Wikipedia

Kina: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved NisJørgensen, fjerner ændringer fra 5.179.91.83 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Jeg har fikset
Tags: Erstattet blanking Visuel redigering
Linje 1:
{{Infoboks land2
| lokalt_navn = <center>中华人民共和国<small>{{Ref label|navne|a|}}</small><br />''Zhōnghuá Rénmín Gònghéguó''</center>
| konventionelt_lang_navn = Folkerepublikken Kina
| almindeligt_navn = Kina
| billede_flag = Flag of the People's Republic of China.svg
| billede_våbenskjold = National Emblem of the People's Republic of China.svg
| symbol_type = Emblem
| symbol_type_artikel = Folkerepublikken Kinas nationalvåben
| billede_kort = People's Republic of China (orthographic projection).svg
| kort_bredde = 220px
| nationalmelodi = <center>[[Fil:March of the Volunteers instrumental.ogg]]</center><br />"[[De frivilliges march]]"<br />《义勇军进行曲》 ([[Pinyin]]: ''Yìyǒngjūn Jìnxíngqǔ'')
| officielle_sprog = {{nowrap|[[Mandarin (sprog)|Standard mandarin]] (talt)<ref name="langlaw">[http://www.gov.cn/english/laws/2005-09/19/content_64906.htm Law of the People's Republic of China on the Standard Spoken and Written Chinese Language (Order of the President No.37)]</ref>}}<br />[[Simplificeret kinesisk|Forenklet kinesisk]] (skrift)<ref name="langlaw"/>
| regionale_sprog = {{nowrap|''Se [[sprog i Kina]]''}}
| etnicitet = 91% [[Hankineser|han]]; 55 anerkendte minoriteter<br />{{collapsible list|title=[[Etnicitet i Kina|Etniciteter]]|91,6% [[Hankineser|han]]|1,30% [[zhuang]]|0,86% [[manchu]]|0,79% [[uighur]]|0,79% [[Huikineser|hui]]|0,72% [[miao]]|0,65% [[Yi (folk)|yi]]|0,62% [[tujia]]|0,47% [[Etniske mongoler i Kina|mongoler]]|0,44% [[Tibetanske folk|tibetanere]]|0,26% [[buyei]]|0,15% [[Koreanere i Kina|koreanere]]|1,05% andre}}
| hovedstad = [[Beijing]]
| bredde_d=39 |bredde_m=55 |bredde_ns=N |længde_d=116 |længde_m=23 |længde_øv=E
| største_by = [[Shanghai]]
| demonym = [[Kinesere|Kineser]]
| regeringsform = [[Etpartistat]]
| leder_titel1 = [[Generalsekretær]] for [[Kinas kommunistiske parti]]
| leder_navn1 = [[Xi Jinping]]
| leder_titel2 = [[Folkerepublikken Kinas præsidenter|Præsident]]
| leder_navn2 = [[Xi Jinping]]
| leder_titel3 = [[Folkerepublikken Kinas premierministre|Premierminister]]
| leder_navn3 = [[Li Keqiang]]
| leder_titel4 = {{nowrap|<small>[[Formand for Den Nationale Folkekongres|Formand for NPCSC]]</small>}}
| leder_navn4 = [[Wu Bangguo]]
| leder_titel5 = {{nowrap|<small>[[Det kinesiske folks politisk rådgivende konference|Formand for KFPRK]]</small>}}
| leder_navn5 = [[Jia Qinglin]]
| lovgivende = [[Den Nationale Folkekongres]]
| uafhængighedsform = [[Kinas historie|Grundlagt]]
| etableret_begivenhed1 = [[Kinas_historie#Kina_som_samlet_rige_under_dynastierne_Qin_og_Han_.28221_f..E2.80.94220_e._Kr..29|Det kejserlige Kina samlet]]
| etableret_dato1 = [[221 f.Kr.]]
| etableret_begivenhed2 = [[Xinhai-revolutionen|Republikken udråbt]]
| etableret_dato2 = [[1. januar]] [[1912]]
| etableret_begivenhed3 = [[Kinesiske borgerkrig|Folkerepublikken Kina udråbt]]
| etableret_dato3 = [[1. oktober]] [[1949]]
| areal_fodnote = {{Ref label|territorium|c|}} eller 9.671.018&nbsp;km²{{Ref label|territorium|c|}}
| areal = 9640821
| areal_placering = 3/4
| areal_størrelse = 1 E12
| procent_vand = 2,8{{Ref label|hovedland|c|}}
| befolkningstal_anslået = 1,376 mia. <ref>[http://esa.un.org/unpd/wpp/Publications/Files/Key_Findings_WPP_2015.pdf "United Nations world population prospects"](PDF) 2015 revision</ref>
| befolkningstal_anslået_år = 2015
| befolkningstal_anslået_placering = 1
| befolkningstal_folketælling = 1.339.724.852
| befolkningstal_folketælling_år = 2013
| befolkningstæthed = 139,6
| befolkningstæthed_placering = 53
| BNP_KKP_år = 2008
| BNP_KKP = 7,926 [[Billion|bio.]] [[dollar|USD]]<ref name=imf2>{{kilde www |url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2009/02/weodata/weorept.aspx?sy=2006&ey=2009&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=924&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLP&grp=0&a=&pr.x=52&pr.y=6 |titel=People's Republic of China |udgiver=International Monetary Fund |besøgsdato=1. oktober 2009}}</ref>
| BNP_KKP_placering = 2
| BNP_KKP_pr._indbygger = 5.970 [[dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering = 100
| BNP_nominelt = 4,327 [[Billion|bio.]] [[dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_nominelt_placering = 3
| BNP_nominelt_år = 2008
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 3.259 [[dollar|USD]]<ref name=imf2/>
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = 104
| Gini = 47,0<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172.html CIA World Factbook] [Gini rankings]</ref>
| Gini_år = 2007
| HDI_år = 2007
| HDI = {{stigning}} 0,772<ref>{{kilde www |url=http://hdr.undp.org/en/media/HDR_2009_EN_Complete.pdf |titel=Human Development Report 2009 |udgiver=FN |besøgsdato=5. oktober 2009}}</ref>
| HDI_placering = 92
| HDI_kategori = <span style="color:#fc0;">medium</span>
| valuta = [[Renminbi]] (Yuan) (RMB¥)
| valutakode = CNY
| tidszone = [[China Standard Time]]
| utc_forskel = +8
| internetdomæne = [[.cn]]{{Ref label|hovedland|c|}}
| telefonkode = 86{{Ref label|hovedland|c|}}
| dato_format = åååå-mm-dd<br />''eller'' åååå{{lang|zh|年}}m{{lang|zh|月}}d{{lang|zh|日}}<br />([[Common Era|CE]]; [[Kinesiske kalender|CE-1949]])
| kører_på = højre side af vejen, bortset fra [[Hong Kong]] og [[Macau]] hvor de kører i venstre
| kendingsbogstaver (bil) = ingen
| luftfartøjsregistreringskode = '''B'''
| fodnoter = a. {{note|navne}} Se også [[Kinas navne]].
 
b. {{note|hovedland}} Kun informationer for [[Fastlandskina]]. [[Hong Kong]] og [[Macau]] er ekskluderet. Desuden er de områder, der hører under [[Republikken Kina]], kendt som [[Taiwan]], også udelukket.
 
c. {{note|territorium}} 9.598.086 km² Omfatter alle omstridte områder.<br /> 9,640,821 km² Omfatter Kina-administreret område ([[Aksai Chin]] og [[Trans-Karakoram Tract]], begge områder er blevet gjort krav på af Indien), Taiwan er ikke inkluderet.<ref>{{kilde www |url=http://www.chinadaily.net/china/2008-01/24/content_6418067.htm |titel=GDP expands 11.4 percent, fastest in 13 years |udgiver=Chinadaily.net |besøgsdato=15. juli 2009}}</ref>
}}
 
:''For at læse om Taiwan (formelt: Republikken Kina) fra 1949 og til nu se: [[Taiwan]] eller [[Taiwan (ø)]].''
{{harflertydig}}
 
'''Kina''' (officielt navn: '''Folkerepublikken Kina''') ({{lang-zh|中华人民共和国}}) er en suveræn stat i [[Østasien]]. Med en befolkning på knap 1,4 milliard [[Menneske|mennesker]], hvilket er ca. en femtedel af jordens befolkning, er det [[Verdens landes befolkningsstørrelser|verdens mest folkerige land]]. Landet er en [[etpartistat]], der er styret af [[Kinas kommunistiske parti]] med hovedsæde i hovedstaden [[Beijing]].
 
Kina er i areal det største land i Østasien og det [[Verdens landes arealer|fjerdestørste land]] i verden ([[Rusland]], [[Canada]] og [[USA]] er større).
 
Kina er involveret i en langvarig konflikt om [[Taiwan]]s politiske status. [[Kuomintang]], der var kommunisternes rival under [[Kinesiske borgerkrig|den kinesiske borgerkrig]], trak sig tilbage til Taiwan i 1949 og påstod at være de retmæssige ledere af Kina og [[Mongoliet]]. Siden 1990'erne er Taiwan gået bort fra de krav. Kina på den anden side mener, at Taiwan er en provins i Kina og truer med krig, hvis Taiwan officielt erklærer sig for uafhængig.
 
