [[Lviv]] (nu [[Ukraine]])]]
{{Uddybende|Europæisk uddannelseshistorie}}
Uddannelsen af det polske samfund var et mål for [[Polens regenter|rigets monarker]] siden begyndelsen af det [[12. århundrede]]. I [[1364]] blev [[Det jagellonske universitet]] grundlagt af [[Kasimir 3. af Polen|Kasimir den Store]] som et af [[Europa]]s ældste og mest prestigefyldte. [[Universitetet i Wrocław]] blev grundlagt i [[1505]] af polske Władysław II af Böhmen og Ungarn, [[Vilnius universitet|Universitetet i Wilno]] (nu [[Vilnius]], Litauen) i [[1579]] af [[Stefan Báthory]], [[Adam Mickiewicz-universitetet|Universitetet i Poznań]] i [[1611]] af [[Sigismund 3. Vasa af Polen|Sigismund 3. Vasa]] og Universitetet i Lwów (nu [[Lviv]], Ukraine) i [[1661]] af [[Johan 2. Kasimir Vasa af Polen|Johan 2. Kasimir]]. Senere oplevede polsk videnskab en vis stagnation på grund af at landet blev stærkt svækket og ødelagt af en række krige i det [[17. århundrede|17.]] og begyndelsen af det [[18. århundrede]]. Under Polens kunstelskende konge [[Stanisław August Poniatowski af Polen|Stanisław August Poniatowski]] begyndte den imidlertid at blomstre op igen. Blandt andet blev verdens første uddannelsessdepartement oprettet i [[1773]] (''Komisja Edukacji Narodowej''). Under [[Polens tre delinger|Polens delinger]] og 2. verdenskrig virkede uddannelsesinstitutionerne som undergrundsinstitutioner i skjul mod besættelsemagterne. Det polske skolesystem blev reformeret i [[1999]]. Grundskolen blev da sat ned fra otte til seks år, mens den fireårige overgrundskolen blev delt i en treårig ungdomsskole og en treårig videregående skole.
 
== Byer ==
[[Fil:Warsaw Old Town Market Square 10.JPG|thumb|180px|[[Warszawa]]]]
[[Fil:Kościół św. Wojciecha.jpg|thumb|180px|[[Kraków]]]]
[[Fil:Łódź - Pałac Izraela Poznańskiego.jpg|thumb|180px|[[Łódź]]]]
[[Fil:598731 Wrocław Ratusz Staromiejski 05.JPG|thumb|180px|[[Wrocław]]]]
[[Fil:Ayuntamiento, Poznan, Polonia, 2014-09-18, DD 73-75 HDR.jpg|thumb|180px|[[Poznań]]]]
[[Fil:Ul. Długi Targ w Gdańsku..jpg|thumb|180px|[[Gdańsk]]]]
[[Fil:Szczecin town hall.jpg|thumb|180px|[[Szczecin]]]]
[[Fil:Kamienica proj Święcickiego.jpg|thumb|180px|[[Bydgoszcz]]]]
[[Fil:Lublin Krakowskie Przedmieście 2009.jpg|thumb|180px|[[Lublin]]]]
[[Fil:Katowice - Ul. 3-go Maja 13.JPG|thumb|180px|[[Katowice]]]]
[[Fil:Pałac Branickich w Białymstoku (elewacja ogrodowa) A-252 z 1.12.1958 -Magrys.JPG|thumb|180px|[[Białystok]]]]
 
Pr. [[1. januar]] [[2016]] var der 919 [[by]]er i Polen. Den mindste af byerne, Wyśmierzyce, tæller kun 921 (2014) indbyggere, mens den største, Warszawa, er med sin befolkning på 1&nbsp;700&nbsp;000 to tusind gange større.
 
