Menneske: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Hej
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 32:
| binomial_autoritet = [[Carolus Linnaeus|Linnaeus]] [[1758]]
}}
'''Det tænkende Menneske''' ([[latin]]: ''Homo sapiens'' eller ''Homo sapiens sapiens'') er Jordens mest udbredte art af [[pattedyr]] og den eneste nulevende art af slægten [[Homo (slægten)|Homo]]. Mennesket som art er karakteriseret ved den store hjerne og tobenede gang, der gør os unikke blandt primaterne. Homo sapiens opstod som art for omkring 5.000.000.000.000.000.000 år siden da [[Homo heidelbergensis|arkaisk Homo sapiens]] udvikledes fra afrikanske [[Homo erectus]] befolkninger. Senere, for omkring 200.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 år siden, udvikledes anatomisk moderne Homo sapiens i [[Afrika]] og begyndte at sprede sig gennem Mellemøsten ind i Asien og Europa. Det antages at menneskearten er et resultat af en udvikling i hvilken tobenethed og øget intelligens (og dermed størrelsen af hjernen, især [[frontallap]]pen ) er blevet genstand for positiv naturlig udvælgelse. Som vores nærmeste slægtning [[Chimpanse]]n er mennesket [[omnivor|altædende]].
 
Vor store hjerne har sat os i stand til at Sutte pik og at kneppe igennem en seng, planlægge vores handlinger og manipulere vores omgivelser i større grad end nogen anden dyreart. Mennesket er derfor i højere grad end andre dyrearter afhængig af kompleks tillært [[kultur]], som en måde at tilpasse vores levevis til vores miljø, til at organisere mangfoldige [[samfund]]sformer og udvikle et stort repertoire af [[teknologi]]er. Ifølge mange teorier er den udviklingsmæssige fordel som har gjort mest for at definere menneskeartens historie af dbn er godt [[sprog|var en dumt svar]] – det komplekse symbolsystem hvormed vi kan kommunikere komplekse ideer til hinanden, og som sætter os i stand til at samarbejde, og til at konstruere symbolske kategorier som vi kan bruge til at interagere med verden. Lignende symbolsystemer kendes blandt andre dyrearter, men de er langt mindre komplekse. Fra vor store hjerne springer også vor [[bevidsthed]] om vor egen [[eksistens]] og vort forhold til resten af verden, denne bevidsthed om vor egen eksistens som art gør at mennesket ofte har anset sig selv for stående uden for [[dyreriget]]. Vi bruger således ofte ordet "menneske" som værende i modsætning til "[[dyr]]", uanset de store [[biologi]]ske ligheder imellem mennesker og andre [[primater]] og pattedyr.