Operation Goodwood: Forskelle mellem versioner

|part2 = {{flagland|Nazityskland}}

|fører2 = {{flagikon|Nazityskland}} [[Günther von Kluge]]<br />{{flagikon|Nazityskland}} [[Heinrich Eberbach]]<br />{{flagikon|Nazityskland}} [[Sepp Dietrich]]<br />{{flagikon|Nazityskland}} [[Hans von Obstfelder]]

|tab2 = Samlede tab ukendt<br />over 2000<ref>Trew, p. 96</ref> – over 2500 taget til fange<ref name="Jackson113">Jackson, p. 113</ref><br />

75 {{#tag:ref|Reynolds mener, at tal på omkring 100 ødelagte kampvogne er en overdrivelse. Han skriver, at tallet 75 kampvogne og stormartilleri under Goodwood, som hævdet af [[generalmajor]] Roberts fra 11. panserdivision i et interview til den britiske hærs instruktionsfilm om Goodwood, kan godtages som en præcis vurdering.<ref>Reynolds, p. 187</ref> Tamelander hævder, at Panzergruppe West kun har registreret tabet af 75 kampvogne i perioden fra 16. - 21. juli.<ref>Tamelander, p. 289</ref>|group=nb}} – 100 kampvogne ødelagt{{#tag:ref|Trew hævder at de tyske tab af kampvogne af alle årsager under operationen peger på samlede tyske tab på måske 100 kampvogne.<ref name="Trew, p. 97"/> Jackson støtter dette synspunkt, og hævder at op mod 100 tyske kampvogne blev ødelagt.<ref name="Jackson113"/>|group=nb}}

Den detaljerede planlægning begyndte fredag den [[14. juli]]<ref>Jackson, p. 79</ref>. Men den [[15. juli]] udstedte Montgomery en skreven ordre til Dempsey om at gøre operationen knap så ambitiøs. Disse ordrer ændrede operationen fra at være et "dybt gennembrud" til et "begrænset angreb". <ref name="Trew66"/> Det blev antaget at tyskerne for ikke at risikere et gennembrud med koncentrerede panserstyrker ville blive tvunget til at indsætte deres reserver for at imødegå angrebet.<ref>Reynolds (2002), p. 44</ref> Formålet med operationen var nu "at mødes med de tyske kampvogne i slag og "nedskrive" dem i en grad så de ikke længere havde værdi for tyskerne" og samtidig forbedre 2. armés stilling.<ref>Ellis, pp. 330-331</ref> Ordrerne sagde, at "en sejr på den østlige flanke vil hjælpe os til at opnå det vi ønsker på den vestlige flanke" men advarede om at operationerne ikke måtte bringe 2. armés stilling i fare, da det var den faste bastion, som var nødvendig for at de amerikanske operationer kunne lykkes.<ref name="Ellis331">Ellis, p. 331</ref> Målene for de tre panserdivisioner blev også begrænset. De skulle kun "dominere området Bourguébus-Vimont-Bretteville" selv om "[[panservogn]]e skulle trænge langt mod syd mod Falaise og sprede uro og modløshed". 8. Korps mål var ændret fra et dybt stød mod Falaise til et begrænset fremstød sydvest for Caen. Det blev understreget, at 2. canadiske korps mål nu var af afgørende betydning, og først når de var nået ville 8. korps "slå til" som situationen måtte kræve det.<ref name="Ellis331"/>

 

8. Korps bestod af 61.808 mand<ref>Jackson, p. 84</ref> og 759 kampvogne.<ref name="Trew52"/> 11. panserdivision fik opgaven med at lede fremrykningen<ref name="Trew70"/> og fik til opgave at afskærme [[Cagny (Calvados)|Cagny]]<ref name="Buckley35">Buckley, p. 35</ref> og erobre [[Hubert-Folie|Bras]], [[Hubert-Folie]], Verrières og [[Fontenay-le-Marmion]].<ref name="Trew70">Trew, p. 70</ref> Panserbrigaden skulle omgå hovedparten af de tyskbesatte landsbyer og efterlade dem til efterfølgende enheder.<ref name="D42">Dunphie, p. 42</ref> Divisionens infanteribrigade, 159. infanteribrigade, skulle i starten fungere uafhængigt af resten af divisionen og erobre [[Cuverville (Calvados)|Cuverville]] og [[Démouville]].<ref>Ellis, p. 352</ref> Guards panserdivision, som rykkede frem efter 11. panserdivision,<ref name="Trew70"/> skulle erobre Cagny<ref name="Buckley35"/> og Vimont. 7. panserdivision, som angreb sidst skulle rykke sydpå forbi højderyggen ved [[Garcelles-Secqueville]]. Yderligere fremstød med panserdivisionerne skulle kun gennemføres efter ordre fra Dempsey.<ref name="Trew66">Trew, p. 66</ref> Ordrerne til 2. canadiske korps blev udstedt den følgende dag. Korpset skulle befri Colombelles og den resterende del af Caen. Efter erobringen af disse områder skulle korpset forberede erobringen af [[Verrières]]-højderyggen.<ref>Stacey, pp. 170–171</ref> I tilfælde af at den tyske front brød sammen under disse angreb ville der komme ordre om en dybere fremrykning.<ref name="Trew66"/>