På grund af landets meget store [[befolkning]] og kraftige økonomiske vækst og store investeringer i forskning og udvikling bliver Kina ofte anset for at være en kommende [[supermagt]]<ref>{{cite web |url=http://www.asianreviewofbooks.com/arb/article.php?article=693 |title=Review of "China: The Balance Sheet -- What the World Needs to Know Now About the Emerging Superpower" |accessdate=2007-12-24 |last=Gordon |first=Peter |coauthors= |date= |work= |publisher=The Asia Review of Books}}</ref><ref name="Miller">{{cite web |url=http://www.stanford.edu/group/sjir/6.1.03_miller.html |title=China an Emerging Superpower? |accessdate=2007-12-24 |last=Miller |first=Lyman |publisher=[[Stanford Journal of International Relations]]}}</ref> og er i dag verdens [[Verdens landes BNP|andenstørste økonomi]].<ref>[http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=17&pr.y=2&sy=2010&ey=2010&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=512%2C941%2C914%2C446%2C612%2C666%2C614%2C668%2C311%2C672%2C213%2C946%2C911%2C137%2C193%2C962%2C122%2C674%2C912%2C676%2C313%2C548%2C419%2C556%2C513%2C678%2C316%2C181%2C913%2C682%2C124%2C684%2C339%2C273%2C638%2C921%2C514%2C948%2C218%2C943%2C963%2C686%2C616%2C688%2C223%2C518%2C516%2C728%2C918%2C558%2C748%2C138%2C618%2C196%2C522%2C278%2C622%2C692%2C156%2C694%2C624%2C142%2C626%2C449%2C628%2C564%2C228%2C283%2C924%2C853%2C233%2C288%2C632%2C293%2C636%2C566%2C634%2C964%2C238%2C182%2C662%2C453%2C960%2C968%2C423%2C922%2C935%2C714%2C128%2C862%2C611%2C716%2C321%2C456%2C243%2C722%2C248%2C942%2C469%2C718%2C253%2C724%2C642%2C576%2C643%2C936%2C939%2C961%2C644%2C813%2C819%2C199%2C172%2C184%2C132%2C524%2C646%2C361%2C648%2C362%2C915%2C364%2C134%2C732%2C652%2C366%2C174%2C734%2C328%2C144%2C258%2C146%2C656%2C463%2C654%2C528%2C336%2C923%2C263%2C738%2C268%2C578%2C532%2C537%2C944%2C742%2C176%2C866%2C534%2C369%2C536%2C744%2C429%2C186%2C433%2C925%2C178%2C869%2C436%2C746%2C136%2C926%2C343%2C466%2C158%2C112%2C439%2C111%2C916%2C298%2C664%2C927%2C826%2C846%2C542%2C299%2C967%2C582%2C443%2C474%2C917%2C754%2C544%2C698&s=NGDPD&grp=0&a= International Monetary Fund, World Economic Outlook Database, April 2011: Nominal GDP list of countries. Data for the year 2010.]</ref> Kina er også permanent medlem af [[FN's sikkerhedsråd]] og medlem af [[APEC]].
 
Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er verdens største forbruger af [[stål]] og [[beton]] og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens samlede produktion.<ref>[http://www.cintrafor.org/CONFERENCE_TAB/China%20Conf%202006/Boardman%202006.pdf China’s Building Boom]. Retrieved [[2. december]] [[2006]],</ref> Det er også verdens anden største importør af [[råolie]]. Hvis man kigger på alle produkter, er Kina verdens tredje største importør<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2087rank.html The World Factbook<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og den største eksportør<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2078rank.html The World Factbook<!-- Bot genereret titel -->]</ref> i [[Verden|verdenen]].
 
== Etymologi ==
=== "Zhōngguó" ===
[[Fil:Zhongguo.gif|thumb|'''Midt - Rige''', Kina, skrevet med traditionelle og forenklede kinesiske skrifttegn]]
Kineserne kalder deres land ''Zhōngguó'', normalt oversat til "Riget i midten" eller "Landet i centrum". Men brugen af betegnelsen har ikke været geografisk entydig, og har også sine kulturelle og politiske sider. Under [[Forårs- og efterårsperioden|Vår- og høstperioden]] blev den benyttet kun om de relativt højtudviklede stater rundt om [[Huang He|Huáng Hés]] midterste løb, og kulturelt mindre udviklede stater, såsom [[Chu]] og [[Qin (stat)|Qín]] var ikke medregnet. Senere blev sydligere områder medregnet, således, at regionerne omkring [[Chang Jiang|Chángjiāng]] (Yangze) – og [[Perlefloden]] var med. På [[Tang-dynastiet|Táng-dynastiets]] tid var også "barbariske" regimer som [[Xianbei]] og [[Xiongnu|Xiōngnú]] inde.
 
Mens og før [[Han-dynastiet|Hàn-dynastiet]] regerede, havde ''Zhōngguó'' tre specifikke betydninger:
# Området omkring hovedstaden, dvs. kejserens egne områder.
# Området under de centrale styrkers direkte kontrol. I ''[[Shiji|Shǐjì]]'' hedder det: "Otte [[Bjerge i Østrig|bjerge]] er vidgjetne i riget. Tre er hos Man- og Yi-barbarene. Fem er i ''Zhōngguó''."
# Området som nu kaldes det nordkinesiske sletteland.
 
Da Kina blev opbrudt i en række mindre stater efter Hàn-dynastiet, gennemgik ''Zhōngguó''-begrebet forandringer, ikke mindst som følge af de nomadiske folk som trængte ind nordfra. Dette galdt så desto mere efter den kinesiske civilisations vugge, områderne langs [[Huang He|Huáng Hé]], blev overtaget af disse indtrængere. For eksempel begynte Xianbei-folket at omtale sit rige, [[Det nordlige Wei]], som ''Zhōngguó'', for at skille det fra [[De sydlige dynastier]], som de kaldte ''Yi'' (夷, som betyder ''barbarerne''). De sydlige dynastier på deres side, som bestod af folk som var blevet presset sydover af indtrængerne, kaldte det nordlige Wei for ''Lu'' (虏, som betyder "forbryderisk" eller "fange". Således blev ''Zhōngguó'' mere en kvalitetsbetegnelse som indebar politisk legitimitet.
 
Begrebet blev brugt fra [[10. århundre|900-tallet]] af de respektive konkurrerende [[Liao-dynastiet|Liao]]-, [[Jin-dynastiet (1115-1234)|Jin]]- og [[Song-dynastiet|Sòng-dynastier]]. Begrepet ''Zhōngguó'' blev da relateret til geografisk, kulturel og politisk identitet, og ikke længere fortrinsvis om etnisk oprindelse.
 
Republikken Kina og senere Folkerepublikken Kina har brugt ''Zhōngguó'' om alle de områder og folk som var inden for deres politiske kontrol. På dette grundlag fremholdes det, at alle de 56 anerkendte etniske grupper er ''Zhōngguó rén'' (中國人), dvs. ''Zhōngguó''-folk.
 
=== "Kina" ===
Det danske ord "Kina" og den sjældnere [[latin]]ske forstavelse "sino-" er antagelig afledet fra "[[Qin-dynastiet|Qín]]" (udtales som halvvejs mellem ''skinn'' og ''tsin'', og med stigende tonefald). Andre tror, at "Kina" kan komme fra et af de kinesiske ord for [[te]] ( 茶 ''chá'') eller silke (kinesisk 丝 ''sī''). Men uanset er ordet "Kina" gået gennem mange fremmede tungemål langs [[Silkevejen]] før det til slut nåede frem til Europa. Vestens betegnelse "Kina" er senere vandret tilbage til [[Japan]], men har der udviklet et nedsættende ord, [[shina]].
 
I snæver forstand kan "Kina" betyde "det [[egentlige Kina]]", eller sædvanligt "det egentlige Kina" samt [[Manchuriet]], [[Indre Mongoliet]], [[Tibet]] og [[Xinjiang|Xīnjiāng]]. De nævnte regioners grænser sammenfalder ikke nødvendigvis med de moderne provinsgrænser. I mange sammenhænge sigtes der med "Kina" til Folkerepublikken Kina (eller [[Fastlandskina|Fastlands-Kina]]), mens "Táiwān" benyttes sidestillet om "Republikken Kina". I den engelsktalende forretningsverden findes "the Greater China region" (eller på kinesisk 大中華地區) om Kina på en lidt uafgrænset og inkluderende måde.
 
[[Sinologi|Sinologer]] benytter ordet "Kina" på en måde som er omtrent lige afgrænset, som den klassiske kinesiske brug af ''Zhōngguó'', eller afgrænset til den [[Han-kinesere|hàn]]-kinesiske etniske gruppe, som udgør 92 % af den kinesiske befolkning.
 
