Wikipedia

Klassisk liberalisme: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.
indsat kilder, udvidet, omskrevet, afsnitsinddeling
Linje 1:
'''Klassisk liberalisme''' (også kendt som ''traditionel liberalisme''<ref>Brad Stetson, ''Human Dignity and Contemporary Liberalism'' (Westport, CT: Praeger/Greenwood, 1998), 26.</ref> og ''[[laissez-faire]] -liberalisme''<ref name=Adams>Ian Adams, ''Political Ideology Today'' (Manchester: Manchester University Press, 2001), 20.</ref> eller ganske enkelt ''[[liberalisme]]'') er en doktrin, som fokuserer på [[individuelpolitiske frihed]]ideologier|politisk og [[begrænset statsstyreideologi]]., Hervedsom meneser princippernefortaler omfor [[rationalismeborgerrettigheder]], individuel [[ejendomsretretssikkerhed]], en ureguleret [[naturlige rettighedermarkedsøkonomi]], beskyttelsenog afen [[borgerrettigheder]],meget [[frihandelbegrænset statsmagt]]. ogDen mennesketser frihedidentisk framed tvangden fraoprindelige andreliberalisme, somder udtryktvoksede frem i begyndelsen af [[Adam Smith1800-tallet]], [[Johnmed Stuartinspiration Mill]],fra [[Charles-Louisideer defra Secondatdet Montesquieu|Montesquieu]],foregående [[Voltaire]],århundrede. [[ThomasOrdet Paine]]''klassisk'' ogblev andre.tilføjet Somsenere sådanfor erat detillustrere enforskellen fusionmellem liberalismen i første halvdel af [[økonomisk liberalisme]]1800-tallet og [[politiskden liberalisme]].<refsenere name=Adams/>udvikling Denaf "normative kerne"begrebet i densidste klassiskehalvdel liberalismeaf er1800-tallet ideenog om1900-tallet, athvor individermange harliberale retefterhånden tilblev attilhængere gøreaf lige,en hvadstørre deoffentlig har lyst tilrolle i deres[[samfundsøkonomi]]en, søgeneksempelvis efterfor lykke,at såbegrænse længe[[monopolmagt]] detog ikkeandre berøverformer ellerfor fratager[[ufuldkommen andreskonkurrence]] retog tilfor at gøreadressere detforskellige sociale sammeproblemer.<ref Etname=stanford>[https://plato.stanford.edu/archives/spr2018/entries/liberalism/ andetGaus, megetGerald, vigtigtCourtland, principShane D. og Schmidtz, somDavid: hører''Liberalism''. underThe klassiskStanford liberalismeEncyclopedia erof Philosophy (Spring 2018 Edition), atEdward etN. samfundZalta fungerer(red.). bedreBesøgt under10. etapril marked2018.]</ref> medDenne frinyere konkurrence,form hvilketfor kunliberalisme kangik eksistereunder medbetegnelsen en"moderne lilleliberalisme"<ref>[https://www.britannica.com/topic/liberalism/Liberalism-in-the-19th-century#ref237347 eller''Modern ingenLiberalism'' statpå Encyclopedia Britannicas hjemmeside, besøgt 10. Derapril er2018.]</ref> ikkeeller nogen"ny direkteliberalisme"<ref modstandname=stanford/> mod,og atsvarer entil, stathvad stillerder grundlæggendenormalt betegnes [[offentlig servicesocialliberalisme]]. tilBegrebet borgernes"klassisk rådighed,liberalisme" såskal længederfor statenses holdessom modsætning til etdenne minimumnyere forstrømning.<ref>James atL. undgåRichardson kunstig(2001): skævvridning''Contending afLiberalisms markedetin World Politics: Ideology and Power''. Boulder, Colorado. Lynne Rienner Publishers. {{ISBN|1-55587-939-X}}.</ref>
 
== Indhold ==
Ordet ''klassisk'' blev i midten af 1900-tallet tilføjet for at illustrere forskellen mellem liberalismen i første halvdel af 1800-tallet og den senere udvikling af begrebet i sidste halvdel af 1800-tallet og 1900-tallet. Klassisk liberalisme skal derfor ses som modstridende [[socialliberalisme]]n og den såkaldte ''New Deal-liberalism'', der bredte sig i blandt andet USA i tiden omkring [[den store depression]].
 