<center>
{|{{prettytable}}
|- style="background:#ccc;"
| colspan="6" style="text-align:center;"|'''Byer med over 100&nbsp;000 indbyggere'''
|- style="background:#ccc;"
! style="width:3%;"|#
! style="width:25%;"| By
! style="width:20%;"| Indbyggertal<sup>(1)</sup>
! style="width:20%;"| [[Voivodskab]]
|-
| style="text-align:center;"| 1 ||align="left" | [[Fil:POL Warszawa COA 1.svg|25px]] '''[[Warszawa]]''' || style="text-align:center;" | 1&nbsp;748&nbsp;916 || style="text-align:center;"| [[Województwo mazowieckie|mazowieckie]]
|-
| style="text-align:center;"| 2 ||align="left" | [[Fil:POL Kraków COA.svg|25px]] '''[[Kraków]]''' || style="text-align:center;" | 762&nbsp;448 || style="text-align:center;"| [[Województwo małopolskie|małopolskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 3 ||align="left" | [[Fil:POL Łódź COA.svg|25px]] '''[[Łódź]]''' || style="text-align:center;" | 698&nbsp;688 || style="text-align:center;"| [[Województwo łódzkie|łódzkie]]
|-
| style="text-align:center;"| 4 ||align="left" | [[Fil:Herb wroclaw.svg|25px]] '''[[Wrocław]]''' || style="text-align:center;" | 637&nbsp;683|| style="text-align:center;"| [[Województwo dolnośląskie|dolnośląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 5 ||align="left" | [[Fil:POL Poznań COA.svg|25px]] '''[[Poznań]]''' || style="text-align:center;" | 564&nbsp;951|| style="text-align:center;"| [[Województwo wielkopolskie|wielkopolskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 6 ||align="left" | [[Fil:POL Gdańsk COA.svg|25px]] '''[[Gdańsk]]''' || style="text-align:center;" | 463&nbsp;754 || style="text-align:center;"| [[Województwo pomorskie|pomorskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 7 ||align="left" | [[Fil:POL Szczecin COA.svg|25px]] '''[[Szczecin]]''' || style="text-align:center;" | 409&nbsp;068 || style="text-align:center;"| [[Województwo zachodniopomorskie|zachodniopomorskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 8 ||align="left"| [[Fil:POL Bydgoszcz COA.svg|25px]] '''[[Bydgoszcz]]''' || style="text-align:center;" | 363&nbsp;468 || style="text-align:center;"| [[Województwo kujawsko-pomorskie|kujawsko-pomorskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 9 ||align="left" | [[Fil:POL Lublin COA 1.svg|25px]] '''[[Lublin]]''' || style="text-align:center;" | 353&nbsp;483 || style="text-align:center;"| [[Województwo lubelskie|lubelskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 10 ||align="left"| [[Fil:Katowice Herb.svg|25px]] '''[[Katowice]]''' || style="text-align:center;" | 314&nbsp;500 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 11 ||align="left" | [[Fil:POL Białystok COA.svg|25px]] '''[[Białystok]]''' || style="text-align:center;" | 294&nbsp;830 || style="text-align:center;"| [[Województwo podlaskie|podlaskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 12 ||align="left" | [[Fil:POL Gdynia COA.svg|25px]] '''[[Gdynia]]''' || style="text-align:center;" | 251&nbsp;844 || style="text-align:center;"| [[Województwo pomorskie|pomorskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 13 ||align="left" | [[Fil:POL Częstochowa COA.svg|25px]] '''[[Częstochowa]]''' || style="text-align:center;" | 245&nbsp;030 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 14 ||align="left" | [[Fil:POL Radom COA.svg|25px]] '''[[Radom]]''' || style="text-align:center;" | 225&nbsp;810 || style="text-align:center;"| [[Województwo mazowieckie|mazowieckie]]
|-
| style="text-align:center;"| 15 ||align="left" | [[Fil:Sosnowiec Herb.svg|25px]] '''[[Sosnowiec]]''' || style="text-align:center;" | 224&nbsp;244 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 16 ||align="left" | [[Fil:POL Toruń COA.svg|25px]] '''[[Toruń]]''' || style="text-align:center;" | 207&nbsp;190|| style="text-align:center;"| [[Województwo kujawsko-pomorskie|kujawsko-pomorskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 17 ||align="left" | [[Fil:Herb miasta Kielce.svg|25px]] '''[[Kielce]]''' || style="text-align:center;" | 207&nbsp;188 || style="text-align:center;"| [[Województwo świętokrzyskie|świętokrzyskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 18 ||align="left" | [[Fil:POL Gliwice COA.svg|25px]] '''[[Gliwice]]''' || style="text-align:center;" | 198&nbsp;499 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 19 ||align="left" | [[Fil:POL Zabrze COA.svg|25px]] '''[[Zabrze]]''' || style="text-align:center;" | 190&nbsp;110 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 20 ||align="left" | [[Fil:Bytom herb.svg|25px]] '''[[Bytom]]''' || style="text-align:center;" | 186&nbsp;540 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 21 ||align="left" | [[Fil:POL Bielsko-Biała COA.svg|50px]] '''[[Bielsko-Biała]]''' || style="text-align:center;" |176&nbsp;453 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 22 ||align="left" | [[Fil:POL Olsztyn COA.svg|25px]] '''[[Olsztyn]]''' || style="text-align:center;" | 174&nbsp;941 || style="text-align:center;"| [[Województwo warmińsko-mazurskie|warmińsko-mazurskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 23 ||align="left" | [[Fil:POL Rzeszów COA.svg|25px]] '''[[Rzeszów]]''' || style="text-align:center;" | 163&nbsp;508 || style="text-align:center;"| [[podkarpackie|Podkarpacie]]
|-
| style="text-align:center;"| 24 ||align="left" | [[Fil:POL Ruda Śląska COA.svg|25px]] '''[[Ruda Śląska]]''' || style="text-align:center;" | 145&nbsp;471 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 25 ||align="left" | [[Fil:POL Rybnik COA.svg|25px]] '''[[Rybnik]]''' || style="text-align:center;" | 141&nbsp;388 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 26 ||align="left" | [[Fil:POL Tychy COA.svg|25px]] '''[[Tychy]]''' || style="text-align:center;" | 130&nbsp;492 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 27 ||align="left" | [[Fil:POL Dąbrowa Górnicza COA.svg|25px]] '''[[Dąbrowa Górnicza]]''' || style="text-align:center;" | 129&nbsp;559 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 28 ||align="left" | [[Fil:POL Opole COA.svg|25px]] '''[[Opole]]''' || style="text-align:center;" | 127&nbsp;602 || style="text-align:center;"| [[Województwo opolskie|opolskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 29 ||align="left" | [[Fil:POL Płock COA incorrect.svg|25px]] '''[[Płock]]''' || style="text-align:center;" | 127&nbsp;224|| style="text-align:center;"| [[Województwo mazowieckie|mazowieckie]]
|-
| style="text-align:center;"| 30 ||align="left" | [[Fil:POL Elbląg COA.svg|25px]] '''[[Elbląg]]''' || style="text-align:center;" | 126&nbsp;985|| style="text-align:center;"| [[Województwo warmińsko-mazurskie|warmińsko-mazurskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 31 ||align="left" | [[Fil:POL Gorzów Wielkopolski COA.svg|25px]] '''[[Gorzów Wielkopolski]]''' || style="text-align:center;" | 125&nbsp;504 || style="text-align:center;"| [[Województwo lubuskie|lubuskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 32 ||align="left" | [[Fil:POL Wałbrzych COA.svg|25px]] '''[[Wałbrzych]]''' || style="text-align:center;" | 124&nbsp;988 || style="text-align:center;"| [[Województwo dolnośląskie|dolnośląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 33 ||align="left" | [[Fil:POL Włocławek COA.svg|25px]] '''[[Włocławek]]''' || style="text-align:center;" | 119&nbsp;256 || style="text-align:center;"| [[Województwo kujawsko-pomorskie|kujawsko-pomorskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 34 ||align="left" | [[Fil:POL Zielona Góra COA.svg|25px]] '''[[Zielona Góra]]''' || style="text-align:center;" | 118&nbsp;115 || style="text-align:center;"| [[Województwo lubuskie|lubuskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 35 ||align="left" | [[Fil:POL Tarnów COA.svg|25px]] '''[[Tarnów]]''' || style="text-align:center;" | 116&nbsp;967 || style="text-align:center;"| [[Województwo małopolskie|małopolskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 36 ||align="left" | [[Fil:POL Chorzów COA.svg|25px]] '''[[Chorzów]]''' || style="text-align:center;" | 113&nbsp;978 || style="text-align:center;"| [[Województwo śląskie|śląskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 37 ||align="left" | [[Fil:POL Kalisz COA.svg|25px]] '''[[Kalisz]]''' || style="text-align:center;" | 108&nbsp;477 || style="text-align:center;"| [[Województwo wielkopolskie|wielkopolskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 38 ||align="left" | [[Fil:POL Koszalin COA.svg|25px]] '''[[Koszalin]]''' || style="text-align:center;" | 107&nbsp;693|| style="text-align:center;"| [[Województwo zachodniopomorskie|zachodniopomorskie]]
|-
| style="text-align:center;"| 39 ||align="left" | [[Fil:Legnica herb.svg|25px]] '''[[Legnica]]''' || style="text-align:center;" | 105&nbsp;186|| style="text-align:center;"| [[Województwo dolnośląskie|dolnośląskie]]
|-
| colspan="6" style="font-size:smaller" |<sup>(1)</sup> per 31.12.06
|}
</center>
 