== Historie ==
{{uddybende|Kinas historie|Folkerepublikken Kinas historie}}
 
=== Forhistorisk tid ===
[[Arkæologi]]ske fund viser at [[hominider]] levede i Kina for mellem 250.000 og 2,24 millioner år siden.<ref>[http://www.archaeology.org/0001/newsbriefs/china.html "Early Homo erectus Tools in China"]. Archaeological Institute of America. 2000. Retrieved 30 November 2012.</ref> En hule i [[Zhoukoudian]] (i det nuværende [[Beijing]]) indeholder fossiler af homonider fra mellem 680.000 og 780.000 fvt.<ref name="autogenerated198">{{Cite journal| doi = 10.1038/nature07741|date=Mar 2009| author = Shen, G; Gao, X; Gao, B; Granger, De| title = Age of Zhoukoudian Homo erectus determined with (26)Al/(10)Be burial dating| volume = 458| issue = 7235| pages = 198–200| issn = 0028-0836| pmid = 19279636| journal = Nature|bibcode = 2009Natur.458..198S }}</ref> Fossilerne er af [[Sinanthropus pekinensis|Pekingmennesket]], der tilhørte menneskearten ''[[Homo erectus]]'' der [[Tidlige menneskers kontrol over ild|beherskede ild]].<ref>{{cite web|url=http://www.unesco.org/ext/field/beijing/whc/pkm-site.htm|title=The Peking Man World Heritage Site at Zhoukoudian|publisher=UNESCO|accessdate=6. marts 2013}}</ref>
 
=== Det kejserlige Kina ===
Den kinesiske civilisation opstod langs [[Huang He|Huáng Hé-floden]] i Nordkina. Kineserne deler oftest historien op i herskerdynastier, eftersom dynastiskiftene ofte indebar skifte af styreform, herskerklasse og hovedstad. Under [[Shang-dynastiet|Shāng-dynastiet]] blev skriftsproget, spådomskunst og litteratur som [[Yijing]] skabt. [[Zhou-dynastiet|Zhōu-dynastiet]] var en periode præget af borgerkrig og splittelse på den ene siden og kulturel blomstring indenfor filosofi og litteratur på den anden side. Under Zhōu-dynastiet opstod [[konfucianisme|konfusianismen]] og [[taoisme]]n, og litteratur og filosfi fra denne epoke blev grundlaget for kinesisk kultur de næste 2000 år. Alle smårigerne blev samlet under kejser Shǐhuángdì i [[221 f.Kr.]], og sådan opstod [[Qin-dynastiet|Qín-dynastiet]]. Under Qín-årene blev byggingen af [[Den kinesiske mur]] igangsat, et byggeprojekt, som med pauser foregik over en 1800 årig periode. Qíns skrrækvælde brød sammen efter kort tid og gav plads til [[Han-dynastiet|Hàn-dynastiet]]. I denne periode blev konfusianismen forvandlet til en statsfilosofi, og Zhōu-tidens kultur fik status som ideal. Under [[Sui-dynastiet|Suí-dynastiet]] blev det gigantiske byggeprojekt [[Kejserkanalen]] opført for at forsyne tropperne ved muren. [[Tang-dynastiet|Táng-dynastiet]] bliver af de fleste kinesere regnet som landets kulturelle guldalder, hvor [[kalligrafi]] og poesi nåede sit højeste niveau nogensinde. Mongolene brød gennem muren i 1200-tallet og grundlagde [[Yuan-dynastiet|Yuán-dynastiet]]. De blev efter kort tid assimilert i den kinesiske kultur, og blev styrtet og efterfulgt af [[Ming-dynastiet|Míng-dynastiet]]. I Míng-perioden blev hovedstaden flyttet til Beijing og [[Den Forbudte By]] blev opført. Kinesisk flåde begyndte at foretage opdagelsesrejser til andre kontinenter, en aktivitet som sluttede lige før europæerne for første gang nåede Kina med sine handelsskibe.
 
Indtil 1700-tallet havde Kina et klart teknologisk fortrin i forhold til folkene i Centralasien, men sakkede samtidig agterud i forhold til Europa. Dette lagde grundlaget for 1800-tallets defensive afvisning fra kinesernes side til den europæiske imperialisme, samtidig som Kina selv ekspanderede indover mod Centralasien.
 
=== Republikken Kina (1912–49) ===
I [[1912]] gik det kinesiske kejserdømme under, og blev erstattet af [[Republikken Kina|republikansk statsstyre i landet]]. De følgende tre tiår var en splittelsens tid; krigsherrenes tid, [[2. kinesisk-japanske krig|den anden kinesisk-japanske krig]] ([[1937]]-[[1945]]) og den [[kinesiske borgerkrig]]. Den sidste ebbede ud i 1949, da det kinesiske kommunistparti havde vundet kontrol over [[Fastlandskina|Fastlands-Kina]].
 
Under [[Nanjingmassakren|massakren i Nanjing]] i 1937 dræbte [[japan]]erne angiveligt over 300.000 kinesere i løbet af kun seks uger. Mennesker blev kogt levende, brændt ihjel, overkørt af [[stridsvogn]]e og ved andre forfærdelige metoder.<ref>[http://www.forskning.no/Artikler/2005/april/1114086143.96 {{no sprog}} forskning.no: "Nanjing-massakren lever fremdeles"]</ref> Forholdet mellem Japan og Kina er fortsat anstrengt som en delvis følge af det som skete i Kina før og under [[2. verdenskrig]], og måden Japan har behandlet dette på i eftertiden.<ref>[http://www.nytid.no/?sk=7&id=3674: {{no sprog}} nytid.no: Løgnene som aldri dør]</ref> Mens tyskerne har betalt milliarder i erstatning, bygget mindesmærker og bedt om undskyldning, mener mange, at [[Japan]] fornærmer sine ofre med at tilbede krigsforbrydere som guder.<ref>[http://www.forskning.no/Artikler/2005/april/1114086143.96 {{no sprog}} forskning.no: – Japan tilber krigsforbrytere som guder]</ref>
 
=== Folkerepublikken Kina (1949 - ) ===
Kommunistpartiet grundlagde en kommunistisk stat— Folkerepublikken Kina — som gjorde krav på at være det retmæssige Kina. Men [[Republikken Kina]]s [[Kuomintang]]-regering havde taget tilflugt på [[Taiwan]], hvor den fortsat nød international anerkendelse af hele Vestblokken og [[FN]]. Dette varede til 1970'erne, da FN og de fleste vestlige lande valgte at anerkende Folkerepublikken i stedet.
 
Større krigshandlinger i [[Kinesiske borgerkrig|den kinesiske borgerkrig]] sluttede i 1949, og Kinas kommunistparti havde kontrol med næsten hele landet, og [[Kuomintang]], som havde regeret Republikken Kina mellem [[1911]] og [[1949]], havde kun kontrol over Taiwan og nogle omkringliggende øer. Den [[1. oktober]] [[1949]] udråbte [[Mao Zedong]] Folkerepublikken Kina.<ref>[http://www.isop.ucla.edu/eas/documents/mao490921.htm The Chinese people have stood up]. UCLA Center for East Asian Studies. Retrieved 16 April 2006.</ref>
 
Efter en række katastrofale økonomiske fejltagelser (som følge af [[Det store spring fremad]]) trådte Mao tilbage som formand i 1959 og blev efterfulgt af [[Liu Shaoqi]]. Mao havde stadig meget kontrol over partiet, men havde ikke kontrol med den økonomiske politik, der i stedet blev styret af Liu Shaoqi og [[Deng Xiaoping]].
 
For at Mao igen kunne få magten, startede han [[Kulturrevolutionen]] i [[1966]], der varede til hans død 10 år senere. Forholdet til Sovjetunionen, der i forvejen ikke var godt, blev i perioden endnu værre, og i [[1969]] var det tæt på atomkrig mellem Kina og Sovjetunionen. I [[1972]] mødtes Mao med USAs præsident [[Richard Nixon]] i Beijing. Senere samme år blev Folkerepublikken Kina af [[Forenede Nationer|FN]] anerkendt som Kinas legitime regering. Indtil da havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og i [[sikkerhedsrådet]].
 
Efter Maos død i 1976 og anholdelsen af [[Firebanden]], der fik skyld for overgrebene begået under Kulturrevolutionen, fik Deng Xiaoping hurtigt vristet magten fra den af Mao udpegede efterfølger [[Hua Guofeng]]. Selvom Deng aldrig blev hverken leder af partiet eller landet, lykkedes det ham at gennemføre omfattende økonomiske reformer. Gradvist løsnede kommunistpartiet kontrollen over borgernes privatliv, og kollektivlandbrugene blev afskaffet, og landmændene fik jord, de selv ejede, hvilket motiverede øget produktion. Det betød også, at Kina gik fra planøkonomi til "blandet økonomi".<ref>[[Martin Hart-Landsberg]] and [[Paul Burkett]]. [http://www.monthlyreview.org/chinaandsocialism.htm "China and Socialism. Market Reforms and Class Struggle"]. Retrieved 30 October 2008.</ref> [[Folkerepublikken Kinas forfatning|Folkerepublikken fik ny forfatning]] den 4. december [[1982]].
 