 

2. Armé indledte en afledningsmanøvre for at dække over operationen<ref name="Daglish37"/> som omfattede angreb fra 12. korps.<ref name="Daglish38"/> Flytningen af tre panserdivisioner til deres samlingsområder vest for Orne blev gennemført om natten uden brug af radioer<ref name="Daglish37">Daglish, p. 37</ref> og blev dækket af artilleriild.<ref name="DEste360">D'Este, p. 360</ref> Om dagen blev der gjort alt for at skjule panserdivisionernes stillinger.<ref name="Daglish37"/>

 

Offensiven skulle støttes med 760 kanoner,{{#tag:ref|456 feltkanoner fra 19 feltartilleri-regimenter, 208 middelsvære kanoner fra 13 regimenter, 48 svære kanoner fra 3 artilleriregimenter og 48 svære antiluftskytskanoner fra 2 antiluftskyts-regimenter.<ref name="Jackson86">Jackson, p. 86</ref> Artilleriet blev leveret af 1., 8. og 2. canadiske korps foruden 2. canadiske armégruppes og 4. armégruppes artilleri.<ref>Trew, pp. 68–69</ref>|group=nb}} som afskød 297.600 granater.{{#tag:ref|Hver kanon blev tildelt 500 granater, hver middelsvær kanon fik 300 granater og hver tung kanon 150 granater.<ref name="Jackson86"/>|group=nb}} Inden angrebet skulle artilleriet undertrykke tyske panserværns-<ref name="Jackson8586"/>, antiluftskyts- <ref>Ellis, p. 339</ref> og feltartilleri[[Batteri (militær)|batterier]].

Under det indledende angreb skulle artilleriet skabe en rullende spærreild for 11. panserdivision og støtte angrebene fra 3. infanteridivision og 2. canadiske infanteridivision. Yderligere artillerienheder skulle være klar til at beskyde mål efter anmodning.<ref name="Jackson8586">Jackson, pp. 85–86</ref>

Det indledende artilleribombardement blev forstærket af i alt 2077 tunge og mellemtunge bombefly fra RAF og USAAF i tre bølger. {{#tag:ref|1.056 tunge bombefly fra [[RAF Bomber Command]], 539 tunge bombefly fra [[USAAF]]'s 8. luftvåben and 482 mellemtunge bombefly fra USAAF 9. luftvåben.<ref name="Jackson89">Jackson, p. 89</ref>|group=nb}} Luftangrebet blev det største, som blev gennemført som direkte støtte for et angreb på jorden.<ref>Dunphie, p. 35</ref> Et planlagt 2. angreb med tunge bombefly i løbet af eftermiddagen til støtte for fremrykningen på førstedagen for at støtte fremrykningen mod Bourguébus-højderyggen<ref name="Jackson86"/> blev afslået af Dempsey som mente, at hvis operationen skulle lykkes kunne hans kampvogne ikke vente på et 2. angreb og skulle være nået frem til højdedraget om eftermiddagen.<ref name="Reynolds171"/> Fart var en essentiel del af Goodwood-planen. Det blevet håbet, at luftbombardementet ville give 11. panserdivision tilstrækkelig tid til at sikre sig Bourguébus-højderyggen.<ref name="D42"/> Nærstøtte i luften ville blive leveret af No. 83 Group RAF. Luftvåbenet fik til opgave at neutraliserede de tyske stillinger på flankerne af 8. korps' forventede fremrykning, støttepunkter såsom landsbyen Cagny og tyske kanon- og reservestillinger samt gribe ind overfor troppebevægelser.<ref name="Jackson89"/> Hver brigadehovedkvarter i 8. korps fik tildelt en Forward Air Control post, som skulle hjælpe med at koordinere luftstøtten under hele operationen.<ref>Trew, p. 65</ref> Yderligere støtte blev leveret fra tre skibe fra [[Royal Navy]],{{#tag:ref|Monitoren H.M.S. Roberts, der var udstyret med to 15-tommerkanoner, de lette krydsere H.M.S. Mauritius med tolv 6-tommerkanoner og H.M.S. Enterprise med syv 6-tommerkanoner<ref name="Jackson86"/>|group=nb}}, som fik til opgave at angribe [[Batteri (militær)|kanonbatterier]] nær kysten i nærheden af [[Cabourg]] og Franceville.<ref name="Jackson86"/>

