Økonomi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjerner version 9249836 af 5.45.62.146 (diskussion)
Linje 21:
Økonomi kan opdeles i mange underdiscipliner. Det førende amerikanske tidsskrift Journal of Economic Literature (JEL) opererer med en officiel [[JEL-klassificering|klassificering]]<ref>[http://www.aeaweb.org/jel/jel_class_system.php JEL Classification System]</ref>, som anvendes af mange forskere, biblioteker mv. Den har 20 hoved-undergrupper, der igen er inddelt i en række subkategorier. En vigtig underinddeling har traditionelt været mellem [[nationaløkonomi]] (eller samfundsøkonomi) og [[erhvervsøkonomi]] (eller driftsøkonomi). Hovedemner inden for sidstnævnte er [[afsætning]], [[organisation]], [[regnskab]] og [[finansiering]]. Erhvervsøkonomi har traditionelt været i højsædet i undervisningen på [[handelshøjskole]]rne. En anden inddeling er mellem [[mikroøkonomi]] og [[makroøkonomi]], hvor mikroøkonomien studerer individuelle forbrugeres, virksomheders og andre økonomiske aktørers adfærd, mens makroøkonomi omhandler aggregerede økonomiske begreber som [[BNP]], [[indkomstfordeling]], [[beskæftigelse]] og [[arbejdsløshed]], [[inflation]], [[valutakurs]]er, [[økonomisk vækst]] og [[konjunktur]]svingninger samt [[finanspolitik|finans-]] og [[pengepolitik]].
 
Økonomisk analyse kan anvendes på stort set alle områder af menneskelig interesse. Kerneområder har været de ovennævnte, men også så forskellige emner som [[kriminalitet]], [[uddannelse]], [[familie (menneske)|familie]], børnefødsler og [[parforhold]], [[jura]], [[politik]], [[religion]], [[krig]], [[forskning]] og grundlæggende samfundsinstitutioner kan underkastes økonomisk analyse og har dermed deres egne nicheforskere og -tidsskrifter.
 
=== Hovedstrømning og heterodokse tilgange ===
Linje 33:
=== Forholdet mellem teori og empiri ===
 
Fremgangsmåden i økonomisk forskning kan beskrives som følger: Der opstilles en teoretisk [[Økonomisk model|model]], typisk i form af nogle matematiske [[ligning]]er, der ud fra nogle grundlæggende antagelser (hypoteser) demonstrerer adfærden hos modellens aktører i en given situation. Dernæst anvendes den anden halvdel, empirien, til at evaluere, om modellens antagelser er realistiske. Hvis modellens resultat ikke virker empirisk plausibelt, vil det skyldes, at mindst én af dens antagelser er urealistisk. Man kan så opstille en modificeret model med ændrede antagelser og se, om denne klarer sig bedre empirisk. På denne måde skrider processen fremad med stadig opstilling og aftestning af nye og potentielt bedre modeller, der i stigende grad bør kunne afspejle empirisk relevante resultater. Empirien kan bestå af simple deskriptive data, men vil ofte være resultatet af mere avancerede [[statistik|statistiske]] metoder, der er indholdet i underdisciplinen [[økonometri]].
 
=== Økonomiske computermodeller ===