Motiv (musik): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fix skabelon-dato
Rodejong (diskussion | bidrag)
-/- bogus-image-option
Linje 1:
{{eftersyn|Artiklen er en oversættelse af [http[://de.wikipedia.org/w:Special:Permalink/index.php?title{{=}}Motiv_(Musik)&oldid{{=}}57450577 |denne version]] af den tilsvarende tyske — de mange fagudtryk bør kontrolleres|dato=juli 2009}}
{{Harflertydig|Motiv}}
'''Motiv''' (af [[Latin|lat.]]: ''movere'' = bevæge; senlatin: ''motivus'' = bevægelig) betegner i den musikalske formlære den mindste, oftest [[melodi]]ske enhed eller melodisk-[[Rytme|rytmiske]] element af hvilke et [[Tema (musik)|tema]] eller en melodi er opbygget. Det er en typisk, fremhævet og let huskelig figur der som karakteristisk tonefølge er af betydning for en komposition eller en af dens formdele og også kan opfattes således af tilhørerne.
Linje 55:
|}
 
''Udviklingsmotivet'' derimod hersker i den [[Homofoni|homofont]] orienterede musik fra [[Wienerklassikken]] og [[Romantikkens musik|Romantikken]]. Det er klart afgrænset og tenderer til lige forblivende metriske tyngdepunkter<ref>"... og tenderer til lige forblivende metriske tyngdepunkter" – ty. "... tendiert zu gleich bleibenden metrischen Schwerpunkten"</ref> og til symmetri. Den forbliver inden for sin "substans" og er derfor bedre egnet til forarbejdning (et eksempel: anden sats af Joseph Haydns symfoni nr 94, "Paukeslagsymfonien", [[:no:Symfoni nr. 94 (Haydn)|(no)]]).
 
I musikhistorien er det ofte blevet forsøgt at benævne motiver efter deres følelsmæssige holdning, bevægelsesforløb eller [[Interval (musik)|intervalstruktur]] og fastlægge dem efter et bestemt udtryksindhold. Dette gjaldt især for den [[Barokmusik|barokke]] figur- og affektlære der kunne gøre brug af op mod hundrede figurnavne med tilknytning til retorikken. Endvidere blev [[ledemotiv]]et i 1800-tallets [[programmusik]] kombineret med et uden for musikken liggende betydningsplan (følelse, person) som "idee fixe" ([[Richard Wagner]], [[Hector Berlioz]])
Linje 62:
Her nævnes kun enkelte særligt hyppige motivnavne{{bør uddybes|post-text= eller tilpasses sædvanlige danske udtryk|dato=2009}}:
 
* ''Seufzermotiv'' (latin: ''suspiratio'' – "Seufzer": da. suk, [[:de:Sekundschritt#Seufzermotiv|(de)]]) for stigende eller faldende, for det meste forudhold-agtige [[Sekund (interval)|sekundmotiver]] (ty. vorhaltsartige).
 
&nbsp; &nbsp; [[Fil:Seufzer2.jpg|Seufzermotiv]] &nbsp; &nbsp; [[Fil:Speaker Icon.svg|15px]] [[Media:Seufzer.mid|Lytteprøve]], Seufzermotiv fra Beethoven op.31, nr.2, 1. sats
[[Fil:Musik.motiv.b-a-c-h2.jpg|thumb|200px|right||{{Audio|BACH-Kreuzmotiv.mid|Lytteeksempel}}<br />[[BACH-motivet|Krydsmotivet]]]]
 
* ''Krydsmotivet'' består af fire toner der kan danne et kryds hvis man forbinder den første med den sidste og de to midterste med hinanden: for eksempel som i [[BACH-motivet|B-A-C-H]].
Linje 203:
* Ludwig Finscher: ''Joseph Haydn und seine Zeit''. Laaber, Regensburg 2000, ISBN 3-921518-94-6
* Hermann Erpf: ''Form und Struktur in der Musik''. Schott, Mainz 1967, ISBN 3-7957-2212-8
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
Line 211 ⟶ 214:
* Artiklen er en oversættelse af [http://de.wikipedia.org/w/index.php?title{{=}}Motiv_(Musik)&oldid{{=}}57450577 denne version] af den tilsvarende tyske, hentet 2009-05-06
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
{{-}}
{{Toneintervaller}}
{{-}}
 
[[Kategori:Musikteori]]