:''Denne artikel handler i første række om den [[jødedom|jødiske]] påske. For den [[kristendom|kristne]] påske, se '''[[påske]]'''.''
----
{{Ingen kilder|dato=januar 2011}}
[[Fil:Cph hagada17b massa.jpg|thumb|left|230px|En mand holder to [[matza|matzot]] (usyrede brød). Illustration fra ''[[København-haggadaen]]'' – et illustreret manuskript fra [[1739]].]]
'''Pesach''' ([[hebraisk]] פֶּסַח [pesaḥ]), også kaldt '''jødisk påske''', er den største [[jødedom|jødiske]] fest og den [[kristendom|kristne]] [[påske]]s historiske ophav. Under de syv eller otte dage pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller nogen anden mad der indeholder [[Durum-Hvede]]/[[spelt]], [[brødhvede]]/[[emmer]], [[enkorn]], [[byg]] og [[toradet byg]] ([[Rashi]] siger [[havre]] i stedet for toradet byg) undtagen når disse ingredienser er bagt som [[matza|matzot]], eller usyrede brød.
På den første aften blandt alle jøder, og også på den anden aften blandt traditionelle jøder udenfor [[Israel]], holder man et rituelt måltid, en ''[[seder (måltid)|seder]]'', hvor [[haggada shel pesach]] (påskefortællingen) læses, og der serveres symbolske madretter som [[matza|matzot]], [[maror]] (bitre urtern ), [[karpas]] (selleri), [[charoset]] (frugtsovs), [[betza]] (æg) og [[zeroa]] (et grillet lammeben med noget kød på).
