Dyveke Sigbrittsdatter: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nu er det 10 gange bedre Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
PerV (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 152.115.78.186 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 1:
:''Se også [[Dyveke (pigenavn)]].''
{{Infoboks person
| navn = Dyveke Sigbrittsdatter
| billede =DyvekeSigbritsdochter.jpg
| billedstørrelse =
| billedtekst = Dyveke Sigbrittsdatter malet af [[Vilhelm Rosenstand]]
| fnavn = Dyveke Sigbrittsdatter
| født = [[1490]]
| fsted = Amsterdam
| død = [[21. september]] [[1517]]
| dsted = [[København]]
| dødsårsag =
| hvilested =karmeliterklostrets kirke, [[Helsingør]]
| religion =
| politik =
| andre_navne = Dyveke Villomsdatter
| nationalitet =
| kendt_for =
| arbejde =
| aktive_år =
| mater =
| institution =
| løn =
| højde =
| vægt =
| formue =
| ægtefælle =
| ægtefæller =
| sambo =
| børn =
| forældre =[[Sigbrit Villoms]]
| familie =
| hæder =
| påvirket =
| pårørende =
| webside =
| signatur =
| fodnoter =
}}
'''Dyveke Sigbrittsdatter''' og kaldet '''Dyveke Villomsdatter''' (ca. [[1490]], [[Amsterdam]] – [[21. september]] [[1517]] i [[København]]) var den danske konge [[Christian 2.]]'s elskerinde. Dyveke, hvis navn betyder "lille [[due]]", var datter af [[Sigbrit Villoms]], også kaldet "mor Sigbrit". Hun stammede fra en [[holland]]sk familie, som flyttede til [[Bergen]] i [[Norge]].<ref>{{cite news |url=http://archive.org/stream/danmarkshistori02barf/danmarkshistori02barf_djvu.txt |title=Danmarks historie fra 1319 til 1536 |work=archive.org |publisher=University of Toronto |date=2015 |accessdate=2015-06-12 }}</ref> Dyvekes far har heddet Ottike, for på sin [[gravsten]] stod hun med navnet '''Duef Ottikesdochter'''. <ref name=autogeneret2>[http://www.helsingorleksikon.dk/index.php/Karmeliterne Karmeliterne - Helsingør Leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
== Forholdet til Christian 2. ==
[[Fil:Dyvekebergen.jpg|thumb|left|200px|[[Erik Valkendorf (ærkebiskop)|Erik Valkendorf]] sammen med Dyveke og mor Sigbrit, som [[Eilif Peterssen]] tænkte sig det i [[1876]].]]
Der findes to beretninger om, hvordan Christian 2. mødte Dyveke; de lader sig ikke kontrollere, men stemmer godt overens og bygger efter alt at dømme på en levende, mundtlig [[tradition]]. Mest pålidelig er nok den, [[Arild Huitfeldt]] skrev i slutningen af 1500-tallet i ''Danmarckis Riges Krønicke''. Men [[Hans Svaning]]s beretning har også interesse (''Christiernvs II, Daniæ Rex''). Ifølge Huitfeldt mødtes de to i [[1507]] (mens Svaning siger, det skete i [[1509]]) på et bal i Bergens [[rådhus]]. Huitfeldt beskriver prins Christians intense forelskelse i pigen, som han - efter aftale med hendes mor - gjorde til sin [[frille]] samme aften. Samtidens opfattelse af mødets [[skæbne]]tunge betydning fremgår af Huitfeldts [[kommentar]] om, at [[dans]]en i Bergens rådhus "''volte at hand siden danzit fra disse tre [[kongerige|Konge Riger]], Danmarck, Sverig oc Norge''". <ref name=autogeneret1>[https://nbl.snl.no/Dyveke_Ottikesdatter Dyveke Ottikesdatter – Norsk biografisk leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Da prins Christian vendte tilbage til [[Oslo]], lod han bygge et stenhus (i Bjørvika lige ved [[Akershus Slot]]), der blev Dyvekes og mor Sigbrits hjem. (Svaning så [[ruin]]en efter huset i [[1548]].) Da Christian blev konge i [[1513]], gav han dem husrum i [[Hvidøre Slot]] ved [[Skovshoved]]; senere i en gård ved [[Amagertorv]]. Problemet var, at Christian skulle giftes med [[Elisabeth af Habsburg]]. Ærkebiskop Erik Valkendorf og andre stormænd forsøgte derfor at overtale Christian til at droppe forholdet, der vakte almen forargelse. Kongen afslog, og forholdet til Dyveke kom til at vare i ti år - også efter, at udsendinge fra Elisabeths farfar, kejser [[Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)|Maximilian]], i [[1516]] (året efter [[bryllup]]pet) kom til Danmark for at forlange, at Dyveke straks skulle forlade landet - ellers ville der ske hende en ulykke. Men ikke en gang denne åbne trussel fik kongen til at afslutte [[skandale]]n. <ref>[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/625/ Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Dyveke<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Da Dyveke året efter pludseligt døde, kunne det virke, som om truslen var kommet til udførelse. Men Christian, der var ude af sig selv af sorg, lyttede til anklager om, at hun skulle være blevet forgiftet, og at [[høvedsmand]]en på [[Københavns Slot]], [[Torben Oxe]], stod bag, og dertil skulle have forsøgt at forføre hende. Ved tabet af Dyveke så kongen ud til at tabe sin mentale balance helt; fra da af blev hans optræden stadig mere ekstrem og voldelig. Den vilkårlige [[henrettelse]] af Torben Oxe vakte enorm opsigt i samtiden, ikke mindst fordi Torben Oxe først blev frikendt af sine ligemænd i [[rigsrådet]]. Christian ville i sin fortvivlelse ikke acceptere dommen og stævnede i stedet Torben Oxe for en bondedomstol. Muligvis gjaldt anklagen i rigsrådet underslag i stillingen som høvedsmand; for bondedomstolen var anklagen udvidet til at gælde giftmord. <ref name=autogeneret1 /> I [[Skibbykrøniken]] hævdede [[Poul Helgesen]], at Torben Oxe og hans fætter [[Knud Pedersen Gyldenstierne]] havde sendt "''den syge [[skøge]]''" forgiftede [[kirsebær]]. <ref>[https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/31197/60122 Studier over Povl Helgesen. I. Nogle Skibykrønike-problemer. | O. BØGGILD-ANDERSEN | Historisk Tidsskrift<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Imidlertid var det slet ikke [[Årstid|sæson]] for kirsebær.
== Eftermæle ==
| |||