Efterløn: Forskelle mellem versioner

I [[1975]] foreslog [[Fagligt Fælles Forbund|SiD]] indførsel af efterløn for personer, der fylder 60 år og som har haft et særligt belastende arbejde. Efterlønnen blev vedtaget i [[1979]] af [[SV-regeringen]] under [[statsminister]] [[Anker Jørgensen]] med den begrundelse, at de ældre burde give plads for de unge arbejdsløse <ref name=autogeneret1>[http://www.lo.dk/omLO/LOshistorie/FaktaomLOshistorie/Arbejdsmarkedsforhold-politiskeinitiativerogoveren/1970-1979.aspx LO's historie 1970-1979], fra LO's hjemmeside.</ref>, og på den måde sænke ungdomsarbejdsløsheden, og at personer, som var nedslidte som følge af fysisk eller psykisk særligt krævende arbejde, kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet <ref>[http://www.information.dk/fupogfakta/260272 Argument nr. 6: Efterlønnen havde ikke til formål at hjælpe nedslidte | information.dk]</ref>. Den oprindelige ordning gav mulighed for efterløn i perioden hvor modtageren var 60 til 67 år, som på det tidspunkt var pensionsalderen. Man regnede ved ordningens indførelse med, at ca. 17.000 personer ville benytte efterlønnen.<ref>Kristensen et ''al.'': [http://pas.samf.aau.dk/fileadmin/user_upload/annskov/Projekter/efterlon-albrekt.pdf Velfærdsstatens spor – en historisk komparativ policy analyse af to efterlønsreformer], Aalborg Universitet 1999</ref>.

Ordningen blev dog hurtigt til en generel tidlig pensionsordning<ref name=autogeneret1 />, og i 1. kvartal 2009 var der 135.503 personer på efterløn.