Den reformvenlige politiker [[Hu Yaobang]]s død i 1989 var med til at starte [[Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989)|Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads samme år]], hvor studenter og andre i flere måneder demonstrerede til fordel for [[demokrati]] og [[ytringsfrihed]]. Demonstrationerne blev stoppet den [[4. juni]], da kampvogne og soldater fra [[Folkets Befrielseshær]] med magt ryddede pladsen ved at skyde mod de ubevæbnede demonstranter med mange døde og sårede til følge. Enkelte billeder af rydningen slap ud af Kina, bl.a. "[[Tankmanden]]", det berømte billede af en ubevæbnet mand, der forsøger at stoppe en kampvogn ved at stille sig foran den. Den voldelige rydning medførte fordømmelse og sanktioner imod Kinas regering fra de fleste lande i verdenen.
 
Præsident [[Jiang Zemin]] og premierminister [[Zhu Rongji]], begge tidligere borgmestre fra [[Shanghai]], var ledere af Kina i [[1990'erne]]. Under Jiang Zemins 10 år som leder blev 150 millioner bønder løftet over [[fattigdomsgrænse]]n, og Kina havde en årlig [[BNI per indbygger|økonomisk vækst]] på 11.2%.<ref>[http://www.chinadaily.com.cn/en/doc/2003-07/11/content_244499.htm Nation bucks trend of global poverty] ([[11. juli]] [[2003]]). China Daily.</ref><ref>[http://english.people.com.cn/english/200003/01/eng20000301X115.html China's Average Economic Growth in 90s Ranked 1st in World] ([[1. marts]] [[2000]]). People's Daily Online.</ref> Landet blev medlem af [[WTO]] i [[2001]].
 
Selvom Kina har brug for økonomisk vækst for at kunne udvikle landet, er regeringen begyndt at blive bekymret over, om den hurtige økonomiske vækst har skadet landets ressourcer og miljø. En anden bekymring er, om nogle dele af samfundet ikke får tilstrækkelig andel af den økonomisk vækst. Derfor har den nuværende præsident [[Hu Jintao]] og premierminister [[Wen Jiabao]] vedtaget programmer, der skal sikre en mere ligelig fordeling af landets ressourcer. Om det er tilstrækkeligt til at løse problemerne, vil tiden vise.<ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/4913622.stm "China worried over pace of growth"]. BBC. Besøgt [[16. april]]
[[2006]].</ref> Det meste af Kinas befolkning har oplevet en kraftig stigning i [[levestandard]]en, men den politiske kontrol er stadig stram.
 
== Politik ==
{{uddybende|Kinas politik}}
[[Fil:prcflagphogel.jpg|thumbnail|Folkerepublikken Kinas flag foran det moderne [[Shanghai]].]]
Selvom Kina af mange eksperter i [[statskundskab]] bliver anset for at være [[Kommunisme|kommunistisk]], har det siden 1980'erne ikke være muligt at give en simpel beskrivelse af Kinas politiske system.<ref>Boum, Aomar (1999). [http://jpe.library.arizona.edu/volume_6/goodmanonoivol6.htm Journal of Political Ecology: Case Studies in History and Society]. Besøgt [[5. maj]] [[2007]].</ref> Kinas regering er af forskellige internationale observatører blevet betegnet som autoritær, kommunistisk og socialistisk med stærke restriktioner på mange områder som fx internet, [[ytringsfrihed]], [[forsamlingsfrihed]], ret til at få [[Barn|børn]] og [[religionsfrihed]] men sammenlignet med hvor lukket Kina var i 1970'erne, er Kina nu langt mindre restriktivt, men stadig langt fra så demokratisk som Europa og Nordamerika.
 
Landet regeres på grundlag af forfatningen fra 1982. {{Pr|2017}} er [[Xi Jinping]] Kinas præsident og [[Wen Jiabao]] er landets [[premierminister]].
 
Landet styres af Kinas kommunistparti, der er sikret magten via forfatningen<ref>[http://english.people.com.cn/constitution/constitution.html Constitution Of The People'S Republic Of China<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Der er andre partier i Kina, der i Kina omtales som "demokratiske", der deltager i [[Det Kinesiske Folks Politiske Rådgivende Konference]] og [[Den Nationale Folkekongres]]. Der er åbnet lidt op for muligheden for valg på lokalt niveau/by-niveau<ref name="poll">{{Cite web|url=http://www.chinadaily.com.cn/en/doc/2003-12/08/content_288018.htm|title=Beijingers Get Greater Poll Choices|accessdate = 2007-02-18|publisher=China Daily|year=2003|author=Unknown Author|format=Web}}</ref><ref>[http://www.ers.usda.gov/publications/aib775/aib775n.pdf "Does China’s Land-Tenure System Discourage Structural Adjustment?" by Bryan Lohmar and Agapi Somwaru]. [[1. maj]] [[2006]]. USDA Economic Research Service. ''URL accessed [[3. maj]] [[2006]].''</ref> men på regeringsniveau har kommunistpartiet den fulde magt. Nogle af de store politiske emner i Kina er den stigende forskel mellem rig og fattig,<ref>[http://www.mindfully.org/WTO/China-Wealth-Gap11may02.htm China sounds alarm over fast-growing gap between rich and poor]. Besøgt [[16. april]] [[2006]].</ref> og utilfredsheden med den udbredte korruption blandt kommunistpartiets ledere og embedsmænd. Kommunistpartiets støtte i den kinesiske befolkning er uklar, da der ikke er nationale valg. Mange i Kina ser ud til at være tilfredse med den sociale stabilitet, som regeringen giver.
 
Den 11. marts 2018 vedtog parlamentet en [[forfatning]]sændring, der betyder at præsidenten ikke længre, maksimalt må sidde på posten i to peridoer af fem år, men derimod godt kan genvælges. Præsidenten [[Xi Jinping]] forventes at fortsætte og har også kælenavnet ''Mao 2.0'', da han sidder tungt på kommunistpartiet og dermed også at kunne få ændringen igennem.<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/udland/kinas-praesident-far-lov-til-blive-siddende-hele-livet Kinas præsident får lov til at blive siddende hele livet], dr.dk, hentet 11. marts 2018</ref>
 
=== Udenrigspolitik ===
[[Fil:Chinese stamp in 1950.jpg|thumb|[[Sovjetunionen]]s [[Josef Stalin]] møder [[Mao Zedong]] i 1950.]]
Kina har diplomatiske relationer med de fleste større lande i verden. Sverige anerkendte, som det første vestlige land, Folkerepublikken Kina den 9. maj [[1950]].<ref>[http://www.fmprc.gov.cn/eng/wjb/zzjg/xos/gjlb/3361/default.htm Sweden<!-- Robotgenereret titel -->]</ref><ref>[http://www.chinaembassy.se/eng/zrgx/t100751.htm China and Sweden<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Folkerepublikken Kina overtog i 1971 Republikken Kinas (Taiwan) plads som repræsentant for Kina og blev en af de fem permanente medlemmer af sikkerhedsråbet. Kina er også observatør i [[De alliancefrie landes bevægelse]].
 
Kina fører en [[et-Kina-politik]], der betyder at Kina kun vil have diplomatiske forbindelser med lande der anerkender Kinas krav på Taiwan og som ikke har diplomatiske forbindelser med Taiwan. Den kinesiske regering er også kraftigt imod at taiwanesiske politikere som [[Lee Teng-hui]] og [[Chen Shui-bian]] eller kontroversielle personer som [[Tenzin Gyatso]] (Tibets [[Dalai Lama]]) modtages officielt af nogle lande.
 
Japan og Kina har ind imellem haft et anstrengt forhold til hinanden blandet andet fordi at der i nogle japanske skolebøger er benægtelser af overgreb begået af japanske soldater i Kina under [[2. verdenskrig]]. En anden grund er at japanske regeringsembedsmænd med jævne mellemrum har besøgt [[Yasukuni helligdommen]]. Forholdet mellem Kina og Japan er blevet bedre siden [[Shinzo Abe]] blev Japans premierminister den 26. september [[2006]].
 
Kina er medlem af forsvarsalliancen [[Shanghai Cooperation Organisation]] (SCO) som er et østligt alternativ til [[NATO]]. Kina er derfor militært allieret med blandt andet [[Rusland]] og [[Kasakhstan]]. [[Indien]] og [[Pakistan]] er også med i denne alliance, de blev det i [[2015]].
 
