Åbn hovedmenuen

Ændringer

2 bytes fjernet, for 1 år siden
indsat navn
== Afladshandel ==
[[File:Afladsbrev 1517.jpg|thumb|Afladsbrev fra 1517]]
Afladshandel var en skik, der udviklede sig i middelalderen. Korstogsbevægelsen havde fremmet afladsvæsenet, og snart uddeltes aflad i uhyre omfang, så at Innocens 3. så sig nødsaget til at forbeholde paven ret til at give fuldstændig aflad (i 1215). I det 13. århundrede udformede [[skolastik]]erne [[Alexander fra Hales]] og [[Thomas Aquinas]] afladslæren, og i det 15. århundrede blev afladshandel end mere almindelig, især da Nikolaus 5. i 1450 udstedte et opråb til kristenheden om at komme kongen af Cypern til hjælp mod tyrkerne og tillod, at afladspengene måtte bruges dertil. Ved hjælp af den nye bogtrykkerkunst udfærdigedes nu masser af afladsbreve<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0252.html ''Salmonsen''Olrik, s. 236]</ref>, affattede på latin, rummende kundgørelse af aflad under nærmere fastsatte betingelser og med åben plads til køberens navn, der med blæk blev indført af afladskræmmerne (''quæstores eleemosynarum''), klerke, som i egenskab af pavelige legater forestod "handelen". Et af de allerældste afladsbreve, fra 1454, købt af en kannik ved Vor Frue Kirke i København, bevares endnu i "[[Nationalmuseet]]" i København<ref>faksimileret i Chr. Bruun: ''De nyeste Undersøgelser om Bogtrykkerkunstens Opfindelse''; 1889</ref> og er vist nok trykt af [[Gutenberg]] i [[Mainz]].<ref name="Salm 237">[http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0252.html ''Salmonsen''Olrik, s. 237]</ref>
 
I alle kristne lande virkede afladslegater, udrustede med omfattende myndighed til at "løse og binde", mægle og påbyde fred, endvidere med ret til at uddele doktorgrader og andre værdigheder. Rundt omkring i byerne rejste de kors med pavens våben og opstillede store jernkister, hvori køberne lagde deres penge. Aflad gjaldt mange slags synder, og vel krævede afladsbrevene [[anger]] og bekendelse hos modtageren, men virkningen af dette krav svækkedes, når legaterne dog havde takster for al slags overtrædelse. Foruden den egentlige aflad meddelte brevene ofte små fritagelser for kirkelige pligter, især lempelser i [[faste]]n; således kunde danske få tilladelse til at spise smør og ost i fastetiden ("''smørbreve''").<ref name="Salm 237"/>
== Eksterne henvisninger ==
 
* [[Hans Olrik]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0252.html "Afladshandel" (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind I (1915), s. 236-237; opslag: Afladshandel)]
* [http://diplomatarium.dk/search?category=aflad Afladsbreve fra Danmark i middelalderen oversat til nudansk]
 
88.039

redigeringer