[[Kategori:{{Uddybende|Liberalisme]]}}▼
I sin bog ''Liberalismus'' (engelsk: ''Liberalism: The Classical Tradition'') forsøger den østrigske økonom og politiske filosof [[Ludwig von Mises]], at argumentere for, at 1900-tallets liberalisme ligger fjernt fra den oprindelige liberale tradition.
 
Vigtige principper i den klassiske liberalisme er privat [[ejendomsret]], en [[kapitalistisk]] markedsøkonomi, beskyttelsen af individuelle frihedsrettigheder som [[trosfrihed|tros-]] og [[ytringsfrihed]], [[frihandel]], en stærkt begrænset statsmagt og en fredelig international retsorden.<ref name="google.com">Richard Hudelson (1999). [https://www.google.com/books?id=sq-1z8VMhDEC&lpg=PP1&dq=Modern%20Political%20Philosophy&pg=PA37#v=onepage&q=&f=false ''Modern Political Philosophy'']. s. 37–38.</ref> Inspirationen til liberalismen kom fra tænkere som [[John Locke]], [[Adam Smith]], [[John Stuart Mill]], [[Charles-Louis de Secondat Montesquieu|Montesquieu]], [[Voltaire]] og [[Thomas Paine]]. Den klassiske liberalisme forener dermed [[økonomisk liberalisme]] og [[politisk liberalisme]], som udgør to forskellige sider af liberalismen.<ref name=Adams/> Den "normative kerne" i den klassiske liberalisme er ideen om, at individer har ret til at gøre lige, hvad de har lyst til i deres søgen efter lykke, så længe det ikke berøver eller fratager andres ret til at gøre det samme.
[[Fil:MisesLibrary.jpg|right|frame|Ludwig von Mises]][[Friedrich Hayek]], [[Ludwig von Mises]] og [[Milton Friedman]] krediteres for liberalismens renæssance i sidste halvdel af 1900-tallet. Tilhængerne af denne renæssance er i visse kredste blevet kaldt [[neoliberalisme|neoliberale]], til trods for, at prominente neoliberalister, såsom [[Wilhelm Röpke]], har forsøgt at distancere sig selv fra laissez-faire kapitalismen.
 
== Liberalismens udvikling: Fra klassisk til moderne eller social liberalisme ==
Mange [[Libertarianisme|libertarianere]] sondrer ofte ikke mellem begreberne "klassisk liberalisme" og "libertarianisme" til trods for, at klassisk liberalisme i høj grad er konsekventialistisk og ikke rettighedsbaseret.
 
Den oprindelige liberalismes storhedstid var i 1800-tallet, hvor regeringer med liberale reformprogrammer kom til magten i mange lande. Mod slutningen af 1800-tallet blev en række samfundsproblemer, der blev skabt af [[industrialisering]]en tydeligere, således periodiske økonomiske depressioner og en meget ulige indkomstfordeling, hvor en stor del af befolkningen i et land som Storbritannien levede i fattigdom i slumområder i byerne, mens der var en opfattelse af, at en rig elite kunne bruge sin økonomiske magt til at påvirke regeringerne og begrænse [[konkurrence]]n.<ref name=Brit2>[https://www.britannica.com/topic/liberalism ''Liberalism'' på Encyclopedia Britannicas hjemmeside, besøgt 10. april 2018.]</ref> Det førte til en nyorientering hos mange liberale i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede, hvor de såkaldte moderne liberale (i dag ofte kaldt socialliberale) begyndte at argumentere for, at staten burde spille en større rolle for at afhjælpe social nød, sørge for offentlig uddannelse og sundhedsvæsen, regulere erhvervslivets arbejdsvilkår og gribe ind for at forbedre markedsøkonomiens funktionsmåde.<ref name=Brit2/> Under og efter [[den store depression]] i 1930'erne fik sådanne tanker yderligere udbredelse og førte bl.a. til den såkaldte ''New Deal Liberalism'' i USA. Den klassiske liberalismes tankesæt om en meget begrænset statsmagt (en "[[natvægterstat]]") blev dermed trængt i baggrunden.
 
