Dræning: Forskelle mellem versioner

'''Dræning''' er den planlagte og regulerede bortledning af [[vand]] fra et jordstykke. I nutiden sker det oftest ved hjælp af nedgravede og perforerede slanger, men tidligere har man drænet ved hjælp af omhyggeligt nedlagte [[teglrør]]. For endnu længere siden skete bortledningen af overskydende vand enten via nedlagte bundter af kæppe ([[faskine]]r) eller gennem åbne grøfter[[grøft]]er, sådan som det stadig kan ses inden for skovbruget.

For at undgå en tilslemning af drænet er slangerne ofte omviklet med kokosfibre eller jordtekstil. Desuden lægger man slangerne ned i en seng af filtersand, som kan opfange [[humus]]- og [[ler]]partikler, før de trænger ind i drænet. Slangerne nedlægges gerne med et stabilt fald på nogle få promille (f.eks. 3 mm fald pr. løbende m), og man stræber efter at etablere et netværk af forholdsvis tynde slanger med ca. 50 mm diameter ("sugerne"), der forbindes til nogle tykkere slanger med over 100 mm diameter ("samlerne"), som fører vandet frem til [[recipient]]en, der kan være en grøft, et [[vandløb]] eller en [[sø]].

Dræning giver betydelige fordele for dyrkningen af jorden, men det medfører også en række utilsigtede virkninger. Den vedvarende udtørring af overjorden har f.eks. ført til, at [[biotop]]er som ''våde [[eng]]e'' og ''[[lavmose]]r'' er blevet sjældne. Desuden medfører den ønskede bortledning af vandet en større variation i vandføringen hos de vandløb og søer, som modtager drænvandet. Det bevirker, at der kan opstå oversvømmelser[[oversvømmelse]]r, som man helst vil undgå. Derfor må man stræbe efter at øge gennemstrømningshastigheden, og så bliver den nødvendige konsekvens en udretning og regulering af vandløbene.