|
[[Fil:Bragi by Wahlbom.jpg|thumb|150px|Brage siddende med ensin [[harpe]], af [[Carl Wahlbom]] (1810-1858).]]
'''Brage''' er den [[nordisk mytologi|norrøne gud]] for [[skjaldekunst]]en. Han forvalter kundskaben om [[aserne]]s historie og er deres bedste fortæller. Han ønsker de døde velkommen til [[Valhal]] på vegne af sin far, [[Odin]]. Han er langskægget ligesom han, og ifølge sin kone [[Idun]] glad for [[øl]]. <ref>http://foreninger.uio.no/url/prosjekter/mjodambrosia/rollegalleri/norron/#8</ref>
'''Brage''' er en [[nordisk mytologi|nordisk gud]]. Han beskrives som gud for [[skjaldekunst]]en og som søn af [[Odin]], og derved af [[aser|aseslægt]]. Han er gift med [[Idun]]. Ligesom som sin hustru er han en utydelig skikkelse i den bevarede mytologi. Flere, herunder [[Folke Ström]], har foreslået, at han muligvis ikke blev opfattet som en egentlig guddom, men i stedet blot var en litterær konstruktion.<ref>Ström (1985) s. 188</ref> I de [[Islandsk litteratur i middelalderen|islandske kilder]] knyttes han til digterkunsten og beskrives som den ypperste af alle [[skjald]]e. Men bortset fra ''[[Lokasenna]]'', hvor han udsættes for den værste hån ved at blive beskyldt for fejhed, optræder han ellers ikke i nogen kendt myte.<ref name=steinsland241>Steinsland (2005) s. 241</ref> ▼
Brage har et navnesammenfald med en berømt og virkelig skjald, nemlig [[Bragi Boddason]], der levede i det 9. århundredes [[Den islandske fristat|Island]]. Dette er det eneste kendte eksempel fra Norden på, at et gudenavn blev brugt som personnavn uden et andetled (jf. bl.a. Thorólf, Ásgeir og Odinkar). På den baggrund er det blevet foreslået, at han er en guddommeliggjort udgave af den virkelige skjald.<ref name=steinsland241 /> [[Anne Holtsmark]] mener, at Brage repræsenterer en sen udvikling, da han i mytologien har samme funktion som en skjald og herold hos en vikingekonge. Hun understreger dertil, at han intetsteds fremstilles som en egentlig gud.<ref>Holtsmark (1989) s. 101</ref>
▲'''Brage''' er en [[nordisk mytologi|nordisk gud]]. Han beskrives som gud for [[skjaldekunst]]en og som søn af [[Odin]], og derved af [[aser|aseslægt]]. Han er gift med [[Idun]]. Ligesom som sin hustruhende er han en utydelig skikkelse i den bevarede [[mytologi ]]. Flere, herunder [[Folke Ström]], har foreslået, at han muligvis ikke blev opfattet som en egentlig guddom, men i stedet blot var en litterær konstruktion.<ref>Ström (1985) s. 188</ref> I de [[Islandsk litteratur i middelalderen|islandske kilder]] knyttes han til digterkunsten og beskrives som den ypperste af alle [[skjald]]e. Men bortset fra ''[[Lokasenna]]'', hvor han udsættes for den værste hån ved at blive beskyldt for fejhed, optræder han ellers ikke i nogen kendt [[myte ]]. <ref name=steinsland241>Steinsland (2005) s. 241</ref> Ifølge [[Snorre]] er Brage berømt for sin [[visdom]], og især for veltalenhed. Mærkelig nok nævnes han sjældent af skjaldene selv; han er endnu mere ukendt end [[Hermod]], selv om det - ifølge [[Eyvind Skaldaspillir]] - var Hermod og Brage, der sammen modtog kong [[Håkon den Gode]] i Valhal, da han i [[961]] døde af sin sår efter slaget ved [[Fitjar]] udenfor [[Stord]]. <ref>Anders Bæksted: ''Guder og helte i Norden'' (s. 179), [[Politikens Forlag]], 1965</ref>
== Etymologi ==
[[Fil:Olav Tryggvasons saga - Sigvalde jarl - H. Egedius.jpg|thumb|right|350px|Brageløfte: Under [[gravøl]]let efter [[Harald Blåtand]] svor [[jomsviking]]en Sigvalde jarl på sin fars minde at han ville tage til Norge for at dræbe eller bortjage [[Håkon Sigurdsson|Håkon jarl]]. Tegnet af Halvdan Egedius (1899).]]
Navnet ''Bragi'Brage''' forbindes med "bragd" ("storværk", "bedrift") <ref>http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=bragd</ref> og med ''bragr'', det [[norrønt|norrøne]] ord for digt og [[poesi]]. DetDesuden varhar megetBrage sjældentnavnesammenfald med en berømt og virkelig skjald, menneskernemlig [[Brage Boddason]], der levede i norrøndet tid9. fikårhundredes gudenavne;[[Den såislandske detfristat|Island]]. Dette er etdet besynderligteneste sammentræf,kendte ateksempel denfra ældste[[Norden]] skjaldpå, hvisat digtninget ergudenavn bevaretblev -brugt som [[Brage Boddasonpersonnavn]] -uden netopet barandetled gudens(jf. navnbl.a. DetThorólf, Ásgeir og Odinkar). På den baggrund er det blevet foreslået, at manhan afer beundringen forguddommeliggjort Boddasonudgave haraf indførtden hamvirkelige iskjald. gudernes<ref kreds;name=steinsland241 men/> det[[Anne erHoltsmark]] usandsynligtmener, forat denBrage historiskerepræsenterer Boddasonen levede isen 800-talletudvikling, da denhan norrønei gudelæremytologien nærmedehar sigsamme sinfunktion endetidsom en skjald og herold hos en vikingekonge. <ref>AndersHun Bæksted:understreger ''Guderdertil, ogat heltehan iintetsteds Norden''fremstilles som en egentlig gud.<ref>Holtsmark (1989) s. 180)101</ref>
== Et brageløfte ==
I norrøn tid tømte man en skål, kaldt "et bragebæger" (på norrønt ''bragarfull''), når man afgav et højtideligt løfte om at udføre et storværk. På moderne norsk betyder "et brageløfte" et løfte af sådant omfang, at man kan få svært ved at indfri det. <ref>https://snl.no/bragel%C3%B8fte</ref>
== ReferencerNoter ==
{{reflist}}
== Litteratur ==
* Holtsmark, Anne (1989);: ''Norrøn mytologi. Tru og myter i vikingatida.'' ISBN 82-521-3344-4
* [[Gro Steinsland|Steinsland, Gro]] (2005);: ''Norrøn religion : myter, riter, samfunn'', Oslo: Pax forlag. ISBN 978-82-530-2607-7
* Ström, Folke (1985);: ''Nordisk hedendom; Tro och sed i förkristna tid'', Akademiförlaget ISBN 91-24-16206-X
{{Navboks Nordisk mytologi og religion}}
|
