Borgmester Jensens Allé: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m {{Ingen kilder|dato=april 2018}}
Kilder
Linje 1:
{{Ingen kilder|dato=april 2018}}
[[File:Borgmester Jensens Allé 03.JPG|thumb|Borgmester Jensens Allé.]]
[[File:Borgmester Jensens Alle 02.JPG|thumb|Borgmester Jensens Allé set fra Serridslevvej.]]
Linje 6:
Den lille trekantede plads ved Jagtvej, som består af græsbeklædte beskyttelsesrum, træer og en bænk, fik i [[2009]] navnet [[Lilly Helveg Petersens Plads]] efter den markante sporvejsborgmester, [[Lilly Helveg Petersen]].
 
Alleen har navn efter borgmester [[Jens Jensen (fagforeningsmand)|Jens Jensen]] ([[1859]]-[[1928]]). Det er et præcist valg af navn, for den gamle finansborgmester var primusmotor i anlæggelsen af Fælledparken i begyndelsen af [[1900-tallet]].<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 38-39. ISBN 87-00-35610-7</ref> Han spillede også en betydningsfuld rolle i projekteringen af den nærliggende [[Idrætsparken|Idrætspark]]. Jens Jensen var formand for [[De Samvirkende Fagforbund]] (nutidens [[LO]]) og uddannet malersvend. Han blev valgt som Københavns første [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[borgmester]] i [[1903]], og i [[1924]] blev han overpræsident i København. Da han døde i 1928, blev den da navnløse promenadevej gennem Fælledparken opkaldt efter ham.<ref>''Københavnske gadenavnes historie'' af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. S. 29-30. ISBN 87-567-3200-7</ref>
Der findes et tåget fotografi af borgmester Jensen, der planter det første træ i Fælledparken den [[27. april]] [[1909]]. Den højtidelige handling foregik i [[Amorparken]].
 
Linje 14:
Sydsiden af alleen er domineret af fire store karrébebyggelser, hver med to-tre opgange ud mod alleen. De to mod Jagtvej – er af ældre dato, og de to mod Fælledparken er af nyere dato. Det ældste etagebyggeri omkring Borgmester Jensens Allé stod færdigt omkring 1935.
 
Midtvejs på alleen ligger [[Ove Rodes Plads]], der er opkaldt efter den [[Det Radikale Venstre|radikale]] politiker [[Ove Rode]] ([[1867]]-[[1933]]),<ref>Jørgensen, s. 221.</ref> som er hyldet med et monument på pladsen. Lige ud til den lille plads ligger det hus, som statsminister [[Thorvald Stauning]] boede i, da han i en sen nattetime fik hevet [[Kanslergadeforliget]] i land.<ref>Zinglersen, s. 119.</ref> Adressen var oprindeligt Kanslergade 10, men da interessen for stedet blev for voldsom, beskyttede man beboerne mod al for megen nysgerrighed, og ændret adressen til Ove Rodes Plads nr. 1. Stauning boede på 1. sal.
 
I nr. 1 lå i [[1950'erne]] Østerbro Gymnastik Institut og en danseskole og i nr. 5 ”Svensk Sygegymnastikforening Klinik”. Samtidig holdt [[Hjemmeværnet]] til i nr. 19. Man finder i vejviseren forbavsende mange [[revisor]]er i gaden. Det er tydeligvis det bedre borgerskab, man finder i gadens lejligheder.
Linje 20:
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Borgmester Jensens Allé}}
 
== Noter ==
{{Reflist}}
 
{{Gader på Østerbro}}