=== Befolkningspolitik ===
{{uddybende|Etbarnspolitikken}}
Grundet en befolkning på over 1,3 milliard mennesker og en estimeret vækstrate på 0,57% er Kinas regering bekymret over og opmærksom på sin befolkningsvækst og har med blandet held forsøgt forskellige familieplanlægningspolitikker.<ref>[http://content.nejm.org/cgi/content/full/353/11/1171 The New England Journal of Medicine, September 2005]</ref> Regeringens mål er ét barn per familie med undtagelser af for etniske minoriteter samt i tyndtbefolket områder hvor en familie må få barn nummer to hvis første barn er handicappet eller en pige. Regeringens mål er at stabilisere befolkningen og befolkningsvæksten så tidligt som muligt i det 21. århundrede, men mange nuværende prognoser estimerer en befolkning mellem 1,4 og 1,6 milliard i [[2025]]. Kinas familieminister har udtalt at Kina vil forsætte etbarnpolitikken mindst til 2018.<ref>[http://edition.cnn.com/2008/WORLD/asiapcf/03/10/china.onechild/index.html China to keep one-child policy – CNN.com<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
 
Der er modstand mod politikken særligt i landsbrugsområder hvor der er brug for arbejdskraft og fordi man i Kina traditionelt altid ønsker sig at få sønner. Folk der ikke overholder etbarnspolitikken lyver ofte om antal familiemedlemmer når der er [[folketælling]].<ref>[http://www.usembassy-china.org.cn/sandt/fertl2b.htm http://www.usembassy-china.org.cn/sandt/fertl2b.htm, ]</ref> Officiel politik forbyder brug af tvangsaborter eller tvangssterilisation, men der fremkommer jævnligt beskyldninger om at lokale embedsmænd tager drastiske midler i brug for at nå befolkningsmålsætninger.
 
Fordi resultater af folketællinger i Kina er blevet stadig mere upålidelige er det svært at sige om politikken har haft den ønskede effekt.<ref>[http://www.usembassy-china.org.cn/sandt/fertl2b.htm http://www.usembassy-china.org.cn/sandt/fertl2b.htm]</ref> Kinesiske demografers bud på Kinas [[fertilitetsrate]] varierer fra 1,5 til 2,0. Regeringen er særligt bekymret for at der vil bliver født langt flere drenge end piger fordi familier traditionelt foretrækker drenge og det er derfor forbudt at bruge [[ultralyd]]scan til kønsbestemmelse og efterfølgende abort af pigefostre.
 
=== Menneskerettigheder ===
Brug af [[censur]] er udbredt, og kommunistpartiet undertrykker enhver organisation, som det anser for at være en trussel imod dets magt, med hård hånd – som det var tilfældet med [[Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989)]]. Medierne er blevet aktive med hensyn til at skrive om sociale problemer og kritik af [[korruption]] i de lavere dele af regeringen. Det er også oftere blevet tilladt at demonstrere på grund af lokale problemer. Hu Jintao har dog samtidig oftere slået ned på kritiske journalister, selv udenlandske.
 
Tildelingen af [[Nobels fredspris]] til systemkritikeren [[Liu Xiaobo]] i [[2010]] skabte en diplomatisk krise med [[Norge]]. Efterfølgende blev det kinesiske regime udfordret af et åbent brev fra 23 tidligere topembedsmænd, som bl.a. krævede "borgernes ret til ytrings- og pressefrihed" realiseret. <ref>Fokus:Pressefrihed i Kina;''Det kinesiske styre udfordres indefra'', Information 14. oktober 2010.</ref> Kravene kan i yderste konsekvens føre til en [[destabilisering]] af regeringen.
 
== Militær ==
[[Fil:PLA soldiers.jpg|thumbnail|right|200px|Folkets Befrielseshær]]
[[Fil:SCO Map.png|thumbnail|right|190px|Medlemmer af Shanghai Cooperation Organisation]]
Kina er en militær stormagt der udover at råde over verdens største hær også er i besiddelse af [[kernevåben]].
Kina er medlem af [[Shanghai Cooperation Organisation]] (SCO) der er en østlig forsvarsalliance som en modspiller til vestlige [[NATO]]. Dermed er Kina militært allieret med [[Rusland]] og [[Kasakhstan]]. [[Indien]] og [[Pakistan]] er også medlemmer af alliancen. Senest har Iran ansøgt om fuldt medlemskab, imens [[Nordkorea]] menes at være [[de facto]] medlem, selvom det ikke er officielt.
 
=== Hæren ===
"Folkets Befrielseshær" er verdens største hær, officielt med 2,2 millioner færdiguddannede, veltrænede og -bevæbnede soldater samt en reserve-styrke på 800.000 soldater. Derudover er mere end 6 millioner mænd og 3,5 millioner kvinder registreret som egnet til militærtjeneste i tilfælde af krig, for slet ikke at glemme de 7 millioner paramilitære styrker.
 
Kinas samlede militære budgetter i 2008 var hvad der svarer til 85 milliarder amerikanske dollars (ca. 450 milliarder kroner). Beløbet svarer til 1,7% af Kinas BNP.
 
=== Luftvåbnet ===
"Folkets Befrielseshærs Luftvåben" er verdens tredjestørste og består af 400.000 mand, der ledes af general Xu Qiliang. Luftvåbnet har i alt 2024 kampdygtige fly; [[bombefly]], [[jagerbomber]]e, [[jagerfly]] og [[transportfly]]. Flyene er primært kinesisk byggede, men gennem medlemskabet af [[Shanghai Cooperation Organisation]] råder Kinas luftvåben også over mange russisk-fremstillede fly og helikoptere. Derudover har man importeret et par modeller fra [[Frankrig]], [[Canada]] og [[Israel]] samt en enkelt helikopter fra [[USA]].
 
=== Flåden ===
"Folkets Befrielseshærs Flåde" består af 250.000 søfolk under ledelse af admiral Wu Shengli. Den deltager ligesom [[Søværnet]]s [[L16 Absalon|HDMS Absalon]] aktivt i adskillige internationale operationer til bekæmpelse af pirater ud for [[Somalia]].
 
I 2010 byggede Kina et specialbygget undervandsfartøj, ubåden [[Jiaolong]], som gennemførte et dyk på 3.759 meter. Ubåden var imidlertid beregnet til at nå en dybde på 7.000 meter. Der er både olie og mineraler, og dertil kommer de undersøiske kabler med diplomatisk kommunikation, tabte atombomber, sunkne ubåde og missilsprænghoveder, og med evnen til at dykke 7 kilometer ned vil Kina få adgang til 99,8 % af havbunden i alle have. Kina hævder selv, at ubåden er beregnet til civile formål.<ref>[https://ing.dk/artikel/kinesisk-ubad-bygget-til-7-kilometers-dybde-111935 Kent Krøyer: "Kinesisk ubåd bygget til 7 kilometers dybde" (''Ingeniøren'', 14.09.2010)]</ref>
 
Den 31. december 2015 bekræftede Kinas forsvarsministerium at Kina er i gang med at bygge et nyt [[hangarskib]] efter tegningerne fra landets første hangarskib, ''Liaoning'', hvilket man købte fra Ukraine i 1998.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE8337440/Nyt-hangarskib-kan-%C3%B8ge-sp%C3%A6ndinger-mellem-Kina-og-USA/ "Nyt hangarskib kan øge spændinger mellem Kina og USA" (''Jyllandsposten'', 31.12.2015)]</ref> Meddelelsen kom kort efter, at det var kommet frem, at Kina var i fuld gang med at opbygge fremskudte flådebaser på undersøiske klippeskær i [[Det Sydkinesiske Hav]]<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/asien/ECE8111601/Milit%C3%A6re-sp%C3%A6ndinger-tager-til-i-Det-Sydkinesiske-Hav/ "Militære spændinger tager til i Det Sydkinesiske Hav" (''Jyllandsposten'', 14.10.2015)]</ref>, ligesom Kina har meddelt at hvis USA forsætter med at bevæge sig ind i området i det Sydkinesiske Hav, som Kinas anser som deres, kan det føre til krig.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE8171675/Kina-truer-USA-med-krig/ "Kina truer USA med krig" (''Jyllandsposten'', 30.10.2015)]</ref>
 
== Administrative inddelinger ==
{{uddybende|Kinas administrative regioner}}
 
Kina er inddelt i 23 [[provins]]er, 5 [[autonomt område|autonome]] [[region]]er og 4 [[kommune]]r. Disse siges tilsammen at udgøre ''hovedlandet Kina''. Udover 22 provinser anser den kinesiske regering også [[Taiwan]] for at høre under Kina og betragter derfor Taiwan som sin 23. provins.
 
Hertil kommer de to særlige administrative områder Macao og Hongkong, som hører under den kinesiske administration, men som nyder en udstrakt selvstændighed i forhold til øvrige provinser, regioner og kommuner.
 
Desuden består Folkerepublikken Kina af 56 forskellige officielle nationaliteter.
 