<center>
{|{{prettytable}}
|- style="background:#ccc;"
! #
! Befolkningsfordeling i byer
! Antal byer (2005)
|- style="text-align:center;"
|| 1 || style="text-align:center;"| >1&nbsp;000&nbsp;000 || style="text-align:center;"| 1
|- style="text-align:center;"
|| 2 || style="text-align:center;"| 500&nbsp;000 – 1&nbsp;000&nbsp;000 || style="text-align:center;"| 4
|- style="text-align:center;"
|| 3 || style="text-align:center;"| 250&nbsp;000 – 500&nbsp;000 || style="text-align:center;"| 8
|- style="text-align:center;"
|| 4 || style="text-align:center;"| 100&nbsp;000 – 250&nbsp;000 || style="text-align:center;"| 26
|- style="text-align:center;"
|| 5 || style="text-align:center;"| 50&nbsp;000 – 100&nbsp;000 || style="text-align:center;"| 54
|- style="text-align:center;"
|| 6 || style="text-align:center;"| 20&nbsp;000 – 50&nbsp;000 || style="text-align:center;"| 138
|- style="text-align:center;"
|| 7 || style="text-align:center;"| 10&nbsp;000 – 20&nbsp;000 || style="text-align:center;"| 177
|- style="text-align:center;"
|| 8 || style="text-align:center;"| <10&nbsp;000 || style="text-align:center;"| 445
|-
| colspan="3" style="text-align:center; background:#ececec;"| '''I alt: 891 byer'''<sup>(pr. 2007)</sup>
|}
</center>
 
