Versionen fra 4. apr. 2018, 20:58 redigér Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.744 edits Skabt ved at oversætte siden "Anticipation rationnelle" Tag: Indholdsoversættelse		Versionen fra 4. apr. 2018, 21:07 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.744 edits tilpasning af semiautomatisk oversættelse Gå til næste forskel →
Linje 1: Teorien om '''rationelle forventninger''' blev udviklet i [[1960'erne]] i [[økonomi]], mere specifikt i [[makroøkonomi]]. Den bruges i konstruktionen af [[Økonomisk model\|økonomiske modeller]] til at repræsentere de økonomiske aktørers adfærd. Princippet om rationel adfærd hos økonomiske aktører er gammelt; det er blevet indført i forhold til forventningsdannelsen af John Muth i 1961,<ref>~~[//fr.wikipedia.org/wiki/John_Muth~~ John Muth], «(1961): "''Rational Expectations and the Theory of Price Movements'' »", ~~Juillet~~juli 1961, ''Econometrica'', Vol. 29, No. 3, ps. 315-335.</ref>, men er hovedsagelig blevet udviklet af [[Robert Lucas, Jr.\|Robert E. Lucas]]. Det er et grundlæggende princip i den [[Nyklassisk økonomi\|~~yklassiske~~nyklassiske økonomi]]. Lucas modtog [[Sveriges Riksbanks pris i økonomi\|Nobelprisen i økonomi]] i ~~[[1995\|~~1995 for sine bidrag til teorien om rationelle forventninger.]] Hvis man tager højde for usikkerhed i en økonomisk model ved at antage, at aktører maksimerer deres [[Nytte\|forventede nytte,]], dvs. ser verden som probabilistisk, er det nødvendigt for fyldestgørende at kunne beskrive, hvordan en [[markedsøkonomi]] fungerer i sådan en situation, at tage hensyn til den måde, hvormed aktørerne danner deres forventninger til fremtidige økonomiske forhold som [[inflation]], [[rente]], ~~niveauet for deres fremtidige~~ [[indkomst]]niveau, osv. == Tidligere forestillinger == I hidtidige dynamiske modeller havde man typisk enten antaget statiske forventninger eller den lidt mere avancerede antagelse om [[adaptive forventninger]]. Ifølge denne vil aktørerne danne deres forventninger om, hvad der vil ske i fremtiden, baseret på hvad der er sket i fortiden. == Lucas' bidrag == [[Robert Lucas, Jr.\|Robert Lucas]] indførte alternativet rationelle forventninger. Ideen er, at ~~aktørererne~~aktørerne er i stand til at drage fordel af ~~alle~~al tilgængelig information til at danne deres forventninger og derfor ikke vil begå systematiske forventningsfejl, men i gennemsnit "ramme rigtigt" i deres forventninger til fremtiden. Denne antagelse skulle få vidtrækkende konsekvenser. Dette betyder ikke, at aktørerne er alvidende, bare at de har den samme viden om økonomien som modelbyggeren. Antagelsen betyder altså ikke, at de kan foretage perfekte forudsigelser, hvis der er usikkerhed tilstede, som jo typisk er situationen i virkelighedens verden. == Indvirkning på den økonomiske modellering og beslutningsteori == Begrebet rationelle forventninger er en udvidelse af den hyppigat anvendte generelle antagelse om, at forbrugere og andre økonomiske aktører handler rationelt. Disse to begreber skal fortolkes som grænsetifælde og ikke som en retvisende beskrivelse af den virkelighed, velfungerende økonomier befinder sig i. På samme måde som Webers tankegang om idealtypen i sociologien bruger økonomerne denne tilgang for at kunne være i stand til at identificere vigtige tendenser.▼ ▲Begrebet rationelle forventninger er en udvidelse af den hyppigat anvendte generelle antagelse om, at forbrugere og andre økonomiske aktører handler rationelt. Disse to begreber skal fortolkes som ~~grænsetifælde~~grænsetilfælde og ikke som en retvisende beskrivelse af den virkelighed, velfungerende økonomier befinder sig i. På samme måde som ~~Webers~~[[Max Weber]]s tankegang om ~~idealtypen~~[[idealtype]]n i ~~sociologien~~[[sociologi]]en bruger økonomerne denne tilgang for at kunne være i stand til at identificere vigtige tendenser. T[[Rational choice-teori\|eorien om rationelle valg i]] økonomi modsiges delvis af forskning, der involverer [[Socialpsykologi\|social psykologi]] (adfærdsøkonomi, [[Socioøkonomi\|socio-økonomi]], [[neuroøkonomi]]). Den har bl.a. ført til indførelsen af begreberne kognitiv bias og følelsesmæssig bias. Disse afvigelser, der har indflydelse på beslutningsprocessen, kan være individuelle eller kollektive (et resultat af gruppe-effekter). Sidstnævnte har en stærk indflydelse på den økonomiske udvikling. Teorien har sideløbende udviklet et forskningsprojekt om forventninger til begrænset rationalitet hos aktørerne.▼ ▲T[[Rational choice-teori\|~~eorien~~Teorien om rationelle valg i]] i økonomi modsiges delvis af forskning, der involverer [[Socialpsykologi\|social psykologi]] ([[adfærdsøkonomi]], [[~~Socioøkonomi\|socio-økonomi~~socioøkonomi]], [[neuroøkonomi]]). Den har bl.a. ført til indførelsen af begreberne kognitiv bias og følelsesmæssig bias. Disse afvigelser, der har indflydelse på beslutningsprocessen, kan være individuelle eller kollektive (et resultat af gruppe-effekter). Sidstnævnte har en stærk indflydelse på den økonomiske udvikling. Teorien har sideløbende udviklet et forskningsprojekt om forventninger til [[begrænset rationalitet]] hos aktørerne. == Kilder ==▼ {{Reflist}} == Litteratur == ~~== Bibliografi ==~~ * John Muth (1961) "Rational Expectations and the Theory of Price Movements", ''Econometrica'', 29(3), Jul., 315-335 (Genoptrykt i ''The new classical macroeconomics. Bind 1. '' (1992): 3-23, International Library of Critical Writings in Economics, vol. 19. Juli, UK: Elgar.) * [[Thomas J. Sargent]], Rational expectations, The New Palgrave: A Dictionary of Economics, 1987, v. 4, pp. 76-79. * N. E. Savin (1987). "Rational expectations: econometric implications," ''The New Palgrave: A Dictionary of Economics'', v. 4, pp. 79-85. ▲== Kilder == {{navboks økonomi}} ~~{{Références}}~~ [[Kategori:~~Mikroøkonomi~~Makroøkonomi]]

Rationelle forventninger: Forskelle mellem versioner