[[Fil:Folkerepublikken kina.png|thumbnail|right|300px|Den politiske opdeling af Folkerepublikken Kina]]
{|
|-
|valign=top|
'''Provinser'''
* [[Anhui]] (安徽)
* [[Fujian]] (福建)
* [[Gansu]] (甘肃)
* [[Guangdong]] (广东)
* [[Guizhou]] (贵州)
* [[Hainan]] (海南)
* [[Hebei]] (河北)
* [[Heilongjiang]] (黑龙江)
* [[Henan]] (河南)
* [[Hubei]] (湖北)
* [[Hunan]] (湖南)
* [[Jiangsu]] (江苏)
* [[Jiangxi]] (江西)
* [[Jilin]] (吉林)
* [[Liaoning]] (辽宁)
* [[Qinghai]] (青海)
* [[Shaanxi]] (陕西)
* [[Shandong]] (山东)
* [[Shanxi]] (山西)
* [[Sichuan]] (四川)
* [[Yunnan]] (云南)
* [[Zhejiang]] (浙江)
|valign=top|
'''Autonome regioner'''
* [[Guangxi]] Zhuang (广西壮族)
* [[Indre Mongoliet]] (内蒙古)
* [[Ningxia]] Hui (宁夏回族)
* [[Xinjiang]] Uighur (新疆维吾尔族)
* [[Autonom Region Tibet|Tibet]] (西藏)
 
'''Kommuner'''
* [[Beijing]] (北京)
* [[Chongqing]] (重庆)
* [[Shanghai]] (上海)
* [[Tianjin]] (天津)
 
'''Særlige administrative regioner'''
* [[Hongkong]] (香港)
* [[Macao]] (澳门)
 
'''Omdiskuteret provins'''
* [[Taiwan]] (台湾)
|-
|}
 
== Geografi ==
[[Fil:ChinaGeography.png|left|thumbnail|300px|Kinas geografi]]
[[Fil:Baitou Mountain Tianchi.jpg|thumbnail|right|120px|[[Tianchi]] i [[Baitou]]-bjergene.]]
[[Fil:Hangzhou mountains.jpg|thumbnail|right|120px|Landskab i [[Hangzhou]].]]
[[Fil:Saihanba5.jpg|thumbnail|right|120px|[[Saihanba National Park]] i [[Hebei]].]]
{{Uddybende|Kinas geografi}}
 
Kina er det tredjestørste land i [[verden]] (kun overgået af [[Rusland]] og [[Canada]]) i landareal.<ref>{{cite web|url=http://education.yahoo.com/reference/factbook/countrycompare/area/3d.html;_ylt=As1XMsN8kgSx746VWazy_s7PecYF|title=Area Country Comparison Table|accessdate=2009-03-18}}</ref> og betragtes som [[Verdens landes arealer|det tredje største]]<ref>[http://www.fco.gov.uk/servlet/Front?pagename=OpenMarket/Xcelerate/ShowPage&c=Page&cid=1007029394365&a=KCountryProfile&aid=1018965313021 "The People's Republic of China"] (7 September 2005). Foreign & Commonwealth Office</ref> land i verden målt på både hav- og landareal. Der er usikkerhed omkring arealet på grund af to ting: (1) gyldigheden af Kinas krav på områder som [[Aksai Chin]] og [[Shaksgam]] (Indien gør også krav på begge områder), og (2) måden man beregner den samlede størrelse af USAs areal: ''The World Factbook'' angiver størrelsen til 9.826.630&nbsp;km²,<ref>{{cite web|url=http://unstats.un.org/unsd/demographic/products/dyb/DYB2005/Table03.pdf|format=PDF|title=Population by Sex, Rate of Population Increase, Surface Area and Density|publisher=UN Statistics Division|work=Demographic Yearbook 2005|accessdate=2008-03-25}}</ref> og ''Encyclopedia Britannica'' angiver størrelsen til 9.522.055&nbsp;km².<ref>{{cite web|url=http://archive.is/20120729115512/http://www.britannica.com/eb/article-9111233/United-States|title=United States|publisher=Encyclopedia Britannica|accessdate=2008-03-25}}</ref> Kina grænser op til 14 lande og 4 have/stræder (nævnt med uret startende i vest): [[Tadsjikistan]], [[Kirgisistan]], [[Kasakhstan]], [[Rusland]], [[Mongoliet]], [[Nordkorea]], [[Gule Hav]], [[Østkinesiske Hav]], [[Formosastrædet]], [[Sydkinesiske Hav]], [[Vietnam]], [[Laos]], [[Burma]], [[Bhutan]], [[Nepal]], [[Indien]], [[Pakistan]] og [[Afghanistan]].
 
Kina har et meget varieret landskab. I øst, langs kysten mod det Gule Hav og det Østkinesiske Hav ligger nogle rigt udnyttede og tætbefolkede [[alluvium|alluviale sletter]] og i syd mod det Sydkinesiske Hav er landskabet i højere grad fyldt med [[bjerg]]e. I det centraløstlige Kina finder man [[floddelta]]erne fra Kinas to største [[flod]]er, [[Huang He]] og [[Yangtze]], men også [[Xiang-floden]], [[Mekong]], [[Brahmaputra]] og [[Amur]] kan nævnes som store kinesiske floder.
 
I det vestlige Kina præges landskabet af store [[bjergkæde]]r – heriblandt [[Himalaya]] med Kinas højeste punkt, [[Mount Everest]]. Her ligger også store, højtliggende plateauer med tørt landskab i form af [[ørken]]er såsom [[Taklamakan]] og [[Gobi]]-ørkenen,
 
Grundet længere tids [[tørke]] og dårlige agrikulturelle metoder er [[sandstorm]]e blevet almindelige om foråret i Kina. Ifølge det kinesiske miljøbeskyttelsesagentur udvides arealet af Gobi-ørkenen ''"som en tsunami"'' og denne ørken er en stor kilde til sandstorme, der påvirker andre egne af både Kina og omliggende nordøst-asiatiske områder såsom [[Taiwan]], [[Korea]] og [[Japan]]. Støv fra disse nordlige sletter er blevet sporet så langt væk som den amerikanske østkyst. Manglende vandrensning (i form af forurening af floder fra husholdning, fabrikker samt anvendelse af overrislingsmetoder og til drikkevand) har i de senere år været kilde til miljømæssige konflikter mellem Kina og nogle af dets nabolande.
 
{{-}}
 
== Økonomi ==
{{uddybende|Kinas økonomi}}
[[Fil:Porcelain Workshop, Jingdezhen, Jiangxi, China.jpg|thumbnail|right|Folkerepublikken Kinas indtog på det internationale marked har åbnet mange muligheder for økonomisk fremgang for den almindelige kineser]]
[[Fil:Workers marching - 01.ogv|thumb|right|Et eksempel på kinesisk arbejdskultur: Marcherende postarbejdere før morgenskiftet. [[Haikou]], [[Hainan]]]]
Siden 1978 har Folkerepublikken Kina forsøgt at reformere den kinesiske økonomi fra [[sovjetunionen|sovjet]]-inspireret [[planøkonomi]] til en mere markedsorienteret økonomi, men stadig inden for en forholdsvist rigid politisk ramme under kommunistpartiets kontrol. Blandt andet er det agrikulturelle ansvar flyttet fra kollektive instanser til den enkelte husholdning, industriens daglige ledere har fået mere autoritet og ansvar, tilladt mindre og større firmaer inden for en lang række service- og forarbejdningsfag samt åbnet økonomien op for at øge international samhandel og investering. Man har også slækket på den tidligere udstrakte priskontrol. Dette har forårsaget et skift i kinesisk økonomi fra planøkonomi til en blandet økonomi med både kommunistiske og kapitalistiske tendenser. Reformerne kan tilskrives [[Deng Xiaoping]], der efter Maos død i 1976 stod for en mere pragmatisk linje blandt de kinesiske ledere{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}.
 
Kina har ry for at være et land, der kan fremstille varer for små omkostninger, hvilket primært skyldes en stor, ikke-organiseret, billig arbejdsstyrke. Timelønnen for en ufaglært arbejder på en kinesisk fabrik i det rurale område af Kina er under $1 i timen, men det skal selvfølgelig sammenholdes med, at leveomkostninger (prisen for varer og services) er betydeligt lavere i Kina end i mere udviklede lande. Oveni dette kommer, at mange kinesiske arbejdere ikke er organiseret i [[fagforening]]er. En mulig årsag til dette kan være den kinesiske arbejdskultur og -etik, men det kan også skyldes en frygt for, at fagforeninger vil blive udnyttet af kommunistpartiet til at identificere [[dissident]]er.
 
Et andet ofte overset aspekt af den kinesiske økonomi er den lave udgift til andre omkostninger end arbejdskraft (for eksempel faciliteter, råvarer med videre). Dette skyldes et stærkt konkurrencepræget marked med mange producenter og en generel tendens til overudbud og lave priser. Der er også stadig spor af priskontrollen og leveringsgarantier fra planøkonomiens tid. Efterhånden som statskontrollerede virksomheder bliver udliciteret og arbejdere skifter til andre sektorer vil denne deflatoriske effekt sætte et større pres på økonomien.
 
Kinas vækst på det globale marked har skabt bemærkelsesværdige konflikter – især i forbindelse med ubalancen i handelsforholdet mellem Kina og [[USA]]. Dette skyldes, at Kina kan producere varer, som er eftertragtede i USA, langt billigere end øvrige asiatiske eller latinamerikanske lande, mens USA sjældent kan levere varer til Kina, der kan konkurrere med tilsvarende fra Europa eller Asien. En anden faktor (nævnt af flere kilder) er vekselkursen mellem den kinesiske [[yuan]] og den amerikanske [[amerikansk dollar|dollar]], der i en periode har været fastlåst. Først den [[21. juli]] [[2005]] annoncerede [[Kinas Folkebank]] at man ville have en mere flydende vekselkurs, hvor man tillod, at valutaen nærmede sig den amerikanske dollar med 0,3% om dagen. Der er også en begrænsning på den omvekslede mængde af Yuan til udenrigs valutaer på max 3% om dagen. Disse føderale restriktioner har gjort det svært for mange amerikanske virksomheder at eksportere til det kinesiske marked og har bidraget til den skæve handelsbalance.
 