<center>
{|{{prettytable|align=center}}
|- style="background:#ccc;"
| colspan="6" style="text-align:center;"|'''Storbyområder med over én million indbyggere:'''
|- style="background:#ccc;"
! #
! Storbyområde
! Folketal (2005)
|-
| style="text-align:center;"| 1 ||align="left" | [[Øverschlesiske industriområde]]<sup>(1)</sup> || style="text-align:center;"| 3&nbsp;487&nbsp;000
|-
| style="text-align:center;"| 2 ||align="left" | [[Storbyområdet Warszawa]]|| style="text-align:center;"| 2&nbsp;870&nbsp;000
|-
| style="text-align:center;"| 3 ||align="left" | [[Storbyområdet Łódź]]|| style="text-align:center;"| 1&nbsp;108&nbsp;600
|-
| style="text-align:center;"| 4 ||align="left" | [[Trippelbyen]]<sup>(2)</sup> || style="text-align:center;"| 1&nbsp;080&nbsp;700
|-
| style="text-align:center;"| 5 ||align="left" | [[Storbyområdet Kraków]]|| style="text-align:center;"| 1&nbsp;024&nbsp;000
|-
| colspan="6" style="font-size:smaller" |
<sup>(1)</sup> også kendt som Storbyområdet Katowice<br />
<sup>(2)</sup> også kendt som Storbyområdet Gdańsk
|}
</center>
 
