Magnetsvævebane: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erstatter siden med ' Kategori:Elektromagnetiske fremdriftsenheder Kategori:Elektrodynamik Kategori:Kollektiv trafik Kategori:Fremspirende teknologi' Tags: Erstattet blanking Visuel redigering |
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 193.162.48.193 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 1:
[[Fil:JR-Maglev-MLX01-2.jpg|thumb|[[:en:JR-Maglev|JR-Maglev]]]]
[[Fil:Shanghai Transrapid 002.jpg|thumb|Magnetsvævebane i Shanghai.]]
[[Fil:Transrapid.jpg|thumb|Magnetsvævebane på testbane i Tyskland.]]
En '''magnetsvævebane''', '''magnettog''' eller maglev (magnetic levitation), er et system til [[transport]], der anvender en [[magnetisk]] [[teknologi]] til at drive [[køretøj]]et frem, frem for mekaniske metoder, såsom [[hjul]], [[Aksel|aksler]] og lejer.
Magnetsvævebane er et transportmiddel, som ved hjælp af elektromagnetisme, svæver over skinnerne. Der bruges både magneter til at skabe [[Magnetfelt|magnetfeltet]], men også til fremdrift.
Denne teknologi er meget [[Miljø|miljøvenlig]], da den udelukkende vil kunne være baseret på vedvarende energikilder. Samtidig vil magnetfeltet kun være der, hvor toget befinder sig. Det eneste, som forhøjer fartøjets energiforbrug, er luftmodstanden (aerodynamiske modstand). Det står for størstedelen af teknologiens energiforbrug.
Samtidig betyder det at, når toget svæver ovenpå skinnerne, vil passagererne ikke opleve den samme form for ujævnhed, som man gør i et traditionelt højhastighedstog.
I befolkningen sammenlignes denne teknologi, ofte med en bane, hvor vognene hænger i jernskinner, som det ofte ses i forlystelsesparker. I disse former benyttes udelukkende mekaniske fremdrift, og ikke magnetisme. Nogle typer magnetsvævebane-tog, svæver kun ved høje hastigheder, og bruger derfor hjul i accelerationsfasen. De moderne tog bruger omkring fem kilometer, til at nå fra 0-300 km/t.
Den seneste hastighedsrekord, 603 km/t, blev sat 15. april 2015, af det Japanske magnet-tog MLX01.<ref>[http://www.theguardian.com/world/2015/apr/21/japans-maglev-train-notches-up-new-world-speed-record-in-test-run Japan's maglev train breaks world speed record with 600km/h test run | World news | The Guardian<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Maglev-baner er meget dyre at anlægge, men mange fortalere for Maglev-teknologien, siger at når togene svæver over skinnerne, mindsker det slid på skinnenettet, og derfor formindskes udgifterne til vedligeholdelse. <ref>[http://namti.org/wp-content/uploads/2007/05/NAMTI-The-Lesson-From-TGV%E2%80%99s-HSR-Record-2007-5-1.pdf namti.org - Dette website er til salg! - namti Ressourcer og information<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
En 600 meter lang maglev-bane var fra 1984 til 1995 i drift mellem [[Birmingham Airport]] og jernbanestationen i nærheden.<ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/488394.stm The magnetic attraction of trains], [[BBC]] News, 9. november 1999</ref>
Der har forsøgsvis været kortere maglev-baner i drift i bl.a. [[Hamborg]], [[Berlin]] og [[Vancouver]].
== JR-Maglev ==
De [[Japan Rail|japanske jernbaner]] har en 18 km lang teststrækning for magnetsvævetog. Strækningen er placeret, så den kan indgå i en kommende magnetsvævebane mellem [[Tokyo]] og [[Osaka]].
== Transrapid ==
[[Siemens AG|Siemens]] har en [[Transrapid|Transrapid-testbane]] i [[Emsland]] i [[Tyskland]]. Anlægget er i øjeblikket lukket efter en ulykke med 23 dødsofre den [[22. september]] [[2006]]. En projekteret Transrapid-bane mellem [[Hamborg]] og [[Berlin]] blev i 2000 opgivet til fordel for konventionelt højhastighedstog pga. omkostningerne og i marts 2008 standsedes projektet om en ca. 37 km lang strækning fra [[München]] til lufthavnen – også på grund af omkostningerne.
Transrapid-banen mellem en metrostation i det centrale [[Shanghai]] og [[Pudong International Airport]] blev indviet i 2004 og er den første længere magnetsvævebane, der er åben for publikum i almindelig drift. Den nuværende bane er kun 30,5 km lang men der er planer om at forlænge den til den anden lufthavn i Shanghai, [[Hongqiao Airport]], samt en bane til [[Hangzhou]] hvorved banen i alt vil blive på 169,725 km.
== Se også ==
* [[Transport]]
* [[Magnetisme]]
== Referencer ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Magnetic levitation trains}}
* [http://www.maglev.de www.maglev.de], privat hjemmeside om maglev-baner
* [http://www.maglevboard.net/ International Maglev Board], interesseforum for maglev-tog
* [http://www.iabg.de/transrapid/index_de.php Transrapid-forsøgsanlægget i Emsland]
* [https://www.youtube.com/watch?v=TeS_U9qFg7Y Youtube.com: FW-Dresden Superconducting levitation train] – En legetøjs maglev-bane med superledende tog.
{{togtrafik}}
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Elektromagnetiske fremdriftsenheder]]
[[Kategori:Elektrodynamik]]
| |||