 

[[Ingeniørtropper]]ne i 2. armé, 1. og 8. korps foruden divisionernes ingeniører blev sat i arbejde mellem den [[13. juli]] og aftenen den [[16. juli]] med at bygge 6 nye veje fra vest for Orne-floden til startlinjerne øst for floden og kanalen.<ref>Daglish, pp. 26-29</ref> Ingeniører fra 1. Korps fik også ordre til at bygge to nye broer over Orne-floden og Caen-kanalen samt til at forstærke de eksisterende broer inden angrebet.<ref name="Jackson, p. 87">Jackson, p. 87</ref> 1. Korps' ingeniører fik også ordre til at bygge yderligere to sæt broer mellem starten af slaget og første dags afslutning.<ref>Daglish, p. 29</ref>{{#tag:ref|Disse var de første af 1500 [[Baileybro]]er som blev bygget af den britiske hær under felttoget i Nordvesteuropa.<ref>Daglish, p. 26</ref>|group=nb}} 2. canadiske korps planlagde at bygge op til tre broer over Orne så snart muligheden opstod, så 1. og 8. Korps havde eneret til broerne over floden og kanalen nord for byen.<ref name="Jackson, p. 87"/>

Ingeniørsoldater fra 51. infanteridivision sammen med en lille gruppe fra 3. infanteridivision blev beordret til at lave åbninger i minefeltet foran 51. divisions front. De nåede at lave 14 passager og afmærke dem i løbet af natten mellem 16. og [[17. juli]] <ref name="Jackson88">Jackson, p. 88</ref> og om morgenen den 18. juli var der færdiggjort nitten 12 meter brede passager.<ref>Trew, p. 68</ref> Disse passager gjorde muligt for et panserregiment at passere ad gangen.{{#tag:ref|Efter Operation Goodwood tog det Royal Engineers fem dage i dagslys at fjerne alle minerne, som var lagt foran de stillinger, som tidligere blev holdt af 51. infanteridivision.<ref name="Jackson88"/>|group=nb}}

{{citat|I 45 minutter var processionen af bombefly uden ophold, og da de var borte brød tordenen fra kanonerne løs og fyldte luften, da artilleriet fortsatte bombardementet| [[Chester Wilmot]]s beskrivelse af starten på Operation Goodwood<ref name="Jackson93"/>}}

 

 

Kort før daggry trak infanteriet i den sydlige sektor af Orne-brohovedet sig stille 1&nbsp;km tilbage mod nord.<ref>Dunphie, p. 56</ref> Klokken 5:45 begyndte det forberedende bombardement. 1056 [[Handley Page Halifax]] og [[Avro Lancaster]] tunge bombefly,<ref name="Jackson92">Jackson, p. 92</ref> i 900 meters højde nedkastede 4800 tons sprængbomber på Colombelles, stålværket, 21. panzerdivisions stillinger og byen Cagny, hvilket betød at halvdelen af byen blev ødelagt.<ref>Trew, pp. 71–72</ref> Klokken 6:40 indledtes artilleribeskydningen og 20 minutter senere nedkastede amerikanske [[B-26 Marauder]]-bombefly 563 tons fragmenteringsbomber fra 3-3,9 km højde mod 16. Luftwaffedivision<ref name="Trew72">Trew, p. 72</ref> mens jagerbombere angreb støttepunkter og kanonstillinger.<ref name="Reynolds 2001, p. 174">Reynolds (2001), p. 174</ref> Under dette 45 minutter lange bombardement af den 2. bølge af bombefly rykkede 11. panserdivision ud af sit samlingsområde mod startlinjen.<ref name="Jackson93">Jackson, p. 93</ref> Klokken H var kl. 7:45<ref name="Jackson92"/> og på det tidspunkt begyndte artilleriet at lægge spærreild for panserdivisionen. Da fremrykningen begyndte åbnede yderligere artilleriregimenter ild mod Cuverville, Demouville, Giberville,<ref>Trew, p. 73</ref> Liberville, Cagny og Émiéville. De tunge kanoner beskød også mål så langt sydpå som Garcelles-Secqueville og Secqueville la Campagne. 15 minutter senere begyndte det sidste bombeangreb,<ref name="Jackson94">Jackson, p. 94</ref> hvor tunge amerikanske bombefly kastede 1340 tons fragmenteringsbomber i Troarnområdet og på hovedkanonlinjen på Bourguébus-højderyggen.<ref name="Trew72"/> Kun i alt 25 bombefly gik tabt som følge af tysk antiluftskyts.<ref name="Jackson94"/> Herefter blev operationen støttet af 800 [[jagerbomber]]e fra No. 83 Group RAF og No. 84 Group RAF. Bombardementet satte midlertidigt 22. panzerregiment og 503. tunge panzerbataljon ud af spillet med skader af vekslende omfang på kampvognene, hvoraf nogle var blevet vendt på hovedet<ref name="Trew72"/> mens andre var ødelagt<ref>Saunders, pp. 61, 64</ref> og 20 kampvogne blev efterladt i bombekratere.<ref name="Trew72"/> Det fleste tyske stillinger ved fronten var blevet ødelagt<ref name="Reynolds 2001, p. 174"/> og de overlevende forsvarere var "fortumlede og forvirrede".<ref name="Trew72"/>