== Turisme i Polen ==
Polen har et alsidigt udbud for turister. De af turister mest besøgte steder:
* storbyer, primært [[Warszawa]], [[Kraków]], [[Wrocław]] (Breslau), [[Poznań]] (Posen), [[Gdańsk]] (Danzig), [[Stettin]] (Stettin) og [[Częstochowa]];
* kyst af [[Østersøen]], hovedsageligt [[Świnoujście]], [[Międzyzdroje]], [[Trzęsacz]], [[Kołobrzeg]], [[Darłowo]], [[Ustka]], [[Wejherowo]], [[Gdynia]], [[Sopot]] og [[Gdańsk]] samt [[Wolin Nationalpark]] ({{lang-pl|Woliński Park Narodowy}}) og [[Słowiński Nationalpark]] ({{lang-pl|Słowiński Park Narodowy}});
* vådområder: [[Zalew Szczeciński]] (Stettiner Haff), [[Zalew Wiślany]] (russisk: Калининградский залив) og søer, især [[Masuriske Søer]];
* [[Karpaterne]] - først og fremmest [[Tatrabjergene]], beskyttet som [[Tatra Nationalpark]] ({{lang-pl|Tatrzański Park Narodowy}}), samt med turistby [[Zakopane]], og også [[Sudeterne]] med [[Karkonosze Nationalpark]] ({{lang-pl|Karkonoski Park Narodowy}}) med [[Śnieżka]], det højeste bjerg af Karkonosze, og [[Jelenia Góra]], [[Wałbrzych]] og [[Kłodzko]];
* Białowieskaskoven ([[Białowieska nationalpark]]) - en naturskov af [[Nordeuropæiske Lavland]] nær [[Białystok]]
* museer, bl.a. i [[Warszawa]], [[Kraków]], [[Wieliczka saltmine|Wieliczka]], [[Oświęcim]] ([[Auschwitz koncentrationslejr]]), [[Poznań]], [[Gniezno]], [[Wrocław]], [[Gdańsk]], [[Malbork]], [[Toruń]], [[Szczecin]] og [[Darłowo]];
* centre for videnskab og kultur, bl.a. [[Warszawa]], [[Kraków]], [[Łódź]], [[Szczecin]], [[Wrocław]], [[Poznań]], [[Kielce]], [[Katowice]], [[Bielsko-Biała]], [[Lublin]], [[Białystok]], [[Gdańsk]], [[Gdynia]] og [[Sopot]], [[Olsztyn]], [[Rzeszów]], [[Radom]], [[Częstochowa]], [[Opole]], [[Toruń]] og [[Bydgoszcz]] og ligeledes mindre [[Zakopane]], [[Przemyśl]], [[Sandomierz]], [[Piotrków Trybunalski]], [[Kalisz]], [[Gliwice]], [[Zabrze]], [[Bytom]], [[Chorzów]], [[Sosnowiec]], [[Zielona Góra]], [[Gorzów Wielkopolski]], [[Włocławek]], [[Suwałki]] og [[Kamień Pomorski]];
* kurbade, for eksempel [[Świnoujście]], [[Międzyzdroje]], [[Kołobrzeg]], [[Ustka]], [[Sopot]], [[Augustów]], [[Busko-Zdrój]], [[Świeradów-Zdrój]] og [[Rabka-Zdrój]].
 
== Se også ==
* [[Voivodskab]]
* [[Polens regenter]] og [[polske præsidenter]]
* Liste over [[polske skønlitterære forfattere]]
 
== Kilder ==
{{Reflist}}
 
== Litteratur ==
* Adam Krzemiński: Polen i det 20. århundrede – et historisk essay. Ellekær, 2009
* Thomas Urban: Tabet - fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede. Ellekær, 2012
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
|emne=Polen
|commons=Polska
|wikt=Polen}}
* [http://www.poland.gov.pl Poland.gov.pl – Polish national portal] {{en sprog}}
* [http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/2875.htm Background Note: Poland] {{en sprog}}
* [http://www.polennu.dk/ polennu.dk – Informationer om Polen]
 
{{EU}}
{{Europa}}
{{OECD}}
{{Navboks Frankofonien}}
 
{{lovende}}
 
{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}
 
[[Kategori:Republikker]]
[[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]]
[[Kategori:Polen| ]]
polen er sådan et land der bare skal bombes af is og de skal da bare stoppe.
 
fuck polen
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Polen"