{| align=right
|-
| colspan=3 | [[Fil:Zhongguo jingji bankuai.png|300px]]
|-
| bgcolor=ffbfbf width=15px | || width=10px | ||(den velhavende østkyst)
|-
| bgcolor=ff8080 | || || Strategien for "[[Udviklingen af Vestkina]]"
|-
| bgcolor=ff80ff | || || Initiativet til "[[Revitaliseringen af Nordøstkina]]"
|-
| bgcolor=ffbf80 | || || Strategien for "[[Opløft af Centralkina]]"
|}
 
{| {{prettytable}}
! Økonomiske nøgletal
! Værdi
! % af BNP
! År, kilde
|-
| BNP
| 2&nbsp;668,0 mrd US$
|
| 2006, ''Verdensbanken''
|-
| BNP (vækst)
| 11,5 %
|
| Q3 2007, ''The Economist'' nov 2007
|-
| Industriproduktion
| 18,9 %
|
| Q3 2007, ''The Economist'' nov 2007
|-
| Konsumpriser
| 6,2%
|
| Q3 2007, ''The Economist'' nov 2007
|-
| Renter 3 mnd
| 4,05 %
|
| Q3 2007, ''The Economist'' nov 2007
|-
| Børsindeks 1.jan-7.mai 2008
| -32,0 %
|
| ''The Economist'' mai 2008
|-
| Arbejdsløshed
| 9,5 %
|
| Q3 2007, ''The Economist'' nov 2007
|-
| Handelsbalance 12 mnd
| 253,4 mrd $
|
| Q2 2007, ''The Economist'' nov 2007
|-
| Betalingsbalance 12 mnd
| 249,9 mrd $
| 10,7 %
| Q2 2007, ''The Economist'' nov 2007
|-
| Budgetbalance
|
| 0,2 %
| 2007, ''The Economist'' nov 2007
|-
| Utdviklingshjælp
| 1,87 mrd US$
|
| 2005, ''UNDP Database''
|-
| BNP per indb
| 1&nbsp;533 US$
|
| 2005, ''UNDP Database''
|}
 
 
I 2003 steg Kinas [[Bruttonationalprodukt|BNP]] udtrykt som en [[købekraftsparitet]] til $6.4 billioner (40 billioner danske kroner) og blev dermed den næststørste i verden<ref>[http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/rankorder/2001rank.html World Factbook Redirect — Central Intelligence Agency<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Udtrykt i sædvanlige størrelser forventes Kinas BNP i 2005 at blive den [[Verdens landes BNP|sjettestørste]] i verden. Dog grundet den store befolkningsstørrelse giver det kun estimeret $5.600 per indbygger, hvilket placerer Kina som [[Verdens landes BNP pr. indbygger|nummer 90]]. Kinas officielt rapporterede vækst var i 2003 på 9.1%.
 
Den [[økonomisk ulighed|økonomiske ulighed]] mellem kyststrækning i øst og det øvrige land er til stadighed stor. For at imødegå dette potentielt destabiliserende problem har den kinesiske regering i 2000 initieret [[Udviklingen af Vestkina]], i 2003 [[Revitaliseringen af Nordøstkina]] og i 2004 [[Opløft af Centralkina]]. Alle disse initiativer forsøger at hjælpe det indre Kina at følge med kyststrækningens vækst. Billedet her til højre viser hvilket områder, der er mål for hvilke initiativer.
 
== Videnskab og teknologi ==
I 1992 godkendte Kinas regering [[Shenzhou-programmet]], der havde som mål at sende mennesker ud i rummet.<ref>[http://www.chinaculture.org/gb/en_aboutchina/2003-09/24/content_26079.htm China's First Man-made Satellite] (2003). Ministry of Culture. Retrieved 16 April 2006.</ref> Efter fire ubemandede prøveflyvninger blev ''[[Shenzhou 5]]'' opsendt den 15. oktober 2003 ved brug af en [[Long March 2F]] løfteraket og med den kinesiske astronaut [[Yang Liwei]] om bord, hvorved Kina blev det tredje land i verdenen, der selv er i stand til at sende en mand ud i verdensrummet.<ref>Wade, Mark. [http://www.astronautix.com/craft/shenzhou.htm Shenzhou] (6 January 2006). Retrieved 16 April 2006.</ref> Kina gennemførte sin anden bemandede mission, ''[[Shenzhou 6]]'', med to personer om bord i oktober 2005. I 2008 foretog Kina sin tredje bemandede rumflyvning, ''[[Shenzhou 7]]'', hvor der blev udført en [[rumvandring]]. Landet har planer om at bygge en rumstation i nærmeste fremtid og foretage en månelanding i det næste årti.<ref>Wade, Mark. (30 March 2005)[http://www.astronautix.com/craft/prot9212.htm Project 921-2]. Retrieved 16 April 2006.</ref>
 
I Kina har mere end 700 millioner mennesker en mobiltelefon hvilket er det højeste antal for noget land i verdenen<ref>{{cite web|url=http://english.people.com.cn/90001/90778/90857/90860/6747627.html |title=Over 700 million mobile phone users in China |publisher=People's Daily |date= |accessdate=2009-09-04}}</ref>
 
== Demografi ==
{{uddybende|Kinas demografi}}
'''Befolkning:'''
1.321.851.888 (estimeret juli 2007)
 
'''Aldersfordeling:'''
<br />''0-14 år:''
22,3% (hankøn 153.401.051; hunkøn 135.812.993)
<br />''15-64 år:''
70,3% (hankøn 469.328.664; hunkøn 443.248.860)
<br />''65 år og derover:''
7,5% (hankøn 46.308.923; hunkøn 50.747.133) (est. 2005)
 
'''Befolkningsvækstrate:'''
0,57% (est. 2004)
 
=== Etniske grupper ===
Folkerepublikken Kina anerkender officielt 56 forskellige etniske grupper, hvoraf den største er [[hankineser]]e, som udgør omkring 91,9% af befolkningen. Større etniske minoriteter inkluderer [[Zhuang (folk)|zhuang]] (16 millioner), [[manchu]] (10 millioner), [[huikineser]]e (9 millioner), [[miao]] (8 millioner), [[uighur]] (7 millioner), yi (7 millioner), tujia (5,75 millioner), [[Mongoliet|mongoler]] (5 millioner), [[tibet]]anere (5 millioner), [[bouyei]] (3 millioner) og [[korea]]nere (2 millioner).
 
=== Største byer ===
[[Fil:Chonging.JPG|thumbnail|right|150px|[[Chongqing]] (重庆)]]
Folkerepublikken Kina består af mange store byer (over 1 million indbyggere), hvor af adskillige er blandt de 100 mest folkerige byer i verden. Nedenstående tabel viser de 20 største byer og deres estimerede befolkningsstørrelse i millioner mennesker<ref>http://www.mongabay.com/igapo/China.htm (2002)</ref>:
 
{| class="wikitable" style="text-align:right; margin-left:60px"
|-
! # !! align=center |By !! Estimat
|-
| 1. ||align=left | [[Shanghai]] 上海 || 9,0
|-
| 2. ||align=left | [[Beijing]] 北京 || 7,1
|-
| 3. ||align=left | [[Tianjin]] 天津 || 4,3
|-
| 4. ||align=left | [[Wuhan]] 武汉 || 4,0
|-
| 5. ||align=left | [[Shenyang]] 沈阳 || 3,5
|-
| 6. ||align=left | [[Guangzhou]] 广州 || 3,4
|-
| 7. ||align=left | [[Harbin]] 哈尔滨 || 2,8
|-
| 8. ||align=left | [[Xi'an]] 西安 || 2,7
|-
| 9. ||align=left | [[Chongqing]] 重庆 || 2,3
|-
|10. ||align=left | [[Kowloon]] 九龍 || 2,3
|-
|11. ||align=left | [[Chengdu]] 成都 || 1,9
|-
|12. ||align=left | [[Changchun]] 长春 || 1,9
|-
|13. ||align=left | [[Taiyuan]] 太原 || 1,8
|-
|14. ||align=left | [[Nanjing]] 南京 || 1,8
|-
|15. ||align=left | [[Jinan]] 济南 || 1,7
|-
|16. ||align=left | [[Dalian]] 大连 || 1,7
|-
|17. ||align=left | [[Qingdao]] 青岛 || 1,4
|-
|18. ||align=left | [[Lanzhou]] 兰州 || 1,4
|-
|19. ||align=left | [[Fushun]] 抚顺 || 1,4
|-
|20. ||align=left | [[Zhengzhou]] 郑州 || 1,3
|}
{{-v}}
(Alle kinesiske tegn i det ovenstående er i simplificeret kinesisk skrift)
 
=== Religion ===
Kina har [[religionsfrihed]] med nogle begrænsninger, selvom landet officielt er [[Ateisme|ateistisk]]. Dog skal alle religiøse grupper have godkendelse fra staten for at må udøve deres religion. Hvor mange tilhængere der er af de forskellige religioner, er umuligt at sige, fordi der ikke er nogen officielle tal, men der er enighed om, at religionerne har fået flere tilhængere de seneste 20 år. En undersøgelse fra 1998 viste, at 59 procent (over 700 millioner)<ref>[http://www.adherents.com/Na/Na_473.html Adherents.com]</ref> af befolkningen ikke var tilhængere af nogen religion. Mens en undersøgelse fra 2007 viste, at 300 millioner (23 procent af befolkningen) tror på en religion, hvilket er meget mere end de officielle tal på 100 millioner.
 