Spærreilden stoppede kl. 9, som planlagt, og 35 minutter senere havde de forreste kampvogne nået jernbanelinjen mellem Caen og Vimont.<ref name="Jackson95">Jackson, p. 95</ref> Brigadens tredje regiment, 23. [[husar]]er, reserven havde kun passeret den første jernbanelinje, da de blev involveret i 1½ times kamp med et batteri selvkørende kanoner fra 200. ''Sturmartillerie''-bataljon, som fejlagtigt var blevet identificeret som Tiger-kampvogne.<ref name="D74">Dunphie, p. 74</ref>

 

 

Mens kampvognene rykkede forbi Cagny kom de under beskydning fra panserværnskanoner mod øst, herunder fra [[88 mm kanon|88 mm flakkanoner]] i Cagny<ref name="Trew80">Trew, p. 80</ref>. I løbet af få minutter blev mindst 12 kampvogne fra 2. Fife and Forfar Yeomanry sat ud af spillet.<ref name="D74"/><ref name="Trew80"/>

Taktisk set lykkedes det tyskerne at opfange offensiven, og de holdt stand i mange af deres centrale stillinger (om end de mistede Bourguébus-højderyggen) og de forhindrede et allieret gennembrud. Alligevel var de blevet overrasket over tyngden i angrebet og det indledende luftbombardement. Det var klart, at ethvert forsvarssystem, som var mindre end 8&nbsp;km i dybden kunne overvældes på en gang ved et sådant angreb, og tyskerne havde kun mulighed for at bemande deres forsvarslinjer i en sådan dybde i området syd for Caen.<ref>Wilmot, p. 264</ref>

 

 

 

Den britiske hær mistede i alt 4827 mand, som blev dræbt, såret eller taget til fange. 1. Korps havde tab på 3817 og 8. korps 1020.<ref name="Wilmot, p. 362">Wilmot, p. 362</ref> Panserdivisionerne fik 140 kampvogne ødelagt og yderligere 174 var beskadiget i forskellig grad.<ref>Trew, pp. 97-98</ref> 11. panserdivision var den hårdest ramte, og mistede 191 kampvogne.<ref>Fortin, p. 19</ref> Størrelsen af de britiske tab af kampvogne har været genstand for debat, og nogle historikere sætter antallet af ødelagte britiske kampvogne til 300. <ref name="Tamelander288">Tamelander, Zetterling, p. 288</ref> En stor del af de kampvogne, som blev slået ud af kampen kunne repareres, men Guards Division, 11. panserdivision og 7. panserdivision havde mistet 469 kampvogne (8. korps mistede 131 kampvogne den 19. og yderligere 68 den 20.), og disse tab skulle lægges til tabene i 1. britiske og 2. canadiske korps (på grund af manglende registreringer vil disse tal forblive ukendte.) <ref name="Tamelander288" />

 

== Noter ==

;Fodnoter

{{reflist|2|group=nb}}

* {{cite web|url=http://59div.morssweb.com/?bnoyers|title=59th (Staffordshire) Division in WWII: Operation Pomegranate| last=Morss| first=Robert|accessdate=}}

 

{{2. verdenskrig}}

 

{{DEFAULTSORT:Goodwood, Operation}}