Massespektrometri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
+ de |
|||
Linje 7:
Massespektrometeret måler på hvert enkelt molekyle i et stof, og skelner derfor mellem [[isotop]]er, dvs. at chlor både vil give en top ved 35 og 37 i massespektret, da chlor består af <sup>35</sup>Cl og <sup>37</sup>Cl. Massespektrometre med høje opløsninger kan måle molekylarmassen meget præcist (±0,005%). Hvert enkelt grundstof har en præcis masse, fx har oxygen: ''m''(<sup>16</sup>O) = 15,9949, og derfor kan man bestemme et stofs molekylformel ud fra stoffets præcise masse, da der kun er én sammensætning, som giver netop den masse. Fx kan man vha. præcise masser skelne mellem CO og C<sub>2</sub>H<sub>4</sub>, som ved afrundede masser begge vejer 28 g/mol. I moderne massespektrometri anvendes denne metode ofte, da den er hurtig, men den kan dog ikke anvendes, hvis toppen for molekylarionen er svag eller usynlig.
klopp
Hver isotop har en præcis masse, og en relativ forekomst, fx har <sup>13</sup>C en relativ forekomst på 1,08% i forhold til <sup>12</sup>C, disse relative forekomster af isotoper kommer også til syne i massespektret. I en forbindelse som indeholder ét C-atom, vil der udover ''M''<sup> +</sup> også være en top ved ''M''+1 med mindst en intensitet på 1,08%, som skyldes <sup>13</sup>C, de andre atomer i molekylet vil også bidrage til ''M''+1 toppen og/eller ''M''+2 toppen, alt afhængigt af hvilke atomer, og hvor mange der er. Chlor, brom og svovl har nogle karakteristiske isotopforhold, og det ses ofte tydeligt i massespektret, hvis stoffet indeholder en eller flere af de tre. <sup>37</sup>Cl har en relativ forekomst på 32,5% i forhold til <sup>35</sup>Cl, og i massespektret vil ''M''<sup>+</sup> og ''M''+2 være i forholdet 1:3, hvis stoffet indeholder ét chloratom, og ingen brom eller svovl. For brom vil forholdet mellem ''M''<sup> +</sup> og ''M''+2 være ca. 1:1, og for svovl har <sup>34</sup>S en relativ forekomst på 4,40% i forhold til <sup>32</sup>S. Hvis der er flere chlor og/eller brom atomer i samme molekyle, så vil der forekomme specielle mønstre af ''M''<sup> +</sup>, ''M''+2, ''M''+4...osv., alt efter hvor mange der er. Disse mønstre kan bruges til at identificere antallet af chlor og brom atomer.
▲Hver isotop har en præcis masse, og en relativ forekomst, fx har <sup>13</sup>C en relativ forekomst på 1,08% i forhold til <sup>12</sup>C, disse relative forekomster af isotoper kommer også til syne i massespektret. I en forbindelse som indeholder ét C-atom, vil der udover ''M''<sup> +</sup> også være en top ved ''M''+1 med mindst en intensitet på 1,08%, som skyldes <sup>13</sup>C, de andre atomer i molekylet vil også bidrage til ''M''+1 toppen og/eller ''M''+2 toppen, alt afhængigt af hvilke atomer, og hvor mange der er. Chlor, brom og svovl har nogle karakteristiske isotopforhold, og det ses ofte tydeligt i massespektret, hvis stoffet indeholder en eller flere af de tre. <sup>37</sup>Cl har en relativ forekomst på 32,5% i forhold til <sup>35</sup>Cl, og i massespektret vil ''M''<sup>+</sup> og ''M''+2 være i forholdet 1:3, hvis stoffet indeholder ét chloratom, og ingen brom eller svovl. For brom vil forholdet mellem ''M''<sup> +</sup> og ''M''+2 være ca. 1:1, og for svovl har <sup>34</sup>S en relativ forekomst på 4,40% i forhold til <sup>32</sup>S. Hvis der er flere chlor og/eller brom atomer i samme molekyle, så vil der forekomme specielle mønstre af ''M''<sup> +</sup>, ''M''+2, ''M''+4...osv., alt efter hvor mange der er. Disse mønstre kan bruges til at identificere antallet af chlor og brom atomer.
=== Massespektret ===
I et massespektrum svarer alle toppene til ladede partikler, da det kun er ladede fragmenter der accelereres op og detekteres.
| |||