== Renæssance efter 1970 ==
 
[[Fil:Friedrich Hayek portrait.jpg|right|frame|Friedrich August von Hayek]]
Højvækstperioden med stor økonomisk fremgang i de første tre årtier efter 2. verdenskrig var den "moderne liberalismes" (socialliberalismens) glansperiode, hvor der i de fleste vestlige lande var udpræget konsensus om at opbygge [[blandingsøkonomi]]er i form af en [[velfærdsstat]], hvor [[den offentlige sektor]] spillede en mærkbar rolle i samfundsøkonomien. Med den økonomiske stagnation i [[1970'erne]] opstod imidlertid en renæssance for klassisk liberale synspunkter. Det vigtigste intellektuelle grundlag for denne renæssance kom fra den østrigskfødte britiske økonom [[Friedrich August von Hayek]] og den amerikanske økonom fra [[University of Chicago]] [[Milton Friedman]]. Såvel i Storbritannien og USA som i mange andre lande fik tankerne fra den klassiske liberalisme fra slutningen af 1970'erne og frem efterhånden betydelig politisk indflydelse.<ref name=Brit2/>
 
== Terminologi ==
 
Der findes et meget stort antal begreber, der betegner forskellige varianter af liberalismen. Ofte er begreberne overlappende, eller der er ikke enighed om deres anvendelse. Selve ordet liberalisme opfattes således ret forskelligt i Europa og i USA. I stedet for begrebet klassisk liberalisme ser man derfor også ofte - forvirrende nok - begrebet [[neoliberalisme]] eller "nyliberalisme" anvendt for den samme nutidige strømning i retning af en tilbagevenden til de tidligere dominerende liberale tankegange fra 1800-tallet, selvom begrebet neoliberalisme også, og oprindelig, blev brugt i 1930'erne om personer som tyskeren [[Wilhelm Röpke]], der ønskede at skabe en stærk stat som modsætning til laissez-faire-kapitalismen.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=233279 Torben W. Grage: ''neoliberalisme'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. april 2018.]</ref><ref name=urban/> Röpke anses som en af ophavsmændene til den tyske [[ordoliberalisme]].
 
Ligeledes skelner mange [[Libertarianisme|libertarianere]] ikke mellem begreberne "klassisk liberalisme" og "libertarianisme". Libertarianere fremhæves endda som nogle af dem, der i dag hyppigst bruger begrebet "klassisk liberalisme" - et begreb, der ellers ikke er så udbredt i dag som for 100 år siden, da det i vidt omfang er erstattet af "neoliberalisme".<ref name=urban>[https://www.urbandictionary.com/define.php?term=classical+liberalism Opslagsordet ''classical liberalism'' på urbandictionary.com. Besøgt 10. april 2018.]</ref>
 
== Referencer ==
 
{{reflist}}
 
Line 15 ⟶ 29:
 
* [[Klassisk økonomi]]
* [[GlobaliseringPolitiske ideologier]]
* [[Privatisering]]
* [[Liberalisering]]
* [[Den østrigske skole]]
 
== Eksterne linkshenvisninger ==
* [http://www.mises.org/liberal.asp ''Liberalism: The Classical Tradition''] af Ludwig von Mises
* [http://www.ncpa.org/pub/special/20051220-special.html ''What is Classical Liberalism?''] af John C. Goodman
* [http://www.cato.org Cato Institute] En klassisk liberal tænketank i Washington, D.C.
 
* [https://www.britannica.com/topic/liberalism#ref237338 ''Classical Liberalism'' hos Encyclopædia Britannica]
{{statskundskab}}
* [https://plato.stanford.edu/entries/liberalism/#ClaLib **Classical Liberalism'' hos Stanford Encyclopedia of Philosophy]
 
{{ideologier|autocollapse}}
 
▲[[Kategori:Liberalisme]]
[[Kategori:Politisk økonomi]]
[[Kategori:Klassisk liberalisme| ]]
[[Kategori:Libertarianisme]]
 
[[he:ליברליזם קלאסי]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Klassisk_liberalisme"