Første Vatikankoncil: Forskelle mellem versioner

Lidt efter lidt sivede det dog ud, at koncilet fortrinsvis skulde beskæftige sig med definitionen af [[den pavelige ufejlbarhed]], og navnlig efter at flere Münchenerteologer, deriblandt [[Ignaz von Döllinger|Döllinger]], i "[[Augsburger Allgemeine Zeitung]]" havde begyndt at sætte ufejlbarheden under debat, vågnede interessen, og det første Vatikanerkoncil åbnedes under stor opmærksomhed fra alle sider. Det talte hele tiden mellem 7 og 800 deltagere, og alle verdensdele var repræsenterede. Over halvdelen af de europæiske medlemmer var [[italien]]ere, og [[Tyskland]] havde kun 19 repræsentanter. Man samledes i [[Peterskirken]]s højre korsarm, hvor lydforholdene imidlertid var meget ugunstige, og forhandlingssproget var [[latin]].

 

 

Modstanderne ønskede gennemgående også kun at hindre vedtagelsen af dogmet om ufejlbarheden, fordi de fandt det ubelejligt. Kun få bestred dogmet i og for sig. Alligevel var der ved den foreløbige afstemning [[13. juli]] 1870 i alt 88 imod dogmet, medens 451 stemte for det, og 62 stemte ja med forbehold. Den endelige afstemning fandt sted [[18. juli]]. Oppositionen udeblev da fra mødet, og kun to biskopper havde mod til at stemme nej, medens i alt 533 stemte ja. Dermed havde Romerkirken i virkeligheden draget konsekvenserne af tidligere tiders tankegange, navnlig af Tridentinerkoncilets bestemmelser.