Ritualer og religion — særligt den traditionelle tro på [[konfucianisme]], [[taoisme]] og [[buddhisme]] — spiller en vigtig rolle i manges liv. Ca. 33% af befolkningen følger en blanding af trosretninger, som i statistikkerne benævnes som "Traditionel tro" eller blot "Andet".
 
Ca. 8 procent af befolkningen er buddhister.<ref>Macintosh, R. Scott. [http://www.csmonitor.com/2006/0309/p01s04-woap.html China's prosperity inspires rising spirituality] (9. marts 2006). Besøgt [[15. april]] [[2006]].</ref> Forfatteren og researcheren Paul Hattaway har arbejdet i 20 år med at samle data om Kinas kristne. Han har udgivet en rapport, som anslår, at antallet af Jesus-troende i Kina har passeret 100 millioner, mens regeringen har opgjort antallet af kristne til 16 millioner.<ref>{{cite web | title=Chinese government official statistics on Christian population in China | url=http://hrwf.org/religiousfreedom/news/2007PDF/China%202007.doc | publisher=hrwf.org | accessdate=2007-08-27}}</ref> En uafhængig undersøgelse fra [[East China Normal University]] kom frem til, at der er 40 millioner kristne i Kina, hvilket er meget mere end regeringens tal, men meget lavere end hvad nogle udlandske observatører er kommet frem til.<ref>{{cite web | url=http://www.guardian.co.uk/china/story/0,,2007690,00.html | title=Christian population in China | publisher=guardian.co.uk | accessdate=2007-08-27}}</ref> Officielle tal angiver, at der er 20 millioner muslimer i Kina.
 
Den religiøse retning [[Xiantianisme]], der har sit udspring i gammel kinesisk religion, er forbudt i Folkerepublikken.
 
== Infrastruktur ==
Kina har et af verdens mest udviklede højhastighedsjernbanenet, og er stadig ved at udbygge det, dog har en stor ulykke på en af højhastighedbanerne lagt en dæmper på noget af nybyggeriget.
 
== Kultur ==
{{uddybende|Kultur i Kina}}
I en periode på 1300 år, kunne man i det kejserlige Kina avancere i det sociale hierarki og opnå velstand ved at tage en [[Det kejserlige embedsmandseksamenssystem|embedsmandseksamen]]. Eksaminernes vægt på [[kalligrafi]] og [[litteratur]] var med til at give den opfattelse at det var finere former for kunst end dans og drama. Kinas traditionelle livsanskuelser kommer fra [[konfucianisme]] og [[konservatisme]]. Eksaminer og [[meritokrati]] er stadig noget man ser meget positivt på i Kina.
 
=== Sport ===
Kina er blandt de tidligste steder i verden hvor man begyndte at dyrke sport. Der findes bevis for at Kina er det sted i verden hvor for en form for fodbold først blev spillet.<ref>[http://athleticscholarships.net/history-of-soccer.htm Origins of the Great Game]. 2000. Athleticscholarships.net. Besøgt [[23. april]] [[2006]].</ref> Udover fodbold er følgende andre sportsgrene populære i Kina:<ref>[http://soccernet.espn.go.com/news/story?id=370457&cc=5901 ESPN Soccernet]. 2002. ESPN Soccernet. Besøgt [[26. januar]] [[2006]]</ref> [[kampsport]], [[bordtennis]], [[badminton]], [[svømning]], [[basketball]] og på det seneste [[golf]] og [[rugby]]. [[Brætspil]] som [[Go (brætspil)|go]], [[xiangqi]] (kinesisk skak) og [[mahjong]] (májiàng) og på det seneste [[skak]] er populære spil i Kina.
 
I kinesisk kultur anses det for vigtigt at være fysisk aktiv og man kan se ældre lave [[qigong]] og [[tai chi]] i parker om morgenen og studerende laver strækkeøvelser på skolens område. Den professionelle amerikanske basketball-liga [[NBA]] har mange unge tilhængere i Kina og [[Yao Ming]] er et stort idol for dem.
 
[[Sommer-OL 2008]] blev afholdt i Beijing og derfor er der for tiden øget fokus på sport i Kina.
 
=== Mad ===
{{uddybende|Kinesisk madlavning}}
Mad er en vigtig del af kinesisk kultur. Stort set alt mad er knyttet til en eller anden effekt på helbredet.
Kineserne spiser ofte ude. Det Kinesiske køkken har ophav i de forskellige provinser og der findes uendeligt mange retter.
Der spises med [[Spisepinde|pinde]] og maden serveres i fælles skåle på bordet og alle spiser af alle de retter der er på bordet.
I Sydkina er [[ris]] det dominerende tilbehør, men i nord er det mere baseret på brød lavet af korn.
Fokus på maden og dens betydning for helbredet er meget udbredt og kineserne bruger en langt større del af deres indtægt på at købe mad end hvad der kendes fra Danmark.
Den gryde der i Danmark kaldes en [[wok]] er allround værktøjet i det kinesiske køkken. Meget mad lynsteges eller dampes. Ovn findes sjældent privat, men bruges på restauranter. Feks. er [[Peking And]], som er en af de mest kendte kinesiske retter, stegt i ovn.
Peking And består hovedsageligt af det gyldne sprøde skind fra anden, det dyppes i [[Hoisin sauce]] og rulles i en lille pandekage, sammen med tynde strimler af f.eks porre og agurk.
 
=== Fritid ===
Den vigtigste officielle højtid i Kina, er [[Kinesisk nytår|den kinesiske nytårsfest]] i januar eller februar. Man fejrer ikke jul i Kina men kinesisk nytår fungerer som julen i Danmark nemlig ved at familien samles til spisning og drikke. Der gives gaver til børnene (en rød konvolut med penge) og man tænder fyrværkeri for at jage de onde ånder væk. Det kinesiske nytår varer i 2 uger.
 
=== Diverse ===
 
Kinas nationalsang er sangen [[De frivilliges march]]
 
=== Sprog ===
{{uddybende|Kinesisk (sproggruppe)|Kinesisk skrift|Standard mandarin}}
 
Som talesprog består kinesisk af mange lokale varianter, der kan deles op i: mandarin, wu, kantonesisk og min. Langt de fleste kinesere taler en lokal dialekt, der er en mandarin variant. Sprogvariationerne kan være meget store, fx kan en kineser, der kun kan tale en wu-dialekt, ikke forstå én, der kun kan tale en kantonesisk dialekt. De fleste kinesere kan tale standard kinesisk, også kaldet standard mandarin eller blot mandarin, fordi det er Kinas officielle sprog, og der undervises i det i folkeskolen samt det bruges i fjernsynet mv. [[Kinesisk skrift]] er baseret på standard kinesisk. Kineserne kalder selv standard kinesisk for putonghua (fælles sprog), og det gør det muligt for alle kinesere at læse de samme aviser, men det er ikke altid de kan forstå hinanden mundtligt, hvis de ikke har lært god udtale af standard kinesisk i skolen.
 
== Referencer ==
{{Reflist|3}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonsbilleder|China|Kina}}
* {{World Factbook|ch|China}}
* {{Wikiatlas|the People's Republic of China}}
* [http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/country_profiles/1287798.stm BBC News – ''Country Profile: China''] {{en sprog}}
* [http://news.bbc.co.uk/1/hi/in_depth/asia_pacific/2004/china/default.stm BBC News – In Depth: Changing China] løbende rapportage {{en sprog}}
* [http://edition.cnn.com/SPECIALS/2005/eyeonchina/ CNN.com Specials – Eye on China] løbende reportage {{en sprog}}
* [http://www.nytimes.com/2003/08/26/business/worldbusiness/26CHIN.html?th Om handelsbalancen mellem Kina og USA] {{en sprog}} – kræver login
* [http://www.nytimes.com/2003/09/02/business/02CHIN.html?th Om handelsbalancen mellem Kina og USA] {{en sprog}} – kræver login
 
{{Kinas historie|state=collapsed}}
{{G-20}}
{{asien}}
{{De alliancefrie landes bevægelse|state=collapsed}}
 
{{lovende}}
{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}
 
[[Kategori:Kina| ]]
[[Kategori:Republikker]]
[[Kategori:Etpartistater]]
[[Kategori:Kinesere]]
